Regeringen foreslår skrabet demensplan – vil bevare 3 af 23 initiativer
DEMENSPLAN: Ifølge et internt dokument lægger regeringen op til at afsætte 100 millioner kroner til udvalgte initiativer fra demenshandlingsplanen. Støttepartier presser på for også at videreføre indsats, der skal reducere forbruget af antipsykotisk medicin.
Signe Løntoft
RedaktørNår nu satspuljen er opsagt, bliver vi nødt til at vænne os til, at nogle af de fortløbende initiativer skal løses i det etablerede system frem for igennem en særlig pulje.
Kirsten Normann Andersen
Sundhedsordfører, SF
Den ambitiøse demenshandlingsplan fra 2016 skal videreføres i en discountudgave, hvis det står til regeringen.
I et dokument, som er udgangspunktet for igangværende forhandlinger om arvesagerne fra satspuljen, lægger Socialdemokratiet op til at prioritere 100,4 millioner kroner til planen frem til 2023.
Beløbet skal ses i forhold til, at der i de sidste tre år er udmøntet 470 millioner kroner til demenshandlingsplanens initiativer.
Satspuljens død og genopstandelse
Siden 1990 er den automatiske regulering af overførselsindkomsterne steget 0,3 procent mindre end den generelle lønudvikling. Pengene er i stedet blevet udmøntet i satspuljen, som er blevet forhandlet mellem alle Folketingets partier på nær Enhedslisten.
I forbindelse med finanslovsaftalen for 2019 blev VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti enige om at standse tilførslen af midler til satspuljen fra 2020.
Fremtidens satspulje vil bestå af frigivne midler fra den eksisterende pulje på i alt 15,7 milliarder kroner – den såkaldte reserve.
Ubrugte midler går fremover i statskassen, og som kompensation for det tillægges reserven årligt 70 millioner kroner.
Størstedelen af de penge er bundet af eksisterende projekter. Puljen vokser, efterhånden som projekter ophører, og pengene løber tilbage i puljen. Derfor er reserven i 2020 og 2021 meget begrænset.
Social
