Psykolog: Universelt Design er vejen frem

DEBAT: For at opnå reel ligestilling på handicapområdet må vi omfavne Universelt Design og tanken om, at handicap er en del af et livsforløb, skriver psykolog og tidl. SDU-lektor Ejgil Jespersen.

Placeholder image
Foto: Colourbox
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ejgil Jespersen
Psykolog og tidl. lektor i idræt, bevægelse og handicap, Syddansk Universitet

Regeringens udkast til forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap adskiller sig på et væsentligt punkt fra den eksisterende lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet med videre.

Arbejdsgivere er omfattet af en pligt til at forholde sig rimelig konstruktivt til de konkrete behov, en given person med handicap har i forbindelse med beskæftigelse og adgang til uddannelse.  

En sådan pligt til rimelig tilpasning og tilgængelighed kommer imidlertid ikke til at blive omfattet af det generaliserede forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, hvis loven bliver vedtaget som foreslået i udkastet.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til debat@altinget.dk

Jeg tager det som en invitation til at tænke ud af handicapboksen og derved supplere ligestillingsperspektivet med et inkluderende samfundsperspektiv i form af Universelt Design (UD).

Ifølge Handicapkonventionen betyder UD ”udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning. UD udelukker ikke hjælpemidler til særlige grupper af personer med handicap, når der er behov for dette.” UD placerer sig på tværs af et ligestillingsperspektiv, der kommer til udtryk på to måder.

I dette perspektiv er handicap ikke længere begrænset til en minoritetsgruppe, men omfatter alle i et livsforløbsperspektiv.

Ejgil Jespersen, Psykolog og tidl. lektor i idræt, bevægelse og handicap, Syddansk Universitet

1. Et samfund uden handicappede
Aktivitetsbegrænsninger som følge af handicap vil vi helst være foruden. Der er noget negativt behæftet med handicap. Derfor er det heller ikke tilladt at forulempe andre, så de mister førligheden eller pådrager sig anden form for funktionsnedsættelse. I Danmark har vi på denne baggrund et ideal om et samfund uden handicappede.

Et samfund uden handicappede er ifølge Det Centrale Handicapråd et samfund, der kompenserer fuldt ud, og hvor alle borgere uanset funktionsnedsættelse har lige adgang til at deltage i samfundet. Da de handicapkompenserende ydelser kun er for enkeltpersoner med funktionsnedsættelser, søges den reelle ligestilling altså opnået gennem positiv forskelsbehandling for at undgå reel diskrimination. Eller kort sagt:

Funktionsnedsættelse + barrierer = handicap
Funktionsnedsættelse + kompensation = lige muligheder.

Positiv forskelsbehandling er bestemt en farbar vej i mangt og meget, men der er ingen stopklods i dette system, fordi funktionsnedsættelse altid må betragtes i forhold til et normalitetsbegreb. Dette begreb er imidlertid vanskeligt at udrede i et multikulturelt samfund, der hylder diversiteten iblandt folk, ligesom vi hver især gerne vil være unikke.

Derfor er det også svært at holde udgifterne på især det specialiserede socialområde i ro – for slet ikke at tale om besparelser. Der er med udgangspunkt i lovgivningen kamp til det sidste for at få del i de handicapkompenserende ydelser.

2. Anti-diskrimination
Der er også en anden vej til ligestilling. Det er at komme negativ forskelsbehandling i form af diskrimination til livs gennem forbudslovgivning – som vi har set – med eller uden pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed for berørte personer med handicap.
Det er også vigtige skridt i ligestillingsøjemed, men handicap er om muligt endnu vanskeligere at bestemme end funktionsnedsættelse, fordi det er miljørelateret og situationsafhængigt, og hvem har ikke særlige behov, når det kommer til stykket?

Handicapbegrebet er udsat for dynamiske fortolkninger og ændrer sig bestandigt, så hvornår det er passende at fjerne barrierer, og hvornår ikke, kan der ikke svares generelt på. Det afhænger af såvel personen som situationen og forehavendet. Dertil kommer, at et liv uden modstand og forhindringer er umærkeligt.

Disse betragtninger er ikke til for at fjerne opmærksomheden fra den frihed til diskrimination på det groveste, som folk skånselsløst benytter sig af hver dag over det ganske land, og som der er behov for at få begrænset til det tålsomme.

I anti-diskriminationslovgivningen er handicap imidlertid ikke afgrænset og defineret. Dette kan tages som udtryk for, at det er den diskriminerende handling eller undladelse og ikke personen, der er afgørende. Men der kan jo være tale om diskrimination, som ikke kan kædes sammen med handicap. I sådanne tilfælde kan handlingen ikke være udtryk for ulovlig handicapdiskrimination. Derfor kommer vi ikke uden om at forholde os til handicapbegrebet. Og det er nu blevet et vidt og komplekst begreb, der rækker langt udover kompensationsbehov.

3. Universelt Design står for både retfærd og lønsomhed
En tredje vej at gå er derfor at tænke ud af handicapboksen og hævde, at alle er mere eller mindre formående eller funktionsdygtige. Handicap eller uformåen (disability) kan på denne baggrund betragtes som en del af det menneskelige vilkår, hvilket WHO – verdenssundhedsorganisationen – slår til lyd for. I dette perspektiv er handicap ikke længere begrænset til en minoritetsgruppe, men omfatter alle i et livsforløbsperspektiv.

Det er på baggrund af et sådant inkluderende handicapperspektiv, at der i Handicapkonventionen opereres med et nøglebegreb om Universelt Design. Alle skel mellem handicappede og ikke-handicappede søges så vidt muligt udjævnet. Det er dybest set det, handicaporganisationerne også altid har ønsket, i og med at de har bekæmpet registrering af personoplysninger efter handicap med både næb og klør.

Samfundsøkonomisk er det antagelig også den bedste vej at gå i et inkluderende samfund, hvis der i enhver sammenhæng tages højde for handicap som et træk ved menneskets diversitet. Mens nogle vil tænke i retning af den universelle velfærdsstat, som vi kender fra uddannelses- og sundhedsområdet, vil andre kunne spejde til de privatøkonomiske interesser, der i stigende grad orienterer sig mod UD.

At indbygge UD-principper og mål fra begyndelsen i designprocessen er mere lønsomt end at foretage tilpasninger, når produktet allerede er på markedet. Toyota’s Universal Design Showcase i Tokyo er et godt eksempel på UD på den globale scene. UD står således for både retfærd og lønsomhed.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser