Kvindekrisecentre: Takstloft giver ikke mening uden krav til normering og kvalitet

I fredags landede regeringen, SF og Konservative en aftale om kapacitetsstyring og indførelse af takstlofter på krisecentre og herberger.
Takstlofterne blev i sin tid lanceret af det såkaldte Tranæs-udvalg, der blev nedsat af Socialministeriet med det formål at komme anbefalinger til, hvordan man kunne dæmme op for de stigende udgifter på socialområdet – herunder på herbergs- og krisecenterområdet.
Lanceringen af aftalen kom kort efter NSK's rapport om svindel på otte botilbud og dagen efter, at DR udsendte programmet Kontant om, hvordan det er muligt at hive store summer af ud af et herberg og et krisecenter.
Det kan man helt enkelt gøre ved at budgettere med en høj normering og planlagte aktiviteter og så sætte taksten derefter i det kommende budgetår, men så ikke ansætte tilstrækkeligt personale eller gennemføre aktiviteterne.
Det er desværre de udsatte borgere, der betaler prisen. De konsekvenser fortalte de medvirkende i Kontant også om.
Krav til normering og kvalitet
Både KL og politikerne bag aftalen brugte lanceringen af aftalen som anledning til at pointere, at man med takstloftet får et effektivt værn mod profitjagt og svindel med offentlige midler.
Hvis vi skal undgå, at voldsudsatte kommer til at betale prisen for takstlofterne i form af dårlig kvalitet, bør vi gå i gang.
Laura Kirch Kirkegaard
Direktør, LOKK
Men indførslen af et takstloft forhindrer ikke muligheden for at høste store overskud på den måde, vi så illustreret i Kontant.
Hvis vi skal sikre, at udsatte borgere får de indsatser, de har behov for – og ret til – må vi samtidig stille større formelle krav til faglighed, normering og kvalitet.
Krisecentersektoren er de seneste knap 50 år groet frem fra græsrodsniveau – nogle steder i kommunale haver – og er i de seneste ti år blevet suppleret med en række privatejede aktører.
Sektoren er kendetegnet ved stor diversitet, både når det handler om størrelse, beliggenhed, organisationsform og faglig tilgang.
Derfor er det ikke en simpel skrivebordsøvelse at formulere ensartede retningslinjer for ydelser, normering og kvalitet. Men det er bydende nødvendigt, at vi løfter den opgave nu.
I LOKK er vi klar til at byde ind med den samlede erfaring og redskaber, som vi som fagligt fællesskab for non-profit krisecentre har samlet igennem de sidste små 40 år.
Det gælder de voldsudsattes ret til at modtage god faglig rådgivning, støtte og beskyttelse.
Tilbud mærker taktslofterne
Vi har i LOKK fra start af været skeptiske overfor indførslen af et takstloft på krisecentre og har påpeget de udfordringer og konsekvenser, som et takstloft kan medføre for de voldsudsatte, som søger beskyttelse på landets krisecentre.
Vi er særligt bekymrede for, om de specialiserede krisecentertilbud, der rummer voldsudsatte med komplekse udfordringer, for eksempel psykiatriske diagnoser eller stofbrug, fortsat vil kunne løfte deres vigtige opgave.
Særligt de tilbud, som har ganske få pladser, vil kunne mærke takstlofterne. Det er svært at skære i lønomkostningerne, når der er relativt få medarbejdere som udgangspunkt.
Derfor ønsker vi, at der bliver givet mulighed for dispensation fra takstloftet, når et veldrevet tilbud varetager en målgruppe med særligt komplekse udfordringer.
I aftalen om takstlofter gives denne dispensationsmulighed for herberger, der indlogerer veteraner.
Voldudsatte betaler prisen
Vi har endnu til gode at få at vide, hvornår takstloftet implementeres på landets krisecentre.
Det gælder de voldsudsattes ret til at modtage god faglig rådgivning, støtte og beskyttelse.
Laura Kirch Kirkegaard
Direktør, LOKK
Der er også usikkerhed om, hvordan de tilbud, som både har krisecenter- og herbergspladser, skal budgettere og forvalte de nye udbudsregler på herbergsområdet.
Det er positivt, at man i aftaleteksten peger på, at der skal ske en politisk opfølgning, som blandt andet skal "belyse kvalitet og indhold i ydelsen på herberger og krisecentre efter indførelsen af takstlofter".
Det er også positivt, at det i aftaleteksten fremgår, at repræsentanter for krisecenter- og herbergsektoren vil blive inddraget i denne opfølgning.
Men vi kan ikke tillade os at gøre det på bagkant.
I LOKK er vi klar til at løfte vores ansvar for sektoren. Vi vil gerne bidrage til at beskrive og definere kvalitetsnormer og faglige ydelser på krisecenterområdet i samarbejde med beslutningstagere, socialtilsyn, kommuner og styrelser.
Hvis vi skal undgå, at voldsudsatte kommer til at betale prisen for takstlofterne i form af dårlig kvalitet, bør vi gå i gang med det samme.
Artiklen var skrevet af

























