LOS og socialrådgiverne: Anbefalinger fra eksperter frisætter kommunerne til at gøre nul og niks for udsatte unge

Uanset årsagen koster det ganske mange penge at lave en anbringelse – penge, som er en investering i barnets fremtid.  

Men når man bruger så mange penge på anbringelser, så virker det helt paradoksalt, at man bruger så få penge på den utroligt sårbare overgang fra ung til 'juridisk' voksen.

Mange unge får nemlig ikke bevilliget ungestøtte, og en stor del af dem, som ender med at få ungestøtte, får det kun i en kort periode.  

Når vi på den måde slipper grebet i udsatte unge og lader dem klare sig selv, så er der en risiko for, at de dropper ud af deres uddannelse, aldrig får startet på en ny og sidenhen må gå ind ad døren på jobcenteret for at få kontanthjælp.  

Bedre adgang til ungestøtten

Hvor unge fra mere ressourcestærke familier har et sted at gå hen, når livet viser tænder, så har tidligere anbragte nemlig ikke altid den mulighed.

De skal flytte hjemmefra og klare sig selv som 18-årige. De kan ikke lige komme hjem til familiemiddag, når budgettet er stramt, eller bo hos mor og far i en periode, hvis det er gået skævt med kæresten.  

Vi har brug for, at der bliver etableret målrettede indsatser, som møder de unge, hvor de er.

Mads Roke Clausen og Signe Færch
Direktør, LOS og forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening

Med ungestøtte kan tidligere anbragte få hjælp til at klare hverdagens udfordringer, fastholde og etablere sociale relationer og skabe et sundt netværk, som kan give dem tryghed i tilværelsen som voksen.

Alt det er udgangspunktet for, at man som ung kan komme godt igennem en uddannelse eller fastholde et job, selvom man en gang imellem møder modstand.  

Derfor opfordrer vi regeringen til at forbedre adgangen til ungestøtte, som et flertal blev enige om med Børnene Først-aftalen. 

Samtidig ved vi også, at det er vigtigt for denne gruppe af unge at blive mødt med både forventninger og støtte.

Man vokser nemlig som menneske, når andre forventer noget af en, og over tid er det med til at opbygge en fornyet tro på sig selv og egne evner. 

Sejle i egen sø er misforstået omsorg

Derfor har vi en fælles bekymring for anbefalingerne fra Ekspertgruppen, som skal danne grundlag for regeringens reform af beskæftigelsesområdet.  

For med anbefalingerne risikerer en 19-årig, som har været anbragt i sin ungdom, og som nu kæmper med misbrug og skizofreni, at blive overladt til sig selv i et helt år ad gangen uden støtte, forventninger eller opbyggelige krav.

Selvom fred og ro kan være vigtigt, så er det misforstået omsorg at lade mennesker sejle i deres egen sø.

Tværtimod kan det efterlade dem i en endnu mere udsat situation. 

Vi har brug for, at der bliver etableret målrettede indsatser, som møder de unge, hvor de er.

Det kræver tværfaglige løsninger, der kombinerer social støtte, sundhedspleje, aktiviteter i foreningslivet, uddannelse og beskæftigelsesfremmende tiltag.

De unge har brug for relationer, fællesskaber, kontinuitet og kærlige krav, der matcher deres individuelle behov.

Det får de ikke, hvis regeringens reform af beskæftigelsesområdet sætter kommunerne fri til overlade de unge til sig selv.