Bliv abonnent
Annonce

Mød Altingets nye debatpanel

9. juni 2011 kl. 23.00

Foto:
Foto:
Foto:
Foto:
Foto:
Det nye debatpanel består af fem personer med hver deres viden om social- og forebyggelsesområdet. I en tid hvor valget nærmer sig, skal debattørerne danne ramme om en skarp og nuanceret debat på Altinget | Social & Forebyggelse.   

Garbi Schmidt, Professor (MSO), Roskilde Universitet
Garbi Schmidt er professor i kultur og sprogmødestudier ved Roskilde Universitet. Hun har i mere end et årti forsket i problemstillinger vedrørende indvandring og etniske minoriteters integration i Danmark. Hun forsker også i muslimske minoriteters situation i Danmark og deltagelse i det danske samfund. Garbi Schmidt leder den strategiske forskningsalliance SOCED, som ser på social sammenhængskraft og etnisk diversitet i Københavns Kommune, og hun er forkvinde for den danske migrationsforskningsforening ADMIRE.

Helle Linnet, Social- og Arbejdsmarkedsdirektør, Vordingborg Kommune
Helle Linnet er direktør for områderne social, sundhed, arbejdsmarked og borgerservice i Vordingborg Kommune. Det er alle områder, der er udgiftstunge, så det er en post, hvor det skal sikres, at de svage får den hjælp, de har behov for, samtidig med at området er under et stort økonomisk pres. Næsten dagligt har medierne og politikerne kritisk fokus på, hvordan kommunerne forvalter deres ansvarsområder. Mon ikke Helle Linnet kan give Altingets læsere et indblik i, hvordan problemerne ser ud - når man står midt i den kommunale virkelighed?

Peter Albæk, formand, Børns Vilkår
Børns Vilkår rådgiver hvert år over 15.000 børn i Danmark via BørneTelefonen. Foreningen møder hver dag udsatte børn og unge, der ikke tages alvorligt, ikke bliver hørt og ikke får den hjælp, de har brug for, fordi økonomi, lovgivning, faglighed og børnesyn ofte bremser en rettidig, målrettet og tilstrækkelig indsats for de udsatte børn og unge. I 2011 har Børns Vilkår især fokus på revisionen af forældreansvarsloven, hvor mange børn og unge fanges i årevis i konfliktfyldte skilsmisser. Foreningen arbejder også intensivt med bisidning til endnu flere børn og unge, der omfattes af en børnesag - i samarbejde med fire kommuner og arbejdet for at styrke arbejdet med børneinddragelse - det er ikke kun en gevinst for børnene, men også for resten af samfundet. Peter Albæk har været formand for Børns Vilkår siden 2004 og taler børnenes sag i Altingets debatpanel.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026