Radikale og DI: Vi kan ikke tillade os at lukke øjnene for kunstig intelligens på socialområdet

Vi står overfor massive velfærdsudfordringer, og socialområdet er bestemt ingen undtagelse. Vi ved, at en tidlig opsporing og udredning er afgørende, hvis vi eksempelvis skal imødekomme den stigende mistrivsel blandt især sårbare børn og unge. Men vi mangler både hænder, finansiering og ikke mindst viden om, hvad der virker samt hvor og hvornår, vi skal sætte ind. 

Med andre ord har vi at gøre med et sæt udfordringer, der skriger på nytænkning og udvikling. Set i det lys kan vi ikke tillade os at lukke øjnene for det potentiale, der ligger i at styrke anvendelsen af værktøjer som kunstig intelligens og algoritmer. 

Grundstenen er lagt. Digitalisering og dataopsamling er en dansk styrkeposition, som både det offentlige, borgere og virksomheder nyder godt af hver eneste dag.

Det offentlige indsamler og registrerer i dag store mængder data om borgere og virksomheder, som skaberne af fremtidens digitale velfærds- og sundhedsløsninger kan bringe i spil og derigennem frigøre varme hænder og løfte kvaliteten af deres arbejde gennem eksempelvis intelligent beslutningsstøtte. 

Borgerne fortjener at blive tilbudt indsatser og behandlinger, der er baseret på klog brug af viden, og ikke på rigide regelsæt, der forhindrer, at viden kan deles og kobles i det offentlige, selvom det er til gavn for den enkelte. 

Men det er uhyre vigtigt, at vi gør det rigtigt.  

Transparens og etik

Den største læring fra Gladsaxe Kommunes udskældte projekt om dataunderstøttet tidlig opsporing var vigtigheden af transparens og klarhed om politikernes og myndighedernes formål med indsatserne. Vi fik ikke informeret borgerne ordentligt om, hvad vi ville med deres data, hvordan vi ville bruge det og ikke mindst hvorfor.

Diskussionen om at finde den rette balance mellem etik, tillid og de nye velfærdsløsninger skal være det fundament, som nytænkende teknologisk velfærd bygges på. 

Fra centralt hold har vi allerede principperne for digitaliseringsklar lovgivning, som danner grundlag for vurdering af ny lovgivning – vi skal bare bruge dem. Og vi har allerede Dataetisk Råd, der er blevet mere uafhængigt og koblet til Etisk Råd – vi skal bare bruge det. 

Borgerne fortjener at blive tilbudt indsatser og behandlinger, der er baseret på klog brug af viden, og ikke på rigide regelsæt

Christina Thorholm (R) og Rikke Hougaard Zeberg
Hhv. socialordfører og direktør, DI Digital

Ligesom når vi bruger GPS, der har gjort vores liv markant lettere, men som undertiden kan føre os på vildspor, når vi får indtastet den forkerte adresse. 

Nedsæt en hurtigarbejdende arbejdsgruppe

For at kickstarte diskussionen om, hvordan vi bedst muligt gør brug af data i fremtidens velfærd, foreslår jeg, at der nedsættes en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe tæt koblet til Folketinget.

Denne gruppe kan komme med bud på klare, tydelige og tidssvarende rammer og regler for, hvordan data om den enkelte må – og skal – indgå i en tidssvarende forvaltning, der sikrer trivslen og velfærden hos vores mest udsatte.

Kunstig intelligens og algoritmer skal understøtte vores indsatser, men ikke erstatte dem

Christina Thorholm (R) og Rikke Hougaard Zeberg
Hhv. socialordfører og direktør, DI Digital

Arbejdsgruppen kan sætte fokus på erfaringer fra tidligere forsøg på tidlig opsporing og hjælp ved brug af teknologi, som for eksempel Gladsaxemodellen, såvel som en bredere beskrivelse af de teknologiske muligheder. Det kunne eksempelvis dreje sig om anvendelse af privatlivsfremmende teknologier og løsninger, der allerede eksisterer. 

Daglig brug af smartmeters, intelligente ure, forbrugsapps, sundhedsløsninger med videre registrerer data om borgerens liv og trivsel i et stadigt stigende omfang. Og mens de i Kina og USA ikke sætter grænser for databrug – og dermed truer den enkeltes privatliv – er der samfundsgevinster herhjemme, vi ikke høster tilstrækkeligt på grund af manglende mulighed for at analysere på de store datamængder.

Data er viden. Og viden er værdifuld – ikke mindst når det handler om den enkeltes ve og vel.

Hvis vi gør det rigtigt – med fornemmelse for begrænsningerne og med borgerens ve og vel i fokus – kan vi lykkes med at styrke vores velfærdssamfund, så vi mister færre af vores mest sårbare medborgere uden at miste tilliden til velfærdsstaten og hinanden.