Ny debat: Hvilken rolle skal Kriminalforsorgen spille de næste fire år i resocialiseringen af kriminelle?

I løbet af efteråret skal politikerne forhandle en flerårsaftale for Kriminalforsorgen – en aftale, som skal lægge retningen for driften af det danske fængselsvæsen de næste fire år. 
 
En af Kriminalforsorgens opgaver er at forebygge kriminalitet efter løsladelse. Det er blandt andet flerårsaftalen, som udstikker retningen for det kriminalitetsforebyggende arbejde, som skal resocialisere kriminelle og hjælpe dem til at opbygge et lovlydigt og værdigt liv efter løsladelse.  
 
I dag er resocialisering dog stadig en stor udfordring. Hvert år løslades cirka 8.000 mennesker fra danske fængsler, og ifølge Danmarks Statistik begår 66 procent af de løsladte kriminalitet igen inden for to efter løsladelse. Det anslås, at den fortsatte kriminalitet koster staten 1,4 millioner kroner per person.  

I følge en ny rapport fra Justitsministeriet er der en økonomisk gevinst på cirka 505.000 kroner per person efter 10 år, hvis den indsatte ikke begår ny kriminalitet inden for to år efter løsladelse. 
 
Samtidig bliver kapaciteten i danske fængsler stadig mere presset, fordi antallet af indsatte er steget de sidste par år.  

Så hvad skal der til for at få bugt med de røde tal i Kriminalforsorgens statistikker om tilbagefald? Og hvem – og hvordan – har ansvaret og kompetencerne til at hjælpe indsatte med at bryde den kriminelle løbebane og leve et lovlydigt liv?  

Det spørger Altinget Social centrale aktører på området om i de kommende uger.