Debat

S: KL’s kritik af Arne-pensionens finansiering rammer skævt

Den nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, der finansierer Arne-pensionen, hjælper både jobcentre og de unge i systemet, skriver Henrik Møller i en replik til KL.

Der er ingen grund til bekymring hos hverken de borgerlige eller KL, selvom der spares penge i beskæftigelsesindsatsen, skriver Henrik Møller. 
Der er ingen grund til bekymring hos hverken de borgerlige eller KL, selvom der spares penge i beskæftigelsesindsatsen, skriver Henrik Møller. Foto: Søren Elkrog Friis/Altinget.dk
Henrik Møller
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi nærmer os årsdagen for aftalen om en ret til tidlig pension. En politisk aftale, der sikrer en styrkelse af lønmodtagernes rettigheder, som vi ikke har set i mange, mange år. Søgetallene afslører da også, at der har været et stort behov for retten.

Samtidig ser det også ud til, at tidlig pension søges af netop den målgruppe, som retten var tiltænkt – nemlig dem med de allerhårdeste job. Med andre ord var der altså et stort behov for Arne-pensionen, og jeg er enorm stolt af at være en del af et hold, som fik det til at ske.

Når vi sender mennesker med et langt og slidsomt arbejdsliv tidligere på pension, så kræver det selvsagt en ordentlig finansiering. Heller ikke Arne-pensionen er en gratis omgang.

Derfor besluttede vi med aftalen om en ret til tidlig pension sidste efterår at finde finansieringen ved blandt andet en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. Det er blevet kritiseret af flere borgerlige borgmestre og nu også af KL. Men jeg mener ærlig talt ikke, at kritikken er berettiget.

Vi må også erkende, at jobcentrene er plaget af alt for meget bureaukrati, hvor hjælpen ikke er målrettet den enkelte.

Henrik Møller
MF, beskæftigelsesordfører (S)

Jobcentre plaget af bureaukrati

Ligesom virksomhedernes fleksibilitet og evne til at tilpasse sig konjunkturændringer og arbejdstagernes sikkerhed i form af ydelser ved ledighed, så udgør beskæftigelsesindsatsen også et vigtigt ben i vores misundelsesværdige flexicurity-model.

Den aktive beskæftigelsesindsats skal hjælpe ledige borgere i job eller tættere på et job gennem uddannelse eller opkvalificering. Jobcentrene har dermed en vigtig og koordinerende rolle mellem ledige arbejdstagere og virksomheder, som mangler arbejdskraft.

Og det er vigtigt med en stærk beskæftigelsesindsats. Men vi må også erkende, at jobcentrene er plaget af alt for meget bureaukrati, hvor hjælpen ikke er målrettet den enkelte. Vi bruger ganske enkelt pengene forkert. I 2019 brugte vi cirka 13 milliarder kroner på jobcentrenes drift og den aktive beskæftigelsesindsats.

Det er rigtig mange penge at bruge på nogle indsatser, som ikke nødvendigvis altid bringer flere ledige tættere på arbejdsmarkedet. For jeg er ikke umiddelbart overbevist om, at et kryds i den rigtige kolonne bringer en borger tættere på job.

LÆS OGSÅ: KL: Betalingen for Arne-pension vil koste velfærd i kommunerne

Besparelser hjælper individet

Det skal ikke tolkes som en kritik af de ansatte i jobcentrene, men det er en kritik af den måde, vi fra politisk side har viklet jobcentrene ind i rigidt bureaukrati. Noget, som kommunerne også selv har været stærkt utilfredse med gennem mange år.

Derfor indgik vi i juni den første delaftale om finansieringen af Arne-pensionen, hvor vi blandt andet har tilvejebragt en samlet besparelse på 334 millioner kroner i 2022 og 361 millioner kroner ved at fjerne en række proceskrav for indsatsen til uddannelseshjælpsmodtagere. På den måde får jobcentre langt mere fleksible rammer til at kunne tilrettelægge en individuel indsats over for den enkelte.

Derudover har vi tilvejebragt knap 40 millioner kroner ved at udnytte de positive erfaringer, jobcentrene fik med samtaler over video eller telefon under coronanedlukningerne. Ved siden af det besluttede vi også med delaftalen at styrke understøttelsen af unge, når de enten starter eller afslutter en uddannelse. Det betyder blandt andet, at uddannelseshjælpsmodtagere får ret til en mentor og at jobcentrene forpligtes til at reagere på risici for frafald.

Til sidst – men ikke mindst – vi indgik aftale om en ny ret til selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud for uddannelseshjælpsmodtagere. På den måde myndiggører vi de unge i langt højere grad i deres eget forløb.

Jeg tror grundlæggende ikke på, at det er antallet af samtaler, som får den unge tættere på det store fællesskab. 

Henrik Møller
MF, beskæftigelsesordfører (S)

Håndholdt indsats er nødvendig

Jeg kan sådan set godt forstå, at kommunerne og borgmestrene bliver lidt bekymrede, når Folketinget beder dem om at finde penge. Gennem en lang periode med en borgerlig-ledet regering, har besparelser og medført velfærdsforringelser. Men jeg vil samtidig appellere kraftigt til, at vi holder øjnene på bolden.

Det handler om, at vi skal have de unge tættere på arbejdsmarkedet. Enten ved at hjælpe dem med at finde et job eller komme i gang med og gennemføre en uddannelse, som matcher deres interesser og kunnen. Det er dét indsatsen handler om.

Jeg tror grundlæggende ikke på, at det er antallet af samtaler, som får den unge tættere på det store fællesskab. Jeg tror ikke på indsatser for indsatsens skyld.

Derimod tror jeg på en håndholdt indsats. Ikke forstået som en række fastlagte samtaler ved kommunen, men derimod som en indsats der er tilrettelagt den enkelte og med udgangspunkt i den enkeltes situation og behov.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00