
Andreas Hoff har valgt at trække sig som formand for Danske Psykiatere og Børne- og ungdomspsykiateres Organisation (DPBO).
Det skriver han i et opslag på LinkedIn.
Beslutningen blev taget i forbindelse med organisationens årsmøde. Ifølge Hoff stemte et stort flertal af generalforsamlingen for en fremtidig samarbejdslinje med medicinalindustrien om psykiateres efteruddannelse – en linje, han ikke selv kan støtte.
"Det er jeg imod. Vi bør have en ganske restriktiv holdning, fordi vi skal varetage vores patienters interesser," skriver Andreas Hoff i opslaget.
Andreas Hoff er ansat som seniorforsker i Region Hovedstadens Psykiatri og speciallæge i psykiatriambulancen ved alarmcentralen.
"[D]et gør mig vitterligt ondt, at stemningen er som den er blandt psykiatere – men man skal naturligvis respektere flertallets beslutning. Og derfor valgte jeg at trække mit kandidatur, da generalforsamlingen ønsker noget andet end jeg gør," skriver Andreas Hoff i opslaget.
DPBO tager afstand
Efterfølgende har DPBO udsendt en orientering, hvor organisationen tager afstand fra Hoffs fremstilling.
"Det er ikke tilfældet. Det er ikke korrekt," skriver DPBO om Hoffs fremstilling af sagen og fortsætter:
"DPBO´s generelle holdning er, at videreuddannelse er vigtigt og i videst muligt omfang bør foregå i neutralt regi, men DPBO ønsker ikke en godkendelsesproces vedrørende samarbejde med medicinalindustrien, som er mere restriktiv end lægeforeningens generelle retningslinjer på området," skriver DPBO i opslaget.
Andreas Hoff er uddannet cand.med. fra Københavns Universitet.
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Socialrådgiver til DH: Hvordan kunne det tage jer så lang tid at reagere på omstridt radioprogram?
- Alle sociale tilbud bør arbejde med bæredygtighed. Sådan har vi gjort på Kofoeds Skole
Nyhedsoverblik

Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager

Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om lovbrud på børneområdet

Nogen må undersøge, hvad der stjæler socialrådgivernes tid i anbringelsessager

Fagforening om lovbrud i anbringelsessager: Socialrådgivere har ikke tid til at overholde kravene

Anbragte børn har været udsat for et systematisk politisk svigt i flere år

Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang

























