Projekt Udenfor: Fjendtlig lovgivning og arkitektur isolerer hjemløse

I disse dage behandles et lovforslag i Folketinget, der skal guide implementeringen af den skelsættende hjemløsereform, der blev vedtaget i 2021.

Med Housing First-tilgangen skal hjemløse borgere langt hurtigere end hidtil tilbydes en stabil og selvstændig bolig sammen med tilstrækkelig social støtte. På den måde vil aftalepartierne bag reformen helt afskaffe langvarig hjemløshed.

Det er vi mange aktører på hjemløseområdet, der i årevis har advokeret for som den bedste og mest værdige løsning.

Men sideløbende med den flotte politiske ambition om at ville nedbringe hjemløsheden markant, har danske politikere understøttet en stadig mere uværdig og ekskluderende lovgivning og indretning af det offentlig rum overfor mennesker, der lever og overnatter på gaden.

Fjendtlige intentioner i det offentlige rum?

De fleste personer, der beskæftiger sig med hjemløshed, har efterhånden hørt om dark design og fjendtlig arkitektur.

Hævede varmeriste og tiltede bænke. Gitre for trappenedgange og bænke med armlæn placeret i midten. Høj og stressende musik på stationer og i parkeringskældre. Private vagtværn, der agerer udsmidere på banegårde og biblioteker.

Alt sammen eksempler på tiltag, som promoverer en særlig brug af byen, og begrænser eller forhindrer andre former for anvendelse.

Det er tiltag, intentionelle eller ej, der har den enkle men alvorlige konsekvens, at mennesker i hjemløshed har svært ved at finde hvile i dagtimerne og steder at sove om natten.

I Projekt Udenfor arbejder vi med mennesker i gadehjemløshed. Derfor er vi ofte vidne til den forværring af deres situation, ikke mindst deres fysiske og psykiske helbred, som fjendtlig arkitektur og design bevirker.

Aggressiviteten afspejles også i den politiske indstilling over for især udenlandske hjemløse borgere

Bo Heide-Jochimsen
Direktør, Projekt Udenfor

Mange gadesovere er på benene dagen lang, og de går rundt i en tilstand af kronisk træthed, fordi det er svært at få en god nattesøvn udenfor. De er udmattede og må nogle gange bare lukke øjnene, hvor de kan.

Et armlæn midt på en bænk kan betyde, at mennesker uden alternativer lægger sig på den kolde jord i stedet for. 

Den ekskluderende by er i øvrigt ikke kun et dansk fænomen. I storbyer verden over ses mere eller mindre aggressive versioner af byrumsinventar, for eksempel med pigge, som ligeledes har til formål at forhindre mennesker i at tage ophold, og som uforholdsmæssigt rammer udsatte befolkningsgrupper. Den aggressivitet afspejles også i den politiske indstilling over for især udenlandske hjemløse borgere. Det er på tide, at vi spørger os selv: er det den vej vi skal?

'De vagtsomme øjne' tilhører også gadesoverne

Den ekskluderende by er også et resultat af bevidste, politiske beslutninger. Og selvom statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale rakte hånden ud til 'de vagtsomme øjne', har mennesker i gadehjemløshed været på vagt siden man med indførelsen af et forbud mod såkaldte "utryghedsskabende lejre" kriminaliserede deres overlevelsesstrategier.

De lægger sig i højere grad alene, bevæger sig oftere ud af centrum og til mere afsidesliggende steder

Bo Heide-Jochimsen
Direktør, Projekt Udenfor

Det var den daværende VLAK-regering, der i 2017 gav politiet mulighed for at udstede en bøde og et zoneforbud til mennesker, der overnattede på gaden på måder, som, politiet vurderede, var egnet til at skabe utryghed.

Forbuddet kan håndhæves alene ved at personer sover flere sammen, da det i sig selv betragtes som potentielt utryghedsskabende. Det forbud blev siden stadfæstet af S-regeringen med Mette Frederiksen i spidsen. Samme regering, der i 2021 stod bag hjemløsereformen.

Fra politisk hold blev det understreget, at forbuddet er målrettet hjemløse udlændinge. Men reglerne har i effekt konsekvenser for alle gadesovere. For selvom langt størstedelen af dem, som er blevet pågrebet for at overtræde lejrforbuddet, er fra Østeuropa, har forbuddet medført en generel adfærdsændring blandt mennesker i gadehjemløshed.

De lægger sig i højere grad alene, bevæger sig oftere ud af centrum og til mere afsidesliggende steder, hvor der er langt væk fra hjælp, hvis de skulle få brug for den. Også den hjælp, man med hjemløsereformen vil bruge til at afskaffe langvarig hjemløshed.

Sammen med det forhold, at byen i sin indretning bliver mindre og mindre tilgængelig for mennesker i hjemløshed, accelerer den kriminaliserende lovgivning den marginalisering, som de i forvejen er udsat for. Og det har aldrig været opskriften på at nedbringe hjemløshed. Tværtimod.