På tirsdag stemmer 1.892 umyndiggjorte danskere for første gang

KV17/RV17: En lovændring fra 2016 betyder, at kognitivt handicappede, psykisk syge og demente under værgemål nu må stemme til kommunal- og regionsvalget. Men de har forsat ingen stemmeret ved folkeafstemninger og folketingsvalg. Urimelig forskelsbehandling, mener Danske Handicaporganisationer.

Personer under værgemål er frataget den retlige handleevne og har indtil nu ikke haft mulighed for at deltage i demokratiet.
Personer under værgemål er frataget den retlige handleevne og har indtil nu ikke haft mulighed for at deltage i demokratiet.Foto: /ritzau/Jacob Ehrbahn
Søren Elkrog Friis

Tirsdag bliver en god dag for demokratiet i Danmark.

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer
Fakta
Værgemål og stemmeret
  • Nogle personer er på grund af deres helbred ikke i stand til at handle på egne vegne i økonomiske og personlige forhold.
  • Statsforvaltningen kan som myndighed iværksætte et værgemål for personen, hvor en værge kan handle på personens vegne.
  • Personer under værgemål i Danmark er typisk demente, psykisk syge eller personer med et indlæringsmæssigt handikap.
  • Ifølge grundlovens § 29 har man ikke valgret til folketingsvalg eller folkeafstemninger, hvis man er umyndiggjort – dvs. frataget den retlige handleevne.
  • I april 2016 vedtog Folketinget at give stemmeret til personer under værgemål ved kommunal-, regions- og Europaparlamentsvalg.
  • Ifølge Danmarks Statistik var der pr. 1. oktober 2017 1.892 personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne. 

Knap fire en halv millioner borgere i Danmark kan stemme på tirsdag 21. november.

Omtrent 400.000 var ikke stemmeberettigede til det sidste kommunal- og regionsvalg i 2013 – størstedelen fordi de ikke var fyldt 18 år.

Men for 1.892 borgere er tirsdag en ganske særlig dag. Det er personer, som typisk på grund af mentale handicap, psykisk sygdom eller demens lever under værgemål og dermed er umyndiggjort i økonomisk henseende.

0:000:00