Debat

LEV: Højskolerne bliver lukket land for mennesker med handicap

DEBAT: Et lovforslag om at udvide højskolemulighederne for seniorer vil få store konsekvenser for mennesker med handicap. Det betyder nemlig, at man ikke vil kunne søge støtte til den enkelte elev, skriver Anni Sørensen, landsformand for LEV.

Foredrag på Krogerup Højskole. 
Foredrag på Krogerup Højskole. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anni Sørensen
Landsformand for LEV

Midt i sommerferien har Kulturministeriet sendt et lovforslag i høring, som helt sikkert er gået ubemærket hen hos mange politikere, mediefolk og journalister.

Forslaget handler som udgangspunkt om at udvide højskolemulighederne for seniorer – i sig selv et prisværdigt formål. Men som et lille appendiks foreslås en omlægning af den specialpædagogiske støtte på højskolerne – et forslag, som vil få vidtrækkende og negative konsekvenser for mennesker med udviklingshæmning og andre handicap.

Som reglerne er i dag, kan en højskole søge om midler til specialpædagogisk støtte til den enkelte elev. Denne specialpædagogiske støtte er en grundlæggende forudsætning for, at mennesker med udviklingshæmning og andre handicap overhovedet kan tage på højskole og få udbytte af undervisningen.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Men den model mener Kulturministeriet tilsyneladende er for bøvlet. Derfor vil man i stedet give alle landets højskoler et grundtilskud på 60.000 kroner - uagtet om der er elever med handicap eller ej.

Går ud over højskoler med fokus på handicap
Risikoen for, at pengene ryger i den generelle drift, er nærliggende.

Dette forslag synes ikke at være resultatet af politisk vilje eller endsige en aftale, men derimod et embedsmandsønske om at få nogle lettere regler at administrere.

Anni Sørensen
Landsformand for LEV

Enhver med kendskab til højskolerne ved, at disse penge falder på et sted tørrere end græsset omkring højskolerne i disse tider.

Lige så indlysende er det også, at 60.000 kroner på ingen måde vil få for eksempel en idrætshøjskole til at satse på målgrupper med komplekse udfordringer, som man ikke på forhånd har viden om eller tradition for at håndtere.

Sådanne højskoler findes der imidlertid fem-seks stykker af i Danmark. Det er højskoler som for eksempel Egmonthøjskolen eller Djurslands Folkehøjskole, der begge har et særligt fokus på mennesker med handicap. Det er disse højskoler, eller rettere deres fremtidige elever, som kommer til at betale regningen for omlægningen.

De mister en stor andel af deres finansiering – også fordi lovforslaget indeholder en cirka 20 procent reduktion i taksten for specialundervisning.

Handler mere om regler end politisk vilje
Det ville jo være positivt, hvis der på alle landets højskoler blev inkluderet mennesker også med mere komplekse handicap. Men det bliver ikke virkeligheden med dette forslag.

Resultatet vil tværtimod være, at langt færre mennesker med handicap vil få mulighed for at komme på højskole. Og endelig må vi heller ikke overse, at ikke alle højskoler har forudsætningerne for at rumme mennesker med komplekse handicap, ligesom et højskoleophold blandt mennesker med samme udfordringer som en selv giver et uvurderligt udbytte for mange.

Jeg håber virkelig, at der er nogle politikere, som vil se nærmere på Kulturministeriets lovforslag.

For dette forslag synes ikke at være resultatet af politisk vilje eller endsige en aftale, men derimod et embedsmandsønske om at få nogle lettere regler at administrere.

Det er ubærligt, at prisen for det skal betales af unge med handicap, som ikke længere kommer på højskole.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anni Sørensen

Landsformand, Lev
lærer

0:000:00