SF-kandidat: Riv kontanthjælpsloftet ned og byg et kontanthjælpsgulv

DEBAT: Med den stigende fattigdom er der brug for et supplement til den relative fattigdomsgrænse. Vi bør indføre et kontanthjælpsgulv, der sætter en grænse for, hvor lidt en familie kan få udbetalt, skriver Niels Christian Barkholt.

Af Niels Christian Barkholt
Folketingskandidat for SF i Københavns Omegn

Om lidt er der valg, og alt tyder på, at det vil føre til et systemskifte. I SF tror vi på, at regeringsskiftet vil få afgørende betydning for nogle af de mest udsatte danskere. For med en rød regering kommer også en vision om at få rettet op på den enorme ulighed og fattigdom, som den borgerlige regering har gjort sig store anstrengelser for at skabe.

Det, vi står sammen om på venstrefløjen, er et brændende ønske om at rive kontanthjælpsloftet ned. Både fordi det er den konkrete årsag til, at et stigende antal danskere lever i fattigdom, men også fordi loftet i sig selv er blevet en brutal metafor for en usolidarisk og grisk politik, hvor velfærden er blevet udhulet til fordel for skattelettelser, som især de rigeste har nydt godt af.

De blås svar på den stigende fattigdom har været at benægte dens eksistens. Igen og igen har man fremhævet en fiktiv enlig mor på kontanthjælp som eksemplet, der har skulle dække alle de skæbner, der i dag på den ene eller anden måde er blevet afhængige af hjælp fra det offentlige.

Riv kontanthjælpsloftet ned
Når vi ankommer på den anden side af valget, har socialdemokraterne en plan om at nedsætte en ydelseskommission, der skal bruge et år på at komme med et bud på, hvordan vi skal skrue kontanthjælpen sammen fremover.

Personligt synes jeg, at vi bør rive kontanthjælpsloftet ned med det samme og sideløbende arbejde på at få skabt en solid og fremtidssikret ydelsesmodel.

Men når nu kommissionen kommer, hvad enten jeg synes det er en god idé eller ej, så vil jeg gerne her komme med nogle tanker, som jeg håber, den kan tage med i sit arbejde.

Fra mit arbejde som socialrådgiver og siden næstformand i Dansk Socialrådgiverforening er jeg kommet til den konklusion, at vi bør arbejde hen imod en mere håndfast fattigdomsgrænse som et supplement til den relative fattigdomsgrænse.

Dels fordi den relative fattigdomsgrænse bliver kritiseret fra mange sider for ikke at sige noget om reel fattigdom og afsavn, dels fordi vi har brug for nogle langt bedre værktøjer til at sikre, at de familier, der virkelig har brug for den økonomiske hjælp, også får den.

En ny fattigdomsgrænse som supplement
Et udgangspunkt for sådan en håndfast grænse findes allerede. Rockwool Fonden lavede i 2015 et minimumsbudget, der tager udgangspunkt i, hvilket økonomisk rådighedsbeløb, der er nødvendigt for at kunne leve et tåleligt liv i Danmark. Den er autoritativ i den forstand, at den allerede anvendes af Finansministeriet, Danmarks Statistik, Institut for Menneskerettigheder, og selv Cepos anvender den.

Modellen ækvivalerer på samme måde som de offentlige overførselsindkomster. Den tager højde for forskelle i, hvorvidt man er enlig, samboende, om man har børn og hvor mange. Det er derfor muligt at sammenholde det økonomiske råderum, som den enkelte borger har på kontanthjælp, folkepension, med videre med minimumsbudgettet.

Det giver et konkret indblik i, om borgere med de angivne ydelser kan leve et tåleligt liv, afhængigt af hvilken boligudgift de har.

Byg et kontanthjælpsgulv
Det, jeg gerne ser kommer i stedet for kontanthjælpsloftet på sigt, er et kontanthjælpsgulv, fordi vi har brug for at sætte en nedre grænse for, hvor lidt en familie kan få udbetalt. Den grænse kan minimumsbudgettet fungere som.

Den er anerkendt, konkret, og så er den transparent. Det vil sige, at vi kan diskutere, hvad der skal med og ikke med af udgifter. Vi kan blive enige om, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at et midlertidigt liv på overførselsindkomst ikke må komme for tæt på den løn, man opnår gennem et job i lavtlønskategorien.

Det kontanthjælpsgulv, jeg drømmer om, lægger op til at adskille boligudgifter fra leveomkostninger, som de gør i Sverige i form af Riksnormen. Det betyder blandt andet, at vi vil kunne tage højde for, at huslejen er vidt forskellig landet over, hvilket under kontanthjælpsloftet har medført en stor eksport af kontanthjælpsmodtagere fra storbyerne til udkantskommunerne.

Med et kontanthjælpsgulv vil vi også imødekomme en gammel borgerlig traver om, at når en kontanthjælpsmodtager ikke har råd til vinterstøvler eller buskort, så er det selvforskyldt.

Kontanthjælpsgulvet kan skabe en socialpolitisk vision
Med et kontanthjælpsgulv, der er sat efter, hvad vi ved, det koster at leve et tåleligt liv, så kan vi bedre skelne mellem dem, der kan styre deres økonomi og dem, der ikke kan. Dermed vil vi også kunne styrke indsatsen omkring de familier, hvor svaret på deres problemer ikke nødvendigvis er flere penge.

Jeg tror også på, at der ud af et kontanthjælpsgulv kan gro en langsigtet socialpolitisk vision. Med den kan vi sikre os, at ingen børn og voksne lider basale afsavn på det konkrete plan. Vi kan også sikre os, at disse børn kan opstige i samfundet gennem skole og uddannelse.

Det er for mig at se den bedste vej til at sikre en bæredygtig vækst til gavn for os alle.

Forrige artikel Muskelsvindsramt: Jeg frygter fremtidens beslutninger på sundhedsområdet Muskelsvindsramt: Jeg frygter fremtidens beslutninger på sundhedsområdet Næste artikel Forskere: Stop den strukturelle forråelse af mennesker med handicap Forskere: Stop den strukturelle forråelse af mennesker med handicap
Podcast: Intensiverer regeringen konsulentjagten i kommunerne?

Podcast: Intensiverer regeringen konsulentjagten i kommunerne?

AJOUR: Regeringen vil bruge færre penge på konsulenter på statsligt niveau. Det fokus kan sprede sig til kommunerne efter sagen om 19 kommuners brug af konsulenter til at finde besparelser på handicapområdet. Ajour giver dig overblikket.