Kontanthjælpsloft sender i sig selv ikke folk på gaden

KONTANTHJÆLPSLOFT: Boligminister Inger Støjberg delte ikke præmissen om, at man kan sætte lighedstegn mellem lavere kontanthjælp og risikoen for at blive sat ud af sin bolig. 

Julie Lundbek

Der var spørgetime onsdag den 20. januar, og her satte Socialdemokraternes Peter Hummelgaard Thomsen boligminister Inger Støjberg (V) i stævne omkring blå bloks kontanthjælpsloft, som han frygter vil betyde, at mange må gå fra hus og hjem. 

Men den præmis var ministeren ikke med på at debattere udfra. 

For mens Hummelgaard (S), blandt andet med et høringssvar fra Kommunernes Landsforening i hånden, ville have ministeren til at anerkende, at der er en direkte linje mellem kontanthjælpsloftet og potentielle udsættelser, fremhævede Støjberg en rapport fra SFI. Rapporten peger på, at der er flere faktorer, der spiller ind såsom psykisk sygdom, manglende evne til at styre sin økonomi, misbrug, skilsmisse mv.

Derfor mente hun ikke, at man bare kan tage det enkelte element, som størrelsen på ydelser, ud af det samlede billede. 

Parallel mellem grundskyld og kontanthjælp
Hummelgaard henviste under spørgetimen til en debat fra tirsdag den 19. januar, hvor flere medlemmer af blå blok, samt skatteminister Karsten Lauritzen (V), efter sigende skulle have argumenteret for en fastfrysning af grundskylden med, at grundskylden kan tvinge folk fra hus og hjem.

Hvorfor er der en direkte sammenhæng mellem disponibel indkomst i dét tilfælde og evnen til at bevare sin bolig, når det samme ikke gør sig gældende i forbindelse med kontanthjælpsloftet, ville Hummelgaard vide. 

Støjberg: Der er sat flere ting i gang
I sin indledende tale fremhævede Støjberg en række initiativer, der holder hånden under, at kontanthjælpsmodtagere bliver i deres bolig. 

"Målet med lavere ydelser er, at flere bliver selvforsørgende og kommer ud på arbejdsmarkedet. Boligen er helt afgørende for en velfungerende hverdag, især for børnefamilier, og derfor har kommunerne pligt og mulighed for at gribe tidligt ind, så vi undgår de udsættelser, der her er tale om. Men der også en pligt for den enkelte til at søge at tilpasse sit boligforbrug til den økonomiske formåen," lød det således fra ministeren.

Af konkrete instrumenter som kommunerne har til at gribe ind tidligt, fremhævede ministeren en opdateret vejledning om kommunernes muligheder og pligter i forbindelse med udsættelsestruede, som er lige på trapperne.

Vejledningen indbefatter blandt andet, hvordan de almennyttige boligorganisationer skal underrette kommunen samtidig med, at en sag om huslejerestancen sendes til fogedretten, en fremrykket vurderingspligt for kommuner i forbindelse med udsættelsessager, udvidet mulighed for flyttehjælp, at kommunen i visse tilfælde kan tilbyde hjælp til huslejeadministrationen, samt at kommunen kan yde et nyt beboer-indskudslån.

Derudover er der iværksat forsøg med fremskudt rådgivning i almennyttige boligorganisationer, hvor udsatstruede kan søge rådgivning om, hvordan de håndterer økonomien. Der er i år og i 2017 sat satspuljemidler af til sådan rådgivning. 

Se et udklip fra debatten ovenfor. Den fulde debat mellem Hummelgaard og Støjberg onsdag den 20. januar kan ses her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00