Organisationer advarer: Barnets lov må ikke føre til mere kassetænkning

Regeringen har den gode intention, at forældre til børn med handicap og forældre, der selv har et handicap, ikke skal opleve sig stigmatiseret på grund af barnets behov for støtte. Det fremgår af regeringens udspil Børnene Først.

Det er et reelt problem, som regeringen peger på, for vi ved, at mange forældre til børn med handicap oplever, at mødet med kommunen er svært. Men regeringens forslag om at adskille hjælpen til udsatte børn fra hjælpen til børn med handicap risikerer at være en bjørnetjeneste til både forældre og børn.

Det er vores fælles bekymring, at en sådan adskillelse kan medføre en række problemer, som vil betyde ringere sammenhæng i hjælp og støtte. Der er findes mange gråzone-eksempler, hvor det vil være meget vanskeligt at vurdere, hvilken lov en sag skal behandles efter. 

Et eksempel fra praksis er en dreng som Pelle. Pelle er syv år og har udfordringer i skolen. Han bliver nemt vred og opfarende og har svært ved at koncentrere sig. Ved en udredning i psykiatrien finder man ud af, at han har diagnosen ADHD. 

Det vil opleves som mere stigmatiserende at få støtte efter Barnets Lov.

Benny Andersen, Ninna Thomsen, David Adrian Pedersen, Charlotte Møller Pedersen, Rasmus Kjeldahl, Jon Krog og Ditte Brøndum

Gennem børnehandicapteamet i kommunen får Pelles forældre tildelt en familiekonsulent, som skal hjælp forældrene med at få mere viden om ADHD, så de kan understøtte ham bedre i hjemmet. 

Mellem kategorier
Desværre oplever familiekonsulenten ikke, at Pelle får den støtte, han har brug for. Særligt mor har svært ved at omsætte det, hun lærer, til praksis i familiens hverdag.

Det viser sig, at mor selv har haft en svær opvækst, som hun ikke har fået hjælp til at bearbejde. Skal Pelles sag flyttes over på socialområdet (den kommende Barnets lov) med fare for, at Pelle ikke får støtte til sin funktionsnedsættelse eller skal den blive på handicapområdet med fare for, at mor ikke får hjælp til sit forældreskab og hendes deraf mindre evne til at støtte sin søn?

Dette er et blandt uendeligt mange eksempler på familier, som har brug for hjælp til både at forstå og håndtere en funktionsnedsættelse, men også støtte til et socialt problem. 

Opdeling i målgrupper er en rigtig vanskelig størrelse, for hvornår opstår en funktionsnedsættelse på baggrund af genetik og hvornår er det miljø, hvornår er der både tale om nedsat funktionsevne og udsathed, eller hvad hvis der er flere børn i familien med forskellige behov, og hvor vil psykisk sårbare børn passe ind i denne sammenhæng. Der er mange børn og familier, der vil være i gråzonen mellem funktionsnedsættelse og social udsathed, og der er børn og familier, der bevæger sig fra den ene "kategori" til den anden.

Et andet problem i den forbindelse er den manglende sammenhæng, som er en af de største udfordringer for familier med børn med handicap i dag. De skal navigere mellem forskellige afdelinger i kommunen og have hjælp fra forskellige lovgivninger. 

En navigering, der rent faktisk kan medføre, at de sammen med håndteringen af en vanskelig hverdag med et handicappet barn ender i en udsat position. Vi frygter, at en yderligere deling af støtten i forskellige regelsæt og i forskellige procedurer for tildeling af hjælp vil forstørre denne opgave med koordinering.