Krisecentre: Familieretshuset skal forpligtes til en særlig indsats for børn, der vokser op med vold

Hver eneste dag møder vi på krisecentre kvinder og børn, som har været udsat for vold.

Kvinder som er gået. Og som nu banker på krisecenterets dør med en taske i den ene hånd og barnet i den anden.

Vi møder børn, som står midt i alt det kaos, det er at have oplevet sin far udsætte sin mor for vold. Og samtidig elske sin far. Måske hade sin far. Frygte ham. Og savne ham så forfærdeligt.

Voldens dynamikker er ikke nemme at forstå. Og de er ikke altid til at få øje på. Det kræver både tid og viden om vold.

Der er brug for at afsøge justeringer i loven, som kan gøre, at børn, der vokser op i familier med begrundet mistanke om vold, får en særlig indsats.

Laura Kirkegaard og Mette Yde
Direktører for hhv. LOKK og Danner

Derfor er det klart, at Familieretshuset, som i forvejen er presset på resurser, ofte har svært ved at hjælpe familier – hvor der er begrundet mistanke om vold – på en hensigtsmæssig måde.

Familieretshuset har i den seneste tid fået en hel del opmærksomhed. 24. august blev det meldt ud, at 100 medarbejdere fra Familieretshuset skal afskediges. 28. august pegede Tænketanken Justitia i en ny rapport om Familieretshuset på en række retssikkerhedsmæssige bekymringer. Og 4. september udgav VIVE deres tredje opfølgende rapport efter reformen af området i 2019, som handler om forældres oplevelse af Familieretshuset.

Nyt spor i Forældreansvarsloven

Justitia fremhæver manglende retssikkerhed i de såkaldte højkonfliktsager i Familieretshuset og pointerer, at de kan udvikle sig til "samarbejdschikane" fra forælderens side.  

Det er klart, at det generelt er uhensigtsmæssigt, at en forælder forhindrer en anden forælder i at se deres fælles børn. Men der er forskel på de såkaldte højkonfliktsager. Og vi skal blive bedre til at skille sagerne ad.

Nogle af sagerne bunder i komplicerede og ulykkelige samlivsbrud med manglende tillid, uenighed og konflikter mellem forældrene. Nogle af sagerne indeholder andre faktorer, som eksempelvis partnervold.

Derfor har voldsudsatte brug for, at Familieretshuset har ansatte med specialiseret viden om vold. Fagpersoner, som kan spotte volden og dens dynamikker og har blik for voldens konsekvenser. Vi mener derfor, at der er brug for at afsøge mulige justeringer i loven, som kan gøre, at børn, der vokser op i familier med begrundet mistanke om vold, får en særlig indsats. Eksempelvis via et separat specialiseret spor i Forældreansvarsloven.

Derudover er vi helt på linje med Justitia, når de fremhæver, at det er bekymrende, at anvendelsen af børnesagkyndige undersøgelser er faldet gevaldigt i Familieretshuset. For den børnesagkyndige kan netop få barnets stemme frem og afdække relationen mellem barnet og forældrene, og om der er en relevant bekymring.

Beskyt barnet først 

De voldsudsatte kvinder og børn, der kommer på krisecenter, har været gennem en længere periode med vold. Nervesystemet er ofte nedbrudt. De har angst, traumer og mange frygter med rette for deres sikkerhed.

Ofte stopper volden ikke automatisk, fordi du flytter på krisecenter. Det er ikke ualmindeligt, at stalking, digital chikane, manipulation og trusler fortsætter. Samtidig er det ganske enkelt de færreste voldsudøvere, der erkender, at de er voldsudøvere. Og der vil altid være en ulige magtbalance mellem parterne – også selvom de ikke længere bor på samme adresse.

Et tættere samarbejde mellem de voldsfaglige organisationer og Familieretshuset er bydende nødvendigt i sager, hvor der er vold indblandet.

Laura Kirkegaard og Mette Yde
Direktører for hhv. LOKK og Danner

"Beskyttelse af kvinder og børn mod vold samt fokus på ofrene og barnets tarv skal have forrang for alle andre kriterier, når der etableres ordninger for forældremyndighed og samværsret." Sådan lyder anbefalingen fra FN’s særlige rapportør, da rapporten om vold mod kvinder for godt to måneder siden blev præsenteret for Menneskerettighedsrådet i Geneve. Vi er enige.

Hvis hensynet til voldsudøvende forældres rettigheder vægter højere end barnets behov – og de voldsudsatte børn og kvinders ret til at blive beskyttet – så har vi et problem. For så kommer vi som system til at underminere barnet. Og vi kommer indirekte til at understøtte, at volden fortsætter.

Familieretshuset kan ikke gøre det alene. Et tættere samarbejde mellem de voldsfaglige organisationer og Familieretshuset er bydende nødvendigt i sager, hvor der er vold indblandet. Vi har mange års erfaring med at undervise frontpersonale i voldsforståelse. Og vi deler gerne ud af vores erfaringer.

Så lad os styrke det samarbejde og sammen arbejde for at beskytte børn mod vold i familien.