S: Lønkløft skal lukkes i fællesskab med virksomhederne

Af Rasmus Horn Langhoff
Ligestillingsordfører for Socialdemokraterne

Hvis man lytter til de borgerlige her i landet, kan man hurtigt få den opfattelse, at vi er kommet i mål med ligestillingen. At vi burde være klar til at sige; det var det, og så ellers lukke døren til ligestillingsdiskussionen.

Danmark er faktisk et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, og det selvom man helt tilbage i 1951 begyndte kampen for lige løn for lige arbejde.

Rasmus Horn Langhoff
Ligestillingsordfører, Socialdemokaterne

Det til trods for, at der fortsat er en hel række åbenlyse uretfærdigheder i vores samfund. Vi har blandt andet stadig en indbygget forventning om, at kvinderne tager størstedelen af barslen og bærer hovedansvaret for børnene. Det betyder et kønsopdelt arbejdsmarked og et stort løngab mellem danske mænd og kvinder.

Frem for at lukke døren – og vel sagtens også ørerne – for åbenlyse ligestillingsproblemer, så er det værd at lytte til lønkommissionen, der anslår, at løngabet mellem mænd og kvinder er mellem 13-17 procent. Noget der også i den grad kan mærkes, når pensionsopsparingerne står til udbetaling.

Der er med andre ord stadig masser at gøre, ikke mindst for ligestillingen på arbejdsmarkedsområdet.

Danmark er faktisk et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, og det selvom man helt tilbage i 1951 begyndte kampen for lige løn for lige arbejde.

Mange husker måske en aktion, hvor kvinder nægtede at betale mere end 80 procent af busbilletten i 1970, og i de seneste år har fagbevægelsens kampagne ’Kvindernes Sidste Arbejdsdag’ været med til at sætte fokus på ligeløn igen. Her er budskabet – sagt med et glimt i øjet - at kvinderne i princippet burde have sidste arbejdsdag hvert år, når vi runder d. 1. november. Det svarer nemlig til at skære den procentdel af kvindernes arbejdsår, som de får mindre i løn. 

Virksomheder skal holdes i ørerne
Udviklingen bevæger sig godt nok med små skridt i den rigtige retning, men for få år siden lavede FOA et regnestykke, hvor udsigten til ligeløn uden politisk handling synes uendelig. Nærmere bestemt 534 år.

Derfor har det været afgørende for os socialdemokrater, at regeringen har lavet en ny lov om kønsopdelt lønstatistik, hvor flere virksomheder holdes i ørerne, og det bliver lettere at se kønsforskelle i løn på danske arbejdspladser. Vi har nemlig ikke tænkt os at vente 534 år, og i maj stemte vi lovforslaget om en udvidelse af de kønsopdelte lønstatistikker igennem. 

Samme begejstring for ligelønsinitiativer skal man dog lede længe efter hos de borgerlige. Ja i stedet for at holde sig til sagen, da der var debat i Folketingssalen, forsøgte Venstre at få debatten til at handle om noget helt andet.

Her var påstanden, at de nye ligelønsstatistikker skulle betyde, at man kan regne sine kollegaers løn ud, og at det var en meget betydende årsag til, at de borgerlige partier ikke kunne stemme for.

Det er bare ikke sandheden, at det kan lade sig gøre. Faktisk langt fra, hvilket beskæftigelsesministeriet også har bekræftet. Ja selv, hvis man har en overordentlig matematisk begavelse, så er det noget nær umuligt.

Man fristes derfor til at tro, at det mere handler om, at Venstre og de borgerlige ser stort på ligelønsgabet, selvom lovforslaget vil gøre en forskel for 2,7 millioner danske lønmodtagere. Vi er derfor heller ikke i tvivl. Ligelønsgabet skal i fællesskab med arbejdsmarkedets parter lukkes. Det gavner både arbejdsmarkedet og ligestillingen.