Patientforening: Politikere skal prioritere handicapvenlige skoler

DEBAT: Ved økonomiforhandlingerne bør kommuner og staten afsætte penge til at gøre landets folkeskoler tilgængelige for elever med fysiske handicap, skriver patientformand Janus Tarp.

Af Janus Tarp
Formand, Ulykkespatientforeningen

Finansministeriet og KL har påbegyndt de årlige økonomiforhandlinger i en tid, hvor kommunerne på grund af coronapandemien og den heraf følgende nedgang i økonomien har fået lov at øge anlægsudgifterne.

Det vil derfor i Ulykkespatientforeningens øjne være kærkomment, hvis kommunerne og staten sammen prioriterer, at der bliver afsat midler til at få gjort landets folkeskoler fysisk tilgængelige.

For et år siden gennemførte Ulykkespatientforeningen en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner vedrørende tilgængeligheden på folkeskolerne, som også blev omtalt sidste år i medlemsbladet Folkeskolen.

Manglende tilgængelighed
Undersøgelsen viste baseret på kommunernes egne indberetninger, at der var betydelige problemer med tilgængeligheden på mange af landets skoler.

Problemerne var særligt omfattende i forhold til adgangen til faglokaler, legepladser og muligheden for at parkere tæt på skolens indgang. Kun én kommune (med en enkelt folkeskole) var sidste forår ifølge kommunernes egne oplysninger fuldt tilgængelig.

Den gennemsnitlige tilgængelighed for alle de målte kommuner var på 45 procent. Det svarer til, at skolerne i gennemsnit kun har kunnet svare positivt på lidt under halvdelen af de stillede spørgsmål omkring tilgængelighed på deres folkeskoler.

Vi ser heldigvis, at mange kommuner er meget opmærksomme på adgangen for elever og forældre med handicap i både nybyggeri og renovering af eksisterende skoler, og den indsats ser vi gerne styrket.

Når tilgængelighed på landets folkeskoler er så vigtig, er det, fordi folkeskolen er vigtig for hele den livsbane, der ligger foran et barn med et handicap.

Risiko for social isolation
De fysiske rammer er en forudsætning for at kunne indgå i den fælles leg.

Når næsten to tredjedele af de danske skoler ikke har kørestolsadgang på legepladsen,  betyder det, at en gruppe børn på grund af et handicap er afskåret fra at kunne indgå i frikvarterernes fællesskab.

Social isolation er farlig, og den skal ikke begynde i skolegården. Som deltager i FN's Handicapkonvention har Danmark forpligtet sig til at skabe et inkluderende uddannelsessystem. Dette gælder også inklusionen af børn med fysiske handicap.

Mange af de undersøgte kommuner vil i dag have svært ved at leve op til handicapkonventionens krav.

Klarer sig dårligere i skolen
Kun hver anden med et handicap er i dag i arbejde. Dog er der én faktor, som giver et menneske med handicap lige så gode statistiske chancer for at være i beskæftigelse som et menneske uden handicap. Den faktor er uddannelse. 

Uddannelsen begynder i folkeskolen, og desværre ser vi, at børn med handicap her klarer sig markant dårligere end deres kammerater. 41 procent af afgangselever med handicap består ikke dansk og matematik i 9. klasse. For andre elever er tallet 11 procent.

Blandt årsagerne til den store forskel mellem de to elevgrupper kan være både manglende støtte til og viden om elever med handicap, manglende ressourcer til at støtte elever med ekstra behov, men også manglende tilgængelighed.

Her har kommunerne og staten med de igangværende økonomiforhandlinger og et øget anlægsloft alle muligheder for at gøre en forskel og bryde social isolation og en uddannelseskløft.

De kan være med til at sikre de fysiske rammer for en skole i verdensklasse og en god start på livet for børn med handicap.

Forrige artikel Knud Aarup: Det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg læser DI's debatindlæg Knud Aarup: Det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg læser DI's debatindlæg Næste artikel Debat: Botilbudsområdet skal ikke bare ændres – det skal gentænkes Debat: Botilbudsområdet skal ikke bare ændres – det skal gentænkes
Børnerådet får ny formand

Børnerådet får ny formand

NYT JOB: Den nuværende formand i Dansk Flygtningehjælp, Agi Csonka, er blevet udpeget som ny formand for Børnerådet. Hun afløser Mette With Hagen på posten.