Krisecenter til LA: Lovliggørelse af rufferi fjerner kvindernes sidste beskyttelse

Af Flora Ghosh
Direktør for Livarehab – center for rehabilitering af mennesker med skadevirkninger fra prostitution, vold og seksuelle overgreb

Nemmere lokaleleje og private vagtværn.

Det vil der ifølge Liberal Alliance komme ud af at legalisere rufferi, og det vil afhjælpe noget af den udsathed, som mange mennesker i prostitution lever i.

Jeg tvivler stærkt på, at det vil hjælpe de allermest udsatte. For det er som udgangspunkt ikke mennesker i prostitution, der høster fordelene af rufferi. Det gør derimod alfonser, rockere og andre bagmænd.

Med andre ord: Det vil primært gavne dem, der tjener på salg af seksuelle ydelser – ikke dem, der rent faktisk udfører dem.

Den sidste beskyttelse
Det er folk som Anja.

De fortjener støtte, muligheder og nemmere adgang til exitstrategier – ikke en lovgivning, der gør det nemmere at tjene penge på andres udsathed.

Flora Ghosh
Direktør for LivaRehab

Hun er 23 år og har været i prostitution, siden hun var 14. Hendes kommentar til rufferiplanerne er, at "så bliver den sidste beskyttelse fjernet".

Hun ved, hvad hun taler om. Hun har været udsat for det værste fra diverse alfonser gennem tiden.

Når vi er i kontakt med mennesker som hende, så efterspørger de noget helt andet: nemlig hjælp til at komme på fode igen og hjælp til at komme videre. De muligheder, der findes i dag, er ikke gode nok til at dække hverken behov eller omfang.

 "Vores skader skal anerkendes"
Som en gruppe af de kvinder, der komme til os for at få støtte til at behandle skadevirkninger af prostitution, selv siger det:

 "Vi skal have retten til at søge og få behandling, uanset om vi er tidligere eller nuværende prostituerede. Vores ret skal ikke være betinget af, om vi har valgt det selv eller ej. Vi vil gerne have rettigheder til et sammenhængende tilbud, så man ikke skal cykle rundt i forskellige systemer og udlevere sit liv gang på gang til mange forskellige mennesker. Vores skader skal anerkendes, og dermed skal det være lettere for os at søge pension og anden støtte, når vi mister vores arbejdsevner. Vi skal have retten til efterværn, når vi er i gang med uddannelse eller i et anerkendt arbejde, hvor vi prøver at komme ud af prostitution. Vi orker ikke at blive stemplet som sociale bedragere eller dårlige mødre, når vi søger hjælp hos kommunen. Vores skader skal anerkendes, ligesom soldaterne har fået anerkendelse for, at de kan få skader af at blive udsendt til udlandet".

Lad os lave lovgivning, der hjælper dem, der har det hårdest.

De fortjener støtte, muligheder og nemmere adgang til exitstrategier – ikke en lovgivning, der gør det nemmere at tjene penge på andres udsathed.