LOS: Drop symbolpolitik og sæt mennesket i centrum – lad private hjælpe med at løfte velfærdsopgaven

For øjeblikket verserer der et åbent symbolpolitisk slagsmål på velfærdsområdet. I bund og grund er det en ideologisk diskussion, med ejerskabsformer som det store stridsmål.

Der er dem, som mener, at den bedste velfærd leveres af offentlige driftsherrer, og at der kun gennem hjemtagelse af opgaver til en styrket offentlig sektor kan sikres fuldstændig gennemsigtighed med hver investeret velfærdskrone.

Og så er der dem, der mener, at løsningen på en stærkere velfærdssektor findes gennem udbygning af det offentlige-private samarbejde.

I LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud, tror vi på, at det offentlige-private samarbejde fortsat er vejen frem for velfærdssamfundet.

På socialområdet er der i dag cirka 281.000 socialt udsatte, hvoraf godt 220.000 af dem er ramt af psykisk sygdom. Velfærdens stigende og komplekse udfordringer kalder på konkrete, holdbare og langsigtede løsninger.

Laust Westtoft
Politisk- og strategisk chef, LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

Samtidig er vi på ingen måder modstandere af gennemsigtighed og et stærkt, dialogbaseret tilsyn. Tværtimod mener vi, at der skal sikres endnu større åbenhed omkring velfærdsinvesteringerne, uanset om leverandøren er offentlig eller ikke-offentlig.

Handler om faglighed og kvalitet

Det, vi efterlyser, er, at det politiske fokus, i stedet for en entydig ekkokammer-diskussion om ejerskabsformer, ændrer sig til at handle om faglighed og kvalitet – og hvordan vi leverer de bedste velfærdsløsninger til mennesker i sårbare og udsatte positioner. Ellers risikerer vi som samfund at tabe dem på gulvet, som det hele handler om, nemlig de allermest udsatte.

På socialområdet er der i dag cirka 281.000 socialt udsatte, hvoraf godt 220.000 af dem er ramt af psykisk sygdom (VIVE). Velfærdens stigende og komplekse udfordringer kalder på både konkrete, holdbare og langsigtede løsninger, baseret på brede politiske aftaler.

Praktisk set vil det være fuldstændig urealistisk at lade kommunerne løse denne opgave alene, da kommunerne ikke vil kunne opretholde deres forsyningsforpligtelse på de højt specialiserede indsatser og for de meget snævre målgrupper.

De ikke-offentlige sociale tilbud kan levere specialiserede ydelser med høj faglighed og kvalitet til kommunerne, der matcher efterspørgslen og den enkelte borgers behov.

Laust Westtoft
Politisk- og strategisk chef, LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

Årsagen er, at mennesker med specialiserede problemstillinger kræver individuelle løsninger og behandling, hvilket forudsætter en ekstrem stor diversitet og tilpasningsparathed af specialiserede og tværfaglige kompetencer.

Netop de ikke-offentlige sociale tilbud kan levere specialiserede ydelser med høj faglighed og kvalitet til kommunerne, der matcher efterspørgslen og den enkelte borgers behov, og som kommunerne kan målrette individuelt. En undersøgelse blandt LOS’ medlemmer viser, at den gennemsnitlige målte kvalitet i tilsynsrapporterne har været stigende i de seneste tre år, og ligger nu på en score på 4,49 på en skala, der går op til 5.

Blikket bør rettes mod stærke samarbejdsaftaler

Pejlemærket for det samlede velfærdsområde bør være ”mennesket i centrum” og ikke for-eller-imod enkelte ejerskabsformer. Derfor er det relevant at se på, hvordan offentlige og ikke-offentlige velfærdsløsninger kan supplere hinanden.

I LOS opfordrer vi til, at blikket rettes mod stærke partnerskabsaftaler, hvor det offentlige og ikke-offentlige træder endnu tættere sammen om at tage et socialt ansvar, sætter borgeren i centrum og skaber de mest bæredygtige løsninger. Stærke, kollektive velfærdsløsninger forudsætter, at vi bruger dynamikken og synergien mellem offentlige tilbud, fondsejede tilbud og iværksættere med nye ideer.

De færreste vil betvivle, at velfærdsiværksættere skaber stor værdi for samfundet med nye virksomheder, der skabes ud fra nye ideer og tilgange til enten ydelser, indsigt, virksomhedskultur, effektivisering med mere. Alle er mennesker med en idé, de brænder for noget – og de har påtaget sig en risiko.

Præcis det samme kan siges om de ikke-offentlige sociale tilbud, der stiftes af iværksættere. De kan noget andet end offentlige tilbud, fordi de ofte er vokset ud af en idé og et ønske om at udvikle noget nyt og efterkomme en efterspørgsel. 

Det er fællesskabet, der skal knække kurverne på de stigende velfærdsproblematikker for mennesker i udsatte og sårbare positioner.

Laust Westtoft
Politisk- og strategisk chef, LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

Deres innovative indsatser skaber en enorm værdi for velfærdssamfundet og for den enkelte borger.  

Forpligtende fællesskaber er løsningen

Der findes mange eksempler på, at velfærdsiværksætterne bidrager med nytænkning af behandlingstilgange og indsatser, som skaber fodfæste i livet – i uddannelses- og erhvervsmæssige sammenhænge for mange af de borgere, der ellers ville risikere social isolation og mangel på en meningsfyldt dagligdag.

I LOS ønsker vi en realisering af forpligtende fællesskaber i velfærdsløsningerne, hvor brede alliancer af interessenter, på tværs af sektorer, faggrupper, politiske skel, arbejder for et velfærdspolitisk paradigmeskifte.

En ny velfærdspolitik, som skal medvirke til at sætte fokus på det hele menneskesyn og understøtte et samfund, baseret på højt specialiseret faglighed og kvalitet. Det er fællesskabet, der skal knække kurverne på de stigende velfærdsproblematikker for mennesker i udsatte og sårbare positioner.