Letland overhaler Danmark indenom på socialøkonomi

Med en ny lovgivning og en støtteordning på 150 millioner kroner har Letland givet Danmark baghjul på det socialøkonomiske område. Det er ellers ikke mere end et år siden, at lettiske socialentreprenører og embedsfolk var i Danmark for at hente inspiration. Men med kombinationen af lovgivning og penge har det baltiske land nu overhalet os indenom, mener danske aktører.

”Det var jo meningen, at de skulle komme og lære af os. Men udviklingen foregår med stormskridt derovre, og nu er de nærmest foran os,” siger Per Bach, formand for foreningen Socialentreprenører i Danmark.

Også Line Barfod, en af initiativtagerne til Komité for Socialøkonomi og medlem af regeringens Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst, skæver med interesse til Letland.

Hun hæfter sig ved, at det lille, baltiske land – med midler fra EU's socialfond – har afsat 150 millioner kroner. Det er næsten fem gange så meget, som Danmark (inklusive EU-midler) har sat af til socialøkonomi.

”Det ser meget spændende ud. Og de er jo gået videre, end vi er i Danmark ved at sætte mere økonomi af. Det signalerer, at de tager det alvorligt,” siger Line Barfod.

Gratis husleje til sociale entreprenører
Den nye lov for socialøkonomiske virksomheder træder i kraft i april 2018, og den introducerer nogle muligheder, som ikke findes i dansk lovgivning. For eksempel kan kommunerne give de sociale firmaer noget etableringsstøtte, som ikke er mulig herhjemme.

Det drejer sig om fradrag i ejendomsskat, gratis husleje og bidrag til diverse former for løsøre. Det vækker opmærksomhed hos de sociale entreprenører i Danmark.

”Det ville være fint, hvis man så på, om man kunne give nogle særlige fordele til de registrerede socialøkonomiske virksomheder,” siger Line Barfod.

Også Per Bach mener, den lettiske tilgang er værd at lade sig inspirere af. Han mener dog, den gratis husleje er at gå et skridt for vidt.

”Det lyder jo meget tiltalende, men jeg tror, det ville give for mange problemer herhjemme. Der er nogle ulige konkurrencevilkår, man skal være opmærksom på. Men det er da interessant nok, at det kan lade sig gøre derovre,” siger han.

Kommuner kan stifte sociale virksomheder
I Letland går lovgivningen så langt, at kommuner i visse tilfælde selv kan stifte og drive socialøkonomiske virksomheder, forudsat at de ikke har bestemmende indflydelse i selskaberne. Den mulighed er imidlertid ikke blevet indført med de sociale entreprenørers billigelse, fortæller Madara Ulande, direktør for Social Entrepreneurship Association of Latvia.

”Det har været en stor diskussion: Kommunerne ville gerne selv drive socialøkonomiske virksomheder, men vi ønskede ikke at have dem som firmaejere. Vi mener, det er en opgave, der ligger i den private sektor og hos civilsamfundet. Det er ikke noget, der skal løses for kommunale midler,” siger hun.

Kommunerne har dog kun en begrænset periode til at forsøge sig som socialentreprenører. Muligheden for at stifte og drive selskaber udløber i 2021.

Opbakning fra velfærdsministeriet
Kompromiset om den kommunale virksomhedsdrift er dog kun en lille sten i skoen for Madara Ulande. Helt overordnet er hun begejstret for de nye muligheder, som lovgivningen og støtteordningen giver.

”Vi håber, at det vil give socialøkonomien et kæmpe skub fremad. Det er en sektor, som er fuld af potentiale og energi,” siger hun.

Madara Ulande mener, at den nye lov tager hånd om mange af de udfordringer, de sociale entreprenører står over for. Men det er vigtigt, at loven ikke ender som et stykke papir i en skuffe, påpeger hun. Derfor glæder hun sig over, at Letlands velfærdsministerium bakker tydeligt op.

”Velfærd bliver typisk set som penge, der bliver givet ud. Men vores opfattelse er, at ministeriet er gået fra i starten at være lidt fodslæbende til nu at være rimeligt entusiastiske. De har fået blik for, at socialøkonomiske virksomheder også bidrager til økonomien,” siger Madara Ulande.

Hun påpeger, at det er vigtigt med en stærk statslig aktør, som sørger for at få kommunikeret om de muligheder, socialøkonomien rummer, og samtidig bidrager til at hjælpe nye entreprenører i gang.

”Der er mange sociale entreprenører, som kommer fra ngo-verdenen og ikke ved så meget om forretning. Vi tror på, at de nu får bedre muligheder for at lære at drive rentable forretninger, som også kan sætte et stort socialt aftryk,” siger Madara Ulande.

Barfod: Staten bør sætte sig for bordenden
Den tilgang kan Danmark lære meget af, mener Line Barfod. Hun peger på, at det var et kolossalt tilbageslag, da regeringen i efteråret 2015 lukkede det statslige Vækstcenter for Socialøkonomi. Nu mangler der en samlende funktion, som formidler viden ind i den offentlige forvaltning og ud til omverdenen, mener hun.

”Der mangler den viden, vækstcentret havde, og at der sidder nogle medarbejdere, som har kapacitet til at hjælpe dem, der vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder – ikke mindst kommunerne,” siger Line Barfod.

Hun savner, at staten stiller sig i spidsen for at udvikle finansiering til den socialøkonomiske sektor.

”Det ville være fint, hvis staten ville sætte sig for bordenden i en proces, hvor man sammen med fonde og banker og andre investorer ser på, hvilke barrierer der er for at sætte penge i socialøkonomi,” siger hun.

Line Barfod peger på, at man for eksempel burde overveje at indføre økonomiske incitamenter til at investere samfundsgavnligt.

”Man kunne sagtens give skattefordel af samfundsgavnlige investeringer, for eksempel for pensionskasser. Det ville være en stor fordel,” siger hun.