Debat

Aktører: Nye sundhedsklynger giver kun mening, hvis civilsamfundet er med fra start

Hvis vi vil løse den enorme sundhedsudfordring, danskernes mentale helbred har udviklet sig til, skal civilsamfundet være repræsenteret på det fagligt strategiske niveau og ikke kun inviteres til årlige dialogmøder, skriver en række organisationer.

Kühnau vil gerne have at sundhedsklyngerne bliver bedre til lokale løsninger, og her er civilsamfundet centralt, skriver fire organisationer. 
Kühnau vil gerne have at sundhedsklyngerne bliver bedre til lokale løsninger, og her er civilsamfundet centralt, skriver fire organisationer.  Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen, Danske Regioner og KL har et ønske om at bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne og derfor er der fremsat lovforslag om at oprette nye, forpligtende 'sundhedsklynger' omkring hvert af landets 21 akuthospitaler.

Det lyder virkeligt som en god idé at bringe sundheden tættere på borgerne efter mange år med koncentration af sundhedsvæsenet til ugunst for de borgere, der bor i landets tyndt befolkede områder. Derfor støtter vi naturligvis den overordnede idé.

Vi undrer os dog over, at de civilsamfundstilbud, der ligger allertættest på borgerne, ikke er tænkt med i forslaget. Pårørendeorganisationer er nævnt, men der er ikke et ord om de øvrige organisationer, som i årtier har sørget for at levere den nære støtte til borgerne udenfor det offentlige system.

Generelt bør samarbejdet med civilsamfundet være et ”skal” og ikke som i dag et ”kan.”

Laila Walther, Henrik Appel, Mia Kristina Hansen og Trine Hammershøy, hhv. LMS, Tuba, Sind og Det Sociale Netværk/Headspace

Disse organisationer bør derfor være repræsenteret i sundhedsklyngerne på det faglige strategiske niveau på linje med repræsentanter for patienter og pårørende. Civilsamfundet bør desuden have faste pladser i det foreslåede sundhedssamarbejdsudvalg i hver region.

Ved præsentationen af Sundhedsprofilen for 2021 den 10. marts 2022 slog Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen fast, at den mentale sundhed i øjeblikket er den største sundhedsmæssige udfordring i Danmark.

Det gælder i særlig grad unge, hvor den mentale trivsel er udfordret i hidtil uset grad. Søren Brostrøm slog endvidere fast, at der er et stort potentiale for flere partnerskaber mellem kommune og regioner på den ene side og civilsamfundet på den anden side.

Nære løsninger for borgerne

Den kommende formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, slog ved samme lejlighed fast, at sundhedsklyngerne skal være bedre til at finde lokale løsninger på de sundhedsmæssige udfordringer.

Vi i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed, TUBA og LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade har igennem mange år hjulpet og rådgiver titusindvis af borgere, der enten ikke har lyst til at opsøge eller som ikke føler sig set, mødt og hørt af det offentlige.

Dertil kommer, at mange af dem, der opsøger os, også gør det, fordi det er anonymt, og fordi det derfor er mere uforpligtende. Ligesom man heller ikke som borger efterfølgende skal bekymre sig om, hvad der står i en eller anden journal, som måske kan påvirke ens jobmuligheder og fremtid.

Civilsamfundet bør desuden have faste pladser i det foreslåede sundhedssamarbejdsudvalg i hver region

Laila Walther, Henrik Appel, Mia Kristina Hansen og Trine Hammershøy, hhv. LMS, Tuba, Sind og Det Sociale Netværk/Headspace

Der er også borgere, som er bekymrede for hvordan kommunen reagerer, hvis de i det hele taget søger hjælp hos det offentlige.

Og vi er blot nogle af de mange flere civilsamfundstilbud, som hver dag over hele landet hjælper de mest sårbare og syge borgere i samfundet med en bred vifte af forebyggende og rådgivningsmæssige tiltag. Borgere, som ofte ikke har andre steder at søge hjælp.

De nye sundhedsklynger giver derfor kun mening, hvis civilsamfundet tænkes ind fra starten og ikke blot inviteres til årlige dialogmøder eller lignende. Generelt bør samarbejdet med civilsamfundet være et ”skal” og ikke som i dag et ”kan.”

Inddragelse af det lokale civilsamfund vil også trække i retning af lokale løsninger på lokale udfordringer. Ikke mindst vil en inddragelse af civilsamfundet være et stort skulderklap til de tusindvis af frivillige, som hver dag gør en stor forskel over hele landet for sårbare og syge borgere.

Læs også
 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion