Lisbeth Zornig: Stop med at tænke som i 80'erne, og udnyt herbergernes viden

DEBAT: Stigende hjemløshed blandt ældre kræver et opgør med de spor, der er brugt uden held siden 1980'erne. Giv herbergerne en mere central rolle i at løse opgaverne, mener Lisbeth Zornig.

Af Lisbeth Zornig Andersen
Bestyrelsesformand, Herberget Overførstergården

Det er en glæde at se den seneste hjemløsetælling fra Vive, der viser, at antallet af unge hjemløse under 30 år falder lidt.

Men antallet af ældre hjemløse fortsætter med at stige. Hvorfor?

Der er ikke de store forskelle i årsager. Både unge og ældre har komplekse problemer med misbrug, psykiske lidelser, ensomhed og økonomi, så noget af forklaringen er nok det stærkere politiske fokus på at hjælpe de unge ude i kommunerne.

Hvis man vil forstå det stigende antal ældre, tror jeg dog ikke, at man kan nøjes med at snakke fokus og gode viljer.

Økonomisk styring kan være forklaring
Man må også se på de stramme kommunale budgetter og alle de kommunale udgiftsområder.

Alle kommunale topledere ved eller lærer, at man kan blive fyret, hvis budgettet skrider, og at man ikke drages til ansvar, hvis det går galt for de socialt udsatte.

Mit gæt er, at opprioriteringen af unge ikke gavner de ældre – måske tværtimod.

Den økonomiske styring kan også være forklaringen på, hvorfor det ikke lykkes at yde den individuelle, helhedsorienterede og håndholdte indsats, som alle efterspørger.

Det er helt enkelt meget svært i et system, der i den grad er opsplittet af statsligt skabte siloer. Ordet silo er i virkeligheden for mildt.

Når hjælpen når ud til hjemløse, er der snarere tale om adskilte nåle og sonder.

Reformer har skabt håbløshed
Oven i det kommer alle reformerne, som skulle få flere i arbejde.

Ældre hjemløse vil gerne i arbejde og gøre nytte, men for dem har reformerne ikke givet arbejde, men betydet lange ressourceforløb, manglende revalidering, færre førtidspensioner og en indviklet sagsbehandling, som trods gode intentioner har skabt mere håbløshed og død.

Man skal heller ikke glemme effektiviseringerne i sundhedsvæsenet, som resulterer i, at herberger nu modtager flere ældre med misbrugsrelaterede hjerneskader, sår, overmedicinering og abstinenser.

Alt dette har fået Overførstergården, Arbejdet Adler, Sand og andre ngo'er til at pege på nye løsninger.

I stedet for at fortsætte ad de spor, der er brugt uden held siden 1980'erne, foreslår vi, at herbergerne får en mere central rolle i at løse opgaverne sammen med kommunerne.

Indsats kræver nytænkning
Den specialviden og de relationer, som er på herbergerne, kan og skal bruges bedre. Det kan gøres på mange måder. Vi foreslår:

1) Mere efterforsorg. Der er ingen tvivl om, at efterforsorg hjælper hjemløse med at beholde boligen og blive integreret i samfundet. Se blot på Frederiksberg, hvor det lykkes over 90 procent af de hjemløse at beholde boligen. Alligevel mangler der landsdækkende faglige retningslinjer og finansiering.

2) Flere boliger. Langt de fleste hjemløse lever af kontanthjælp og kan højst modtage 4.000 kroner om måneden. Der er brug for flere almene boliger, som de kan betale. Der er brug for flere boliger med støtte som i § 107- og § 108-institutioner.  

3) Mere opsøgende og forebyggende arbejde. Omkring to ud af tre hjemløse – både unge og gamle – lever uden for herbergerne på tilfældige sofaer, på gaden eller natherberger. Der er masser af dokumentation for, at det nytter at møde dem der, hvor de er.

Det kræver nytænkning, også i ministerierne, men det bør kunne lade sig gøre.

Interesserede politikere og administrative ledere er velkomne til en snak over en kaffe på Overførstergården om, hvad der virker for hjemløse.  

Forrige artikel EVA: Sådan får vi verdens bedste dagtilbud EVA: Sådan får vi verdens bedste dagtilbud Næste artikel Aktør: Socialt udsatte skal ikke vælge mellem mad, medicin og cigaretter Aktør: Socialt udsatte skal ikke vælge mellem mad, medicin og cigaretter
Podcast: Intensiverer regeringen konsulentjagten i kommunerne?

Podcast: Intensiverer regeringen konsulentjagten i kommunerne?

AJOUR: Regeringen vil bruge færre penge på konsulenter på statsligt niveau. Det fokus kan sprede sig til kommunerne efter sagen om 19 kommuners brug af konsulenter til at finde besparelser på handicapområdet. Ajour giver dig overblikket.