Overblik: Sådan har regeringens plan om at leje fængselspladser i Kosovo udviklet sig
Der har været stor bevågenhed, siden regeringen i december præsenterede planen om at leje 300 fængselspladser i Kosovo. Mens kritikken har lydt fra flere fløje, er den politiske aftale nu kommet tættere på at blive en realitet. Få overblikket over sagens udvikling her.
Marie Møller Munksgaard
JournalistStår det til regeringen, skal op til 300 udvisningsdømte udlændinge afsone deres straf i et fængsel i Kosovo i starten af 2023.
Den plan præsenterede de i en politisk aftale for Kriminalforsorgen, der blev indgået i december sammen med SF, Dansk Folkeparti og Konservative.
Siden aftalen faldt på plads, har kritikken lydt fra både støttepartier, nationale og internationale organisationer. De er nemlig bekymrede for, hvorvidt de indsatte, der skal sendes til Kosovo, kan risikere at lide et rettighedstab.
Det har regeringen dog afvist, da afsoningen ifølge Justitsministeriet skal foregå efter danske regler og Danmarks internationale forpligtelser.
Aftalen bevæger sig tættere og tættere på at blive en realitet, men et manglende flertal for finansieringen bag aftalen efterlader et hul i regeringens indenrigspolitiske mærkesag.
Få overblikket her.