KL blåstempler resultatløn til konsulenter i handicapsager  

”Foragteligt.” ”Bekymrende.” ”Aggressivt” og ”groft.”

Kritikken haglede ned over kommuner fra handicaporganisationer, folketingspolitikere og regeringen, da Altinget sidste uge kunne fortælle om brugen af resultatlønnede konsulenter til at hjælpe med at finde besparelser i psykisk syge og handicappede borgers sager.

Men ifølge kommunernes landsforening, KL, er der ingen grund til at blive så sure på kommunerne.

Her mener man tværtimod, at det kan være en god ide at trække eksterne konsulenter ind i de enkelte borgersager for at vurdere, om der er mulighed for at ’forhandle’ en lavere takst med et botilbud eller at tilbyde borgeren en anden og billigere indsats.

Det kan være en fair nok måde at aflønne konsulenter på for at give dem et incitament til at gøre sig ekstra umage.

Claus Ørum Mogensen
Kontorchef i KL's økonomiske sekretariat

”Det kan være fornuftigt, at man bruger ekstern ekspertise, som kan have et bredere overblik over, hvad man kan få andre steder for den samme pris, og at man så går ind i en snak om pris og kvalitet,” siger Claus Ørum Mogensen, der er afdelingschef for KL’s økonomiske sekretariat.

Ren tilståelsessag
Det kan ifølge ham være svært for en sagsbehandler at vide, om de indsatser, kommunen betaler for til psykisk syge og handicappede, er prisen værd.

Og sagen viser bare, at kommunernes tager deres ansvar på området alvorligt.

”Det er faktisk en pligt for kommunen, at man ser på, hvad man får for pengene. Kan man få det samme for færre penge, så kan man jo bruge de penge på nogle andre borgere med behov,” siger Claus Ørum Mogensen.

Han kalder kommunernes brug af konsulenter til at gennemgå sager på social- og handicapområdet for en ”ren tilståelsessag.”

Vel og mærket forstået på den måde, at markedet for botilbud er meget uigennemsigtigt, og at kommunens sagsbehandlere typisk ikke er så stærke ud i forhandlinger om prissætning.

”Kommunerne har ikke været særligt professionelle til at spørge ind til sammenhængen mellem pris og kvalitet helt generelt. Det er jo medarbejdere med en stor socialfaglig indsigt, som indgår de aftaler med andre tilbud, og de har primært fokus på det socialfaglige,” siger Claus Ørum Mogensen.

Incitament til at gøre sig ekstra umage
Han understreger dog, at det altid skal være en samlet socialfaglig vurdering, der ligger til grund for kommunernes indsatser og ændringer af disse i de konkrete sager.

Men at økonomi også er en parameter, som indgår i den samlede vurdering.

”Flere og flere er så blevet opmærksomme på at se nærmere på, hvad de egentlig får for pengene i kontrakterne med de forskellige botilbud. Og det er man begyndt at se på med mere professionelle kontraktholder-øjne,” siger Claus Ørum Mogensen.

Han mener heller ikke, at der er noget som helst problem i, at en del kommuner aflønner konsulenter med udgangspunkt i et princip om no-cure-no-pay og med en andel af de besparelser, de hjælper kommunen med at finde frem til i de enkelte sager.

”Det kan være en fair nok måde at aflønne konsulenter på for at give dem et incitament til at gøre sig ekstra umage til at finde ud af, om der kan være ting, man kan forhandle,” siger Claus Ørum Mogensen.

Resultatløn også godt til andre spareforslag
Det afgørende er ifølge ham, at kommunen selv entydigt påtager sig sit ansvar som myndighed. Og sikrer, at borgeren får det rigtige tilbud, og at konsulenternes anbefalinger blot indgår som et indspark ud af flere, når beslutningen skal træffes.

”Hvilke incitamenter, man giver konsulenter, er i den forbindelse sådan set lidt underordnet. Man bruger jo også no-cure-no-pay på andre områder.”

SPM: Hvilke områder kan det være?

”Det kan blandt andet være, hvis en kommune skal lave en budgetøvelse, hvor man er nødt til at finde nogle penge. Så kan konsulenter blive aflønnet i forhold til, hvor mange forskellige tiltag de kan finde, og dermed hvor stor en pallette man efterfølgende kan prioritere ud fra,” siger Claus Ørum Mogensen.

”Det kan det jo være en måde at få konsulenterne til at anstrenge sig for at finde så mange ting, man kan ligge på bordet som muligt.”