Lev Uden Vold: Find flere langvarige løsninger på vold i familien

Af Sine Gregersen
Sekretariatschef, Lev Uden Vold 

Øget tid sammen derhjemme kan skabe flere konflikter og vold. Derfor er det godt, at regeringen har fokus på vold i familien under coronakrisen. Men vi skal også finde flere langvarige løsninger.

Hos Lev Uden Vold driver vi Danmarks nationale hotline til voldsudsatte, voldsudøvere, pårørende og fagfolk. Allerede dagen efter statsministere Mette Frederiksens (S) tale til Danmark den 11. marts 2020 oplevede vi en stigende efterspørgsel på ledige krisecenterpladser hos vores hotline.

Det tyder på, at flere står i en tilspidset situation derhjemme, og at der sker en stigning af vold i hjemmet, når man er tvunget til at blive hjemme sammen døgnet rundt.

Social isolation er nemlig en af de metoder, som myndighederne bruger til at bremse spredningen af covid-19. Det kan samtidig betyde, at familier er i større risiko for at opleve konflikter og vold.

I Danmark har vi begrænset erfaring med og viden om, hvordan epidemier og andre katastrofer påvirker vold i nære relationer, og der er derfor brug for opmærksomhed på, hvordan coronavirus og strategierne for at begrænse den påvirker vold i familien, så vi kan sætte ind med de rette tiltag.

Hverdagen er blevet mere presset som følge af den sociale isolation.

Sine Gregersen
Sekretariatschef, Lev Uden Vold 

Det er først på den lange bane, at vi kan få et fuldt overblik over de komplekse og mangeartede sammenhænge mellem coronakrisen og vold i familien. Men allerede nu kan vi se, at coronavirussen har konsekvenser for mennesker, der lever med vold tæt på livet.

Jeg vil her fremhæve nogle af de foreløbige sammenhænge, som vi i Lev Uden Vold ser på baggrund af opkaldene til vores nationale hotline.

Konflikterne eskalerer i flere familier
Under coronakrisen er familier tæt sammen i længere tid. Selvom de mindre klassetrin nu åbner op, er de store børn stadig hjemme.

Arbejdet skal for mange stadig udføres hjemmefra og mulighederne for socialt samvær og fritidsaktiviteter er begrænsede.

Det kan i sig selv give anledning til flere konflikter. For familier med voldsomme konflikter og vold kan det betyde flere og eskalerende konflikter.

En kvinde fortæller til hotlinen, at både hun og manden gennem flere år har udøvet psykisk vold mod hinanden og over for børnene. De sidste par uger er volden eskaleret til fysisk vold og påvirker børnene endnu mere. Det ældste barn har direkte bedt moren om at gå fra faren og tage barnet med sig.

En mand henvender sig også, da han er udsat for fysisk og psykisk vold af sin ekskone. Hun hentede deres fælles søn fra samvær hos ham. I den forbindelse kom mor og far op og skændes. Situationen eskalerede, og det endte med, at mor både slog far, søn og farens datter. Han kontaktede politiet, som mødte op på adressen.

Det viser, at hverdagen er blevet mere presset som følge af den sociale isolation.

Den sociale isolation er svær for mennesker udsat for vold, fordi de ikke kan slippe væk fra volden, ligesom den, der udøver vold, har mindre mulighed for at tage en time-out. Det er svært at komme væk eller holde pauser i samværet.

Det er netop pauserne, som under normale omstændigheder kan give voldsudsatte muligheden for at samle overskud til at overkomme livet med partneren og give voldsudøveren luft til at dæmpe sin vrede og aggressioner.

Vi har også hørt eksempler på voldsudøvere, der udnytter karantænen til at opsøge tidligere partnere. For eksempel ringede en kvinde til hotlinen og fortalte om en ekskæreste, der pludselig dukkede op på hendes adresse med ordene "ja, nu ved jeg jo, du er hjemme og alene", hvorefter han slog hende.

Vi ved fra forskningen, at der for en del voldsudøvere er en tæt sammenhæng mellem vold og følelsen af kontroltab. Som situationen er i samfundet lige nu, er mange af os præget af mangel på kontrol.

Det er derfor ikke overraskende, hvis vi den kommende tid ser en eskalering af vold i familierne.