Regeringen fjerner en række ligestillingskrav: "Vi ser det som en tendens"

Risiko for dobbeltarbejde

Ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) fortæller, at det er "en høj prioritet" for regeringen at fremme ligestilling.

”Når vi forenkler ligestillingslovgivningen, så er det, fordi vi har indført en række nye og mere effektive redskaber på området," siger han i en skriftlig kommentar. 

Når vi forenkler ligestillingslovgivningen, så er det, fordi vi har indført en række nye og mere effektive redskaber på området.

Magnus Heunicke (S)
Miljø- og ligestillingsminister

Magnus Heunicke henviser til lovændringen i 2023, som betyder, at det offentlige nu har pligt til at opstille måltal og lave politikker for kønssammensætningen i ledelse og indberette om det.

"Lovændringen fra sidste år har derfor stort set overhalet de gamle ligestillingsredegørelser, og det betyder, at der er dobbeltindberetninger. Derfor forenkler vi nu ligestillingsloven."

Han henviser til, at virksomhederne på samme måde har fået nye rapporteringskrav om kønssammensætningen i ledelse.

"Så vi bruger det bedste redskab og fjerner dobbeltindberetninger. Hverken KL eller Danske Regioner mener, at reglerne, som de er nu, længere er effektive. Det har vi lyttet til,” udtaler Magnus Heunicke. 

Overlap i regler forvirrer

Dansk Industri mener da også, at der er god fornuft i de regelsaneringer, der sker.

“Der er ret mange regeloverlap, som med fordel kan undgås, så der ikke skabes unødig forvirring og byrder for virksomheder, der er omfattet af forskellige regler,” siger underdirektør Mikkel Haarder, der er chef for forskning, uddannelse og mangfoldighed. 

Vi er i gang med at fjerne lovgivning, som giver os rigtig meget viden og derfor gør det sværere for os nu at rykke både på virksomheds- og samfundsniveau.

Gine Maltha Kampmann
Administrerende direktør, tænketanken Equalis

Mikkel Haarder er enig i, at der stadig er meget at gøre med ligestillingen og diversiteten helt generelt på de danske arbejdspladser.

“Der er stadig et udviklingspotentiale, særligt i den store underskov af danske SMV-virksomheder. Derfor er det også noget, vi skal følge tæt," siger Mikkel Haarder og tliføjer:

"Men når det så er sagt, så viser udviklingen i andelen af det underrepræsenterede køn i de store danske virksomheder, at der er sket store fremskridt siden den danske lov om måltal og politiker for det underrepræsenterede køn blev indført. Og med den kommende lovgivning om for eksempel CSRD giver det god mening at genbesøge, om eksisterende danske særregler som 99b (i årsregnskabsloven, red.) fortsat skal gælde.”

Der er kommet nye regler fra EU om rapportering af bæredygtighed (CSRD), og Folketinget er netop nu i gang med at behandle et lovforslag, der skal implementere EU’s kønsbalancedirektiv, der forventes at omfatte op mod 60 aktieselskaber.

Uheldigt videnstab

De nye EU-regler stiller dog eksempelvis ikke krav om rapportering af egne måltal, som skaber offentlighed og synlighed om arbejdet med kønsbalance, og omfatter langt færre danske virksomheder, pointerer Gine Maltha Kampmann.

Men anerkender du, at der er regeloverlap og risiko for dobbeltarbejde, som det derfor giver mening at afbureaukratisere?

“Nej, det anerkender jeg ikke. Det er rigtigt, at vi har forskellige lovområder, som lige nu kredser om nogle af de samme spørgsmål om kønsfordelinger. Og vi skal selvfølgelig ikke beholde lovgivning, som ingen virkning har, men jeg mener sådan set, at vi er i gang med at fjerne lovgivning, som giver os rigtig meget viden og derfor gør det sværere for os nu at rykke både på virksomheds- og samfundsniveau,” siger Gine Maltha Kampmann.

* Rettelse: Artiklen er den 15. november klokken 12:05 blevet rettet, fordi det fejlagtigt ikke fremgik i den oprindelige version, at der var tale om hjemmesider for både den private og offentlige sektor, hvor der er kommet en hjemmeside for den offentlige kønsbalance, og at det alene er hjemmesiden for den private sektor, der nu kan blive droppet. Altinget beklager.