Lønløft til sygeplejersker og pædagoger: Her er den nye trepartsaftale

Lønløft til sygeplejesker, sosu'er og pædagoger samt færre deltidsansatte i det offentlige. Det er nogle af de centrale punkter i den nye trepartsaftale. Altinget giver dig et overblik over aftalen her.

KL, Danske Regioner, FH og Akademikerne forpligter sig til at respektere den nye trepartsaftale ved de kommende overenskomstforhandlingerne i 2024 og fremover. 
KL, Danske Regioner, FH og Akademikerne forpligter sig til at respektere den nye trepartsaftale ved de kommende overenskomstforhandlingerne i 2024 og fremover. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Rasmus Lauge Winding

Sygeplejesker, sosu'er og pædagoger kan fra 2026 se frem til en højere løn.

Det står klart, efter at regeringen, KL, Danske Regioner, FH og Akademikerne mandag præsenterede en ny trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår. 

Udover lønløft er der med aftalen også afsat flere milliarder til at sikre bedre fastholdelse og rekruttering af en række offentligt ansatte.

KL, Danske Regioner, FH og Akademikerne forpligter sig desuden til at respektere den nye trepartsaftale ved de kommende overenskomstforhandlingerne i 2024 og fremover.

Her er de vigtigste punkter i den nye aftale:

Lønløft i sundheds- og ældreplejen

1,9 milliarder kroner går overordnet fra 2026 og frem til et varigt lønløft i sundheds- og ældreplejen. De 1,75 milliarder kroner går til kommunerne, mens at 150 millioner kroner går til regionerne. Milliarderne kommer fra den ekstraordinære ramme til løn og arbejdsvilkår.

1,25 milliarder kroner går konkret til et varigt løft af lønniveauet for social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter ansat i landets kommuner og regioner. En delmængde af disse lønmidler til udmøntes gennem et anciennitetstillæg, der vil træde i kraft efter fire års ansættelse i det offentlige.

650 millioner kroner ud af de mange milliarder går til at gøre vagtplanlægningen i den kommunale sundheds- og ældrepleje mere smidig. Det skal sikre en øget vagtdeltagelse og flere ansatte, der arbejder på fuld tid. De 650 millioner kroner udmøntes alle sammen i kommunerne.

Til gengæld indgår det i aftalen, at grænsen for, hvornår social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter kan få seniordage fremover skal følge den stigende pensionsalder. Det skal sikre, at de pågældende ansatte har maksimalt 10 år med seniordage inden pension. Det indfases fra 2026 og frem. 

Læs også

Lønløft til de pædagogiske områder

1,9 milliarder kroner går overordnet til et varigt lønløft af det pædagogiske- og socialpædagogiske område fra 2026 og frem. Pengene kommer fra den ekstraordinære ramme til løn og arbejdsvilkår. Heraf udmøntes 1,76 milliarder kroner i kommunerne, mens at 140 millioner kroner tilfalder regionerne.

Heraf går 1,585 milliarder kroner til at forbedre rekruttering og fastholdelse af pædagoger på børneområdet og det socialpædagogiske område. De 1,5 milliarder er til kommunerne og de 85 millioner kroner går til regionerne.

Derudover går de sidste 315 millioner kroner til lønforbedring for de pædagogiske og socialpædagogiske ansatte, der arbejder om natten, om aftenen og i weekenden fra 2026 og frem. 260 millioner kroner udmøntes i kommunerne, mens at 55 millioner kroner tilfalder regionerne.

I aftalen indgår også, at grænsen for, hvornår pædagogiske- og socialpædagogiske ansatte kan få seniordage fremover skal følge den stigende pensionsalder. Det skal sikre, at de ansatte har maksimalt 10 år med seniordage inden pension fra 2026 og frem.

Bedre fastholdelse på sygehuse og en delt vagtbyrde

1,86 milliarder kroner går overordnet fra 2026 og frem til fastholdelse af ansatte og en bedre fordeling af arbejdsbyrden for de ansatte på landets sygehuse. Pengene kommer ligeledes fra den ekstraordinære ramme til løn og arbejdsvilkår. 

Én milliard kroner ud af de 1,86 milliarder er konkret øremærket at gøre det mere attraktivt at arbejde på skæve tidspunkter, så vagterne på sygehusene kan fordeles bedre i mellem de ansatte. 

Derudover går 150 millioner kroner til at forbedre rekrutteringen på områder på landets offentlige sygehuse, der døjer med rekrutteringsvaskeligheder. 

De sidste 710 millioner kroner afsættes konkret til at styrke rekrutteringen af sygeplejesker på de regionale hospitaler.

Dog har aftaleparterne en forventning til, at minimum 85 procent af de danske sygeplejersker, jordemødre og social- og sundhedsassistenter på de regionale hospitaler, fra 2026 regelmæssigt skal tage vagter uden for normal dagsarbejdstid. Det samme gælder alle nyansatte, der som udgangspunkt foreventes at indgå regelmæssigt i vagtarbejdet uden for normal dagsarbejdstid.

Flere fuldtidsansatte generelt

100 millioner kroner skal gå til at udglatte eventuelle 'utilsigtede' konsekvenser af den nye trepartsaftale. De mange millioner kommer fra den ekstraordinære ramme til løn og arbejdsvilkår. Heraf går 70 millioner kroner til kommunerne og 30 millioner kroner til regionerne.

Med den nye aftale forpligter desuden både KL og Danske Regioner sig til ikke at gå ind i de kommende kommunale og regionale overenskomstforhandlinger med krav om eventuel skævdeling. 

Én milliard kroner går til 'bæredygtig' og 'fleksibel' løndannelse. Størstedelen skal gå til højere lokalløn, som igen skal forbedre rekruttering og fastholdelse af de specifikke offentligt ansatte. Heraf går 650 millioner kroner til bedre løn i kommunerne og 350 millioner kroner til højere løn i regionerne.

Tre millioner kroner skal i 2024 og 2025 sikre en drøftelse af en række offentlige aftaleområder i et særligt, separat fællesudvalg.

Fra 2024 og frem afsættes der årligt tre millioner kroner til et statistikudvalg på det offentlige område, der skal følge offentlig- løndannelse og lønudvikling.

Parterne bag den nye trepartsaftale er derudover enige om, at flere offentligt ansatte fremover skal arbejde på fuldtid fremfor på deltid. Derfor indgår en ændring af arbejdstidsreglerne også i overenskomstforhandlingerne i 2024, så flere kan motiveres til fuldtidsarbejde i det offentlige.

Bedre arbejdsmiljø i velfærden

60 millioner kroner i 2024 og 90 millioner kroner i 2025 og 2026 skal skabe mere attraktive arbejdspladser i kommuner og regioner. Pengene kommer fra den ekstraordinære ramme til løn og arbejdsvilkår.

Ekstraordinært lønløft til fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente 

60 millioner kroner går overordnet fra 2024 og frem til at forbedre løn- og arbejdsvilkår for fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente ansat i Kriminalforsorgen. Herunder går de 30 millioner kroner til at hæve lønniveauet, mens at de resterende 30 millioner kroner går til forbedring af rekrutteringen af de tre faggrupper.

De 60 millioner kroner kommer dog med det forbehold, at aftaleparterne ønsker, at aldersgrænsen for seniorbonus for fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente fremover forhøjes fem år forinden, at pensionsalderen automatisk stiger. Seniorbonusordningen følger nemlig pensionsalderen. Det vil træde i kraft i 2026. 

Desuden fremgår det af trepartsaftalen, at aftaleparterne er enige om, at der ikke igen tilføres lønmidler uden om den gængse aftalemodel på det offentlige område.

Du kan selv dykke ned i aftalerne her.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)









0:000:00