Kvinderådet om ligestilingsdebat: Tænk ud af kønsboksen


Nanna Højlund Næstforkvinde, Kvinderådet

DEBAT: Det er slående, hvor meget kernen i argumenterne i det forrige århundrede går igen i den nuværende ligestillingsdebat, skriver næstforkvinden i Kvinderådet, Nanna Højlund. Hun mener, at vi stadig fastholder kønnene i bestemte kasser.

Af Nanna Højlund
Næstforkvinde i Kvinderådet

Den 5. juni 2015 kan Danmark fejre, at kvinder blev en del af det danske demokrati.

Grundloven blev ændret, så mænd og kvinder blev ligestillet, og de dermed begge blev borgere i den demokratiske stat

For da vi fik demokrati, var det nemlig ikke demokrati for alle. Tyende, kvinder og folk i offentlig forsørgelse kunne ikke overlades det demokratiske ansvar.

I dag virker det mærkeligt, men dengang mødte kvindernes valgret stor modstand. Argumenterne for at opretholde mændenes monopol på demokrati var mange, men især tre argumenter gik igen:

  • Kvinder var uegnede til politisk arbejde på grund af deres skrøbelige, kvindelige psyke. Til gengæld besad de evnen til omsorg, empati mv., som gjorde dem særligt velegnede til at varetage deres opgave som hustruer og mødre.
  • Kvinder var allerede repræsenteret via deres ægtemand
  • Det var ikke i samfundets interesse at gøre ægteskabet til en politisk slagmark. Demokratiet skulle ikke blandes ind i familiens anliggender, kan man sige.

Vi trækker på smilebåndet af argumenterne i dag, for selvfølgelig er de helt skøre. Men når eftertanken melder sig her på kanten af hundredåret for kvindernes valgret, er det slående, hvor meget kernen i argumenterne går igen i den nuværende ligestillingsdebat.

Stadig fastlåst i kønsbokse
Det første argument, at der er forskel på kvinders og mænds mentalitet, lever i dag i bedste velgående.

For det første på arbejdsmarkedet, hvor kvinder i langt overvejende grad har jobbene, der kræver empati og omsorg for børn, syge og gamle, mens mændene har de (mere velbetalte) jobs, der kræver teknisk indsigt og et køligt overblik.

For det andet i de nære relationer, hvor det stadig i dag er kvinderne, der sørger for familien og for eksempel tager barnets første sygedage. Og for det tredje i børnehaver og deslige, hvor pigerne pr. definition skal være prinsesser, mens drengene skal være riddere.

Pointen er ikke, at der er noget galt med, at kvinder har omsorgsfag, eller at drenge leger riddere, men at det tages for givet, at piger og drenge, kvinder og mænd, er på en bestemt måde – præcis som i forrige århundrede. Vi ser det hver eneste dag i vores hverdag, og vi ser det, når vi åbner vores TV og ser reklame efter reklame, hvor kvinderne er kønne, søde – og lettere ubegavede.

Traditionsbundne argumenter i debat
Når man læser det sidste argument – at demokratiet ikke skal blandes ind i familiens anliggender – er det svært ikke at tænke på debatten om barsel til fædre. For her er argumentet jo netop, at barslen er noget, der foregår inden for hjemmets fire vægge og derfor ikke er noget, vi som samfund skal blande sig i.

Hvor man for 100 år siden mente, at kvinderne var demokratisk repræsenteret i kraft af deres mænd, mener man nu åbenbart i dag, at mændene har ret til barsel via deres partner.

Så når eftertanken melder sig, er det slående i hvor høj grad argumenterne i debatten fra dengang stadig anvendes. Fokus er et andet, men argumenterne, der bærer debatten, har flyttet sig overraskende lidt.

Den danske teolog Hal Koch er kendt for at sige, at demokrati ikke er noget, vi vedtager én gang for alle, men er en samtale, der er nødvendig for at vedligeholde og udbygge demokratiet. Demokrati er lige så meget en måde at være sammen på, som det er nogle formelle valgregler.

Så lad os fejre, at det snart er 100 år siden, at kvinderne fik valgret, men lad det være mere end en fejring af fortidens demokratiske sejre. Lad os i stedet fortsætte den demokratiske samtale, der betyder, at vi alle kan komme til orde, få indflydelse og leve vores liv som dem, vi er. Uanset, om vi er kvinder eller mænd.

Forrige artikel KVINFO: Feminisme er moderne i Sverige Næste artikel Tænketank: Samfundet svigter økonomisk dårligst stillede mænd