Advokater: Genindfør krav om, at en psykolog er med, når kommuner træffer afgørelse om anbringelser

Og Familieretshuset har i deres seneste stillingsopslag til ny besættelse af sagkyndige endda fremhævet, at der er ikke krav om, at medlemmerne skal have en bestemt uddannelse, men at socialrådgiver, pædagoger og skolelærere kan udpeges som særlige sagkyndige medlemmer af børne- og ungeudvalgene.

Dermed risikerer man, at psykologfagligheden – og i sidste ende barnets retssikkerhed – udhules.

Et slæk på faglighed

Med Barnets Lov, der trådte i kraft i 2024, ønskede Folketinget netop at styrke barnets retssikkerhed og sikre en mere helhedsorienteret indsats.

Loven understreger, at vurderingen af barnets situation skal bygge på en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns behov.

I lovens paragraf 22 fremgår det udtrykkeligt, at kommunen, hvis det er nødvendigt, skal lade barnet undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog.

Ankestyrelsens principmeddelelser (som præciserer retspraksis på området) fastslår samtidig, at forældrekompetenceundersøgelser skal udføres af autoriserede psykologer.

Loven anerkender dermed psykologer som uundværlige i vurderingen af børns trivsel og udvikling.

Alligevel har man ikke sikret, at psykologfagligheden systematisk indgår i selve beslutningsrummet i børne- og ungeudvalgene, som er det organ, der træffer de mest vidtgående afgørelser over for børn og familie.

De pædagogisk-psykologisk sagkyndige bør være psykologer. Og hvor det er muligt, autoriserede psykologer – fordi autorisationen er borgernes garanti for faglig kvalitet, ansvarlighed og klageadgang.

Når man i stedet udpeger personer uden psykologfaglig baggrund, mister man netop den sikkerhed, som autorisationen er sat i verden for at skabe.

Bekymringen er generel

Bekymringen deles ikke kun af advokater. Et netværk af dommere i børne- og ungeudvalgene har i et brev til Familieretshuset udtrykt "dyb bekymring og stor betænkelighed" over, at man ikke længere sikrer psykologfaglig repræsentation i udvalgene.

Når staten griber ind i familiernes liv med så vidtgående beføjelser, må den samtidig sikre, at beslutningerne hviler på et fagligt og etisk forsvarligt grundlag.

Se afsendere i faktaboks

Dommerne henviser til, at det allerede i Betænkning 14C3 fra 2005 blev anbefalet, at de børnesagkyndige skulle være psykologer eller børnepsykiatere.

Det var – og er fortsat – den tværfaglige forankring, som skal sikre kvalificerede og retssikre afgørelser.

Nu har sagen også nået Christiansborg.

6. oktober 2025 stillede folketingsmedlem Katrine Daugaard (LA) et spørgsmål til social- og boligministeren, hvor hun direkte spørger, om det øger eller nedbringer retssikkerheden, når man ikke sikrer, at autoriserede psykologer har en plads i børne- og ungeudvalgene.

Det er et tydeligt tegn på, at problemet er blevet så alvorligt, at det nu kræver politisk opmærksomhed.

Sagerne i børne- og ungeudvalgene handler ikke blot om jura og sociallovgivning. De handler om barnets oplevelse af tryghed, relationer og udvikling – dimensioner, som psykologer er uddannet til at forstå og vurdere.

Uden denne indsigt risikerer vi, at beslutninger træffes på et ufuldstændigt grundlag, og at forskelle mellem kommuner fører til uensartet praksis.

Det svækker både barnets of forældrenes retssikkerhed og tilliden til systemet.

Praksis skal til genovervejelse

Når staten griber ind i familiernes liv med så vidtgående beføjelser, må den samtidig sikre, at beslutningerne hviler på et fagligt og etisk forsvarligt grundlag.

Det kræver, at psykologerne sikres en fast plads i børne- og ungeudvalgene – som psykologer, ikke blot "sagkyndige" i bred forstand.

Familieretshuset bør snarest muligt genoverveje sin udpegningspraksis.

Derfor har vi også tilkendegivet vores bekymring direkte til den ansvarlige vicedirektør i Familieretshuset.

Vi opfordrer til, at der fastsættes en hovedregel om, at de pædagogisk-psykologisk sagkyndige skal være psykologer, og at autoriserede psykologer som udgangspunkt foretrækkes, hvor det er muligt.

Kun på den måde kan man bevare den nødvendige faglige kvalitet, beskytte barnets retssikkerhed og genopbygge tilliden til, at børne- og ungeudvalgenes afgørelser træffes på et solidt, sagligt og retssikkert grundlag.