Region brugte private vagter på bosted i strid med loven. Og flere steder bevæger man sig ifølge eksperter på kanten

Hjælp til ’fastholdelse’, ’pacificering’ og ’fiksering’

Det er ikke kun i Region Nordjylland, at man kan finde eksempler på samarbejder, hvor der kan rejses tvivl om lovligheden.

Et andet eksempel er rammekontrakter, som Region Midtjylland i henholdsvis 2018 og 2021 har indgået med fem forskellige vagt- og sikkerhedsselskaber om opgaver på regionens sociale og psykiatriske tilbud.

Det strider fuldstændig imod hele konceptet og idéen med servicelovens magtanvendelsesregler.

Eva Naur Jensen
Lektor i social- og familieret ved Aarhus Universitet

Her fremgår det godt nok, at vagterne kun må anvende magt som rent nødværge efter den nødret, som gælder for alle borgere.

Men umiddelbart efter den formulering uddybes vagternes arbejdsopgaver.

Sikkerhedsvagterne kan ifølge kontrakterne “deltage ved pacificering, skærmning og fastholdelse af udadreagerende patienter/borgere” samt ”ved fiksering som hjælper”.

”Så begynder vi at være ovre i en opgavevaretagelse, som ikke efter min opfattelse vil være lovlig at overlade til andre end personalet,” siger John Klausen om eksemplerne.

Lige på grænsen

Stine Jørgensen hæfter sig ved formuleringen om, at vagterne kan “deltage”. Her er det afgørende, hvad der konkret menes med ordet ‘deltagelse’, påpeger hun.

“Den er lige på grænsen,” lyder hendes vurdering.

Også lektor i socialret Eva Naur Jensen fra Aarhus Universitet er yderst skeptisk over for brugen af vagtpersonale inden for socialområdet.

Uanset om det er lige på lovens kant eller over kanten, så vurderer hun, at det strider mod selve grundlaget for reglerne om magtanvendelse.

”Det strider fuldstændig imod hele konceptet og idéen med servicelovens magtanvendelsesregler, at man opererer med personale, som ikke er hyret ind til at varetage en social- eller specialpædagogisk opgave, men udelukkende til at kunne gennemføre magt,” siger Eva Naur Jensen.

Hendes socialretskollega John Klausen fra Aalborg Universitet understreger, at problemerne i forhold til delegering magtanvendelse opstår, når man trækker vagterne ind som supplement til det almindelige personale.

Hvis det eksterne personale hyres ind som vikarer og erstatning for det almindelige personale, så gælder der imidlertid de samme regler i forhold til magtanvendelse for dem, som for det almindelige personale.

”Hvis man med kort varsel får et særligt behov i en periode, man ikke kan dække ind med sine egne medarbejdere, så kan man ansætte egentlige vikarer. De vil kunne træde ind med samme beføjelser, som det faste personale, hvis de har de nødvendige kvalifikationer,” siger John Klausen.

Nødværge er tvivlsom løsning

I flere af samarbejdsaftalerne understreges det som i Region Midtjylland, at vagterne kun må gribe til magtanvendelse som rent nødværge.

”Vagten må ikke udføre magtanvendelse, man kan/må/skal selvfølgelig gribe ind ved overfald på personalet – jævnfør nødret og nødværge,” lyder det blandt andet i en aftale mellem Botilbuddet Aspect i København og G4S.

Rummet for nødret er meget lille.

Stine Jørgensen
Professor i socialret ved Københavns Universitet

Også i Aalborg Kommune har man i sin aftale med Nordjyllands Beredskab begrænset vagternes mulighed for at gribe ind til, hvad der kan rummes inden for nødværge.

”Kun i de særlige tilfælde, hvor der sker overfald på medarbejderen, kan tryghedsvagten gribe fysisk ind.”

Men reelt set er der ifølge Stine Jørgensen fra Københavns Universitet meget snævre grænser for, hvornår man kan påkalde sig nødret og gribe ind med magt.

Hun har svært ved at se for sig, at man kan formulere det som en generel regel, som det beskrives i flere af aftalerne.

”Rummet for nødret er meget lille. Det er jo ikke tryghedsskabende. Så er der tale om, at der skal være nærliggende fare for alvorlig skade på personer. Det er jo et lille rum, som private og civile på den måde har til at udøve nødværge,” siger Stine Jørgensen.

Vagter koster millioner om året i Midtjylland

Region Midtjylland har fra 2018 til 2021 brugt i alt 13,6 millioner kroner på det, som i regionens rammeaftale beskrives som sikkerhedspersonale. Af den aftale fremgår det som et uomgængeligt krav, at leverandørerne skal være autoriseret som vagtvirksomheder af Rigspolitiet.

Ifølge regionens socialdirektør Ann-Britt Wetche skal de være til stede i farlige situationer, hvor de eksempelvis kan være med til skærme for voldsomme situationer ved at danne en mur.

Ifølge hende deltager vagterne ikke i magtanvendelser, og hun mener derfor ikke, at regionen har overskredet loven ved brugen af vagterne.

“Jeg mener ikke, vi har overskredet loven, fordi vi uddelegerer ikke magt. Jeg er faktisk enig med professorerne. Fuldstændig enig. At der kan ske en fejl og man kan finde eksempler, hvor vi har begået en fejl konkret, vil jeg ikke afvise,” siger Ann-Britt Wetche.

Fortsætter samarbejdet

Hvordan har I det med, at der er eksperter, der siger det her – får det jer til at gentænke brugen af vagter?

”Nej, for det er ikke ulovligt at bruge sikkerhedsvagter i særlige situationer.”

I Region Nordjylland er ambitionen ifølge administrationschef Martin Bjørn Jensen, at man på sigt skal gøre sig uafhængig af eksternt mandskab fra autoriserede vagtvirksomheder.

Det skal ifølge ham blandt andet sikres ved en højere grad af træning og uddannelse af det faste personale til at kunne undgå og håndtere situationer med konfliktoptrapning.

Men indtil det er endeligt udrullet, vil regionen stadig have et behov for at trække på eksternt personale til at hjælpe med at håndtere nogle af de borgere, hvor der er størst sandsynlighed for konflikter.

Samme firma fortsætter med magt

Betyder det, at I har løst et måske nok har ændret den måde, hvorpå I hyrer den her type personale ind, så den ikke længere er ulovlig, men at de grundlæggende spiller samme rolle som tidligere over for borgerne?

”Nej, det eksterne personale bruges nu i den samlede opgavevaretagelse omkring borgeren. Og når det er en medarbejder, der i øvrigt arbejder med borgeren, så er det ikke ulovligt at bruge de her folk. Det problematiske er, hvis man kun bruger de her mennesker til at gå ind i de konfliktoptrappende situationer,” siger Martin Bjørn Jensen.

At personale fra det autoriserede vagtselskab TCP stadig kan deltage i magtanvendelse på Sødisbakke har ikke mindst 24-årige Anders Rytter Munk oplevet.

Han er udviklingshæmmet og havde ophold på Sødisbakke fra sommeren 2021 til januar 2022, hvor han i de sidste måneder oplevede adskillige tilfælde af magtanvendelser.

Indgreb som flere gange er udført af personale fra TCP, fremgår det af indrapporteringer af magtanvendelserne, som Anders Rytter Munks forældre har udleveret til Altinget.

”Anders har overhovedet ikke været tryg i det selskab, og så er det igen og igen endt med de indgreb. Det har været uhyrligt at være vidne til, at tingene er foregået på den måde,” siger Anders’ far, Poul Rytter Munk.