KL og socialrådgivere: Komplekse kommunale opgaver kalder på et løft af socialrådgiveruddannelsen

Ulrik Wilbek
Formand, Midtjyllands lufthavn, fhv. borgmester (V), Viborg Kommune
Signe Færch
Forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening
Der er ingen tvivl om, at faglig frisættelse er en vigtig vej til at styrke den offentlige velfærd.
Det viser erfaringerne med frisættelse i en række kommuner, der har givet medarbejdere i ældreplejen, folkeskoler og dagtilbud plads til at skabe løsninger baseret på deres faglighed frem for love og regler.
Det gælder også på socialområdet, hvor socialrådgivernes arbejdsfelt kræver en stærk faglighed.
De skal evne at møde udsatte mennesker med både åbenhed, empati og socialfaglig professionalisme.
Deres arbejde kræver indsigt i kompliceret lovgivning, herunder borgernes rettigheder og pligter, psykiske og sociale problemer, mulighederne for at få hjælp og støtte, økonomi og meget andet.
Det kræver høj faglighed – ikke mindst i en fremtid med en højere grad af faglig frihed og større krav til den enkelte medarbejder.
Tættere på virkeligheden
Derfor er socialrådgiveruddannelsen helt afgørende.
Det er her, de kommende socialrådgiveres faglige grundsten bliver lagt.
Det er også her, de skal modnes og klædes på til at arbejde med mennesker i svære livssituationer og tage ansvar for beslutninger om andre menneskers liv på baggrund af en stærk faglighed.
I dag har de studerende kun en enkelt praktik på fem måneder placeret på fjerde semester.
Ulrik Wilbek og Signe Færch
Hhv. formand, KL's socialudvalg og forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening
Samtidig skal uddannelsen sikre, at de nyuddannede socialrådgiveres kompetencer matcher den stigende kompleksitet i kommunernes opgaver, så de føler fast grund under fødderne, når de træder ud på arbejdsmarkedet.
Alt dette kræver, at uddannelsen kobles tættere til praksis.
Som nyuddannet socialrådgiver får man ansvar for komplekse og krævende sager, hvor man for eksempel skal møde udsatte familier både lyttende og med faglig autoritet.
For at det skal lykkes bedst muligt, skal man træne det, man lærer på uddannelsen, i virkeligheden.
I dag har de studerende kun en enkelt praktik på fem måneder placeret på fjerde semester.
Det kunne med fordel ændres, så praktikken fordeles over flere semestre i en vekselvirkning mellem teori og praksis.
På den måde vil de studerende i højere grad få mulighed for løbende at afprøve det, de læser om og lærer på uddannelsen.
Samtidig får de mulighed for at bringe den nyeste viden fra praksis i spil i undervisningen og prøve forskellige grene af socialrådgiverfaget af.
Øvelsesbaseret undervisning
Ud over selve praktikken skal koblingen til praksis også sikres gennem mere øvelsesbaseret undervisning.
I dag har de studerende relativt få undervisningstimer, som ofte foregår i store hold.
Det er nødvendigt for, at socialrågiverne kan løfte de stadigt mere komplekse opgaver i den kommunale velfærd.
Ulrik Wilbek og Signe Færch
Hhv. formand, KL's socialudvalg og forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening
Det betyder, at der er mindre tid til praktiske øvelser og feedback fra underviserne, som udover praktikken er det, der kobler teori og praksis samt sikrer den enkelte studerendes faglighed.
I forbindelse med den kommende reform af professionsuddannelserne vil vi derfor opfordre regeringen og de øvrige partier til at investere i professionsuddannelserne og sikre stærke rammer for en revision af socialrådgiveruddannelsen for at sikre:
- Bedre praktik og kobling til praksis, for eksempel flere praktiske øvelser i undervisningen og en mere fleksibel tilrettelæggelse af praktikken
- Flere undervisningstimer på mindre hold
- Overensstemmelse mellem uddannelsens indhold og behovet i praksis,
for eksempel efterspørger kommunerne styrkede kompetencer inden for myndighedsudøvelse, herunder juridisk metode, samtaleteknik med videre.
Tilsammen vil det løfte uddannelsen markant og klæde de kommende socialrådgivere langt bedre på til de opgaver, de skal varetage – særligt i en fremtid, hvor ny lovgivning på børneområdet, handicapområdet og beskæftigelsesområdet stiller endnu større krav til socialrådgivernes faglighed og dømmekraft.
Det er nødvendigt for, at de kan løfte de stadigt mere komplekse opgaver i den kommunale velfærd.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 135 Lov om sundhedsvæsenet på Færøerne (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Futurecare: Pårørende bærer en stor byrde i stilhed. Nu må politikerne tage ansvar
























