LEV: Fire hurtige forslag skal forbedre retssikkerhed på handicapområdet

Da Folketinget 4. maj behandlede #Enmillionstemmers borgerforslag "Handicapområdet skal væk fra kommunerne" var der bred enighed: Retssikkerheden for mennesker med handicap skal forbedres.

Regeringen var ganske vist tøvende og ville afvente resultatet af evalueringen af det specialiserede socialområde. Men blandt flere støttepartier og partier i oppositionen var der stærk opbakning til, at der skal handles nu.

Men hvad er politikernes muligheder på den korte og mellemlange bane, hvis man vil sætte ind over for de store og helt uholdbare retssikkerhedsproblemer, som alt for mange mennesker med handicap lever med hver eneste dag?

Retssikkerhed skal styrkes – uanset reform
Der findes selvfølgelig ingen snuptag, som straks kan sikre retssikkerheden.

Omvendt er der for mig at se flere initiativer, som er relevante at sætte i værk nu – og som vil have positiv effekt. Helt uanset, hvilken ny ansvars- og opgavefordeling der måtte komme ud af evalueringen.

Jeg er overbevist om, at initiativerne vil kunne få bred positiv effekt på tværs af børn, unge og voksne med handicap 

Anni Sørensen
Landsformand, Landsforeningen Lev

En kommende reform aflyser ikke behovet for en styrket beskyttelse af rettigheder for mennesker med handicap. Mennesker med handicaps retssikkerhed i det sociale system er en helt afgørende komponent i den forbedring af kvalitet og specialisering, som de fleste efterhånden er enige om er nødvendig.

Faktisk vil jeg vove den påstand, at stærke rettigheder er et af de vigtigste redskaber, som Folketinget har til rådighed, hvis man vil sikre, at forbedringer rent faktisk også finder sted i den konkrete kommunale (eller regionale) praksis.

For at gøre det så konkret som muligt spiller jeg derfor ud med fire hurtige bud på forbedringer af retssikkerheden for mennesker med handicap. Lige til at tage ned og lægge på forhandlingsbordet.

Inspirationen er hentet fra de mange forskellige forslag, som er bragt frem i debatten, og jeg er overbevist om, at initiativerne vil kunne få bred positiv effekt på tværs af børn, unge og voksne med handicap – og for mennesker med forskellige typer handicap. 

Fire hurtige forslag
For det første er det oplagt, at den eksisterende varslingsbestemmelse på 14 uger bør gælde flere afgørelser end i dag.

Det drejer sig blandt andet om socialpædagogisk bistand, aflastning, beskyttet beskæftigelse og aktivitetstilbud og ledsageordning. Alle ydelser, som er helt afgørende for den enkelte modtagers hverdag, og som der skal skabes større tryghed omkring.

For det andet skal de årlige (og nogle gange endnu hyppigere) revurderinger af eksempelvis hjælpemidler, tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter, hjælperordninger eller ledsageordninger erstattes af en ret til at benytte tro-og-love-erklæring, hvis borgeren ikke oplever væsentlige ændringer i funktionsniveau eller behov.

For det tredje har vi brug for en stærkere, mere opsøgende og uafhængig ankestyrelse. Styrelsen skal være en hjørnesten i sikringen af borgerens rettigheder på socialområdet – også for de ekstra sårbare borgere, som ikke har ressourcer til selv at tage kampen i klagesystemet.

Det drejer sig om langt flere praksisundersøgelser og om systematisk genbehandling af forkert afgjorte sager fra disse undersøgelser.

Men også om en mere håndfast håndtering af tilsynssager over for kommunerne, nedbringelse af sagsbehandlingstider og styrket faglighed.

Endelig skal der, for det fjerde, etableres en retssikkerhedsfond, der fjerner kommunernes økonomiske tilskyndelse til at trække sager i langdrag.

Kommunens økonomiske gevinst ved langstrakte klagesagsforløb skal indbetales til en landsdækkende retssikkerhedsfond. Midler i fonden kan for eksempel anvendes til styrket retssikkerhedsbistand eller anden støtte til mennesker med handicap.