Ny rapport afslører store problemer med patientsikkerheden i kommunerne

Når Styrelsen for Patientsikkerhed tager ud for at kontrollere forholdene på bosteder, finder de større eller kritiske problemer i 28 procent af tilfældene.

I hjemmesygeplejen og på kommunale akutpladser konstateres der større eller kritiske problemer ved 19 procent af tilsynsbesøgene. 

Det viser en ny rapport om patientsikkerhed på enkeltområder på tværs af sundhedsvæsenet. Rapporten er en status fra Styrelsen for Patientsikkerhed lavet på baggrund af mere end 5.000 tilsyn.

Ifølge styrelsesdirektør Anette Lykke Petri er patientsikkerhed ikke en del af kulturen på bosteder og i plejesektoren på samme måde som på landets sygehuse.

"Det kendetegner de her steder, at der er en høj medarbejderudskiftning. Samtidig kan vi se, at på mange af stederne er det ikke sundhedsfagligt personale, der udfører de opgaver, vi fører tilsyn med," siger hun.

På bostederne er der primært ansat pædagogisk personale.

Danske Patienter mener, rapporten kalder på politisk handling. 

"Tallene kommer desværre ikke som en overraskelse. Men det er dybt problematisk, at vi ser de kvalitetsbrist," siger direktør Morten Freil.

Komplekse sundhedsopgaver

Regelbrud med betydning for patientsikkerheden kan for eksempel dreje sig om medicinhåndtering, journalføring og instrukser. 

De fleste større eller kritiske problemer findes ifølge rapporten i landets fængsler, hvor den såkaldte træfprocent er 30. Det betyder, at der blev fundet større regelbrud ved 30 procent af tilsynene.

På bostederne er træfprocenten 28, mens den ligger på 19 procent i plejesektoren, som i rapporten dækker over hjemmepleje, hjemmesygepleje, akutfunktioner, midlertidige pladser og sygeplejeklinikker. 

Morten Freil peger på, at plejesektoren efterhånden tager sig af mange multisyge borgere, ligesom sygehusene udskriver patienter tidligere end før.

Der er desværre steder, hvor man i dag ikke kan være tryg.

Morten Freil
Direktør, Danske Patienter

"Alt i alt skal kommunerne løse mere komplekse sundhedsopgaver, og det stiller højere krav til de sundhedsfaglige kompetencer."

Kan man som beboer eller pårørende være tryg ved patientsikkerheden, når der konstateres større problemer ved 20-30 procent af stikprøvekontrollerne?

"Der er desværre steder, hvor man i dag ikke kan være tryg. Det er derfor, der skal ske noget."

Et langt, sejt træk

Rapporten viser, at 67 procent af de behandlingssteder, som har større eller kritiske problemer, formår at rette op efter første tilsynsbesøg.

Det er et tegn på, at tilsynene har en effekt, siger Morten Freil. 

Han vil dog også have politisk handling og retter skytset mod de aktuelle forhandlinger om en sundhedsreform.

Regeringen lægger i sit forhandlingsudspil blandt andet op til at styrke kvaliteten af kommunernes sundhedsydelser. Det skal ske ved at lave en national kvalitetsplan.

"Det er afgørende, at der kommer fokus på plejehjem, hjemmepleje og bosteder i kvalitetsplanen, og at man får forpligtet kommunerne. Pleje- og behandlingsydelser skal ikke afhænge af den enkelte kommunes serviceniveau, men ligge under rammerne af sundhedsloven," siger Morten Freil.

Anette Lykke Petri mener også, det er muligt at rette op på forholdene. Men hun understreger, at det ikke sker overnight.

"Det vil kræve, at man forpligter kommunerne på at arbejde med sundhedsfaglig kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Og der er ingen tvivl om, at det bliver et langt, sejt træk."

KL vil automatisere processer

I KL hæfter Michael Fenger (K), næstformand i KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, sig ved, at der ofte bliver rettet op på problemerne, når de konstateres.

Vi vil allerhelst undgå, at der overhovedet sker fejl.

Michael Fenger (K)
Næstformand i KL’s Sundheds- og Ældreudvalg

"Vi vil allerhelst undgå, at der overhovedet sker fejl. Og derfor er der også vigtigt, at man lærer af sine fejl og får rettet op på dem. Og det kan vi heldigvis se sker," siger han i en skriftlig kommentar.

Han pointerer desuden, at KL allerede har fokus på, hvordan man kan lette medarbejdernes hverdag og samtidig automatisere nogle processer, så man undgår menneskelige fejl:

"Medicinhåndtering er et af de områder, hvor der oftest sker fejl. Derfor har vi også foreslået, at man automatiserer dosispakning af medicin, så medarbejderne ikke skal bruge deres tid på det, men kan fokusere på kerneopgaven – nemlig at give den nødvendige pleje og omsorg til de ældre, syge og svage borgere," siger han.

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), men det har ikke været muligt inden deadline.