Bliv abonnent
Annonce

SF trækker i land om kontanthjælpsjob

Hækklipning kunne blive et af de såkaldte kontanthjælpsjob. S-SF klipper nu de 25.000 kontanthjælpsjob ned til 5.000-6.000 job.
Hækklipning kunne blive et af de såkaldte kontanthjælpsjob. S-SF klipper nu de 25.000 kontanthjælpsjob ned til 5.000-6.000 job.Foto: colourbox.com
12. maj 2011 kl. 19.36

Det kan godt være, at der er nogle, som kommer til at klippe hæk, men så håber jeg, det bliver i kort tid.

Eigil Andersen (SF)
Arbejdsmarkedsordfører
De 25.000 kontanthjælpsjob, som Helle Thorning-Schmidt (S) den 1. maj lovede at oprette, er der slet ikke brug for. Det er snarere 5.000-6.000 job, lyder det fra SF's arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen. Tallet bakkes op af analyseafdelingerne i både SF og Socialdemokratene.

Langt størstedelen af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, den såkaldte matchgruppe 1, kommer nemlig i aktivering inden for de første to måneder, viser tal fra jobindsats.dk. Halvdelen af gruppen var i aktivering inden for en måned, mens 61 procent var i aktivering inden for to måneder.

"Det er rigtigt, at der er en hel del, som kommer i aktivering efter kort tid. Og tallet 25.000, mener vi ikke, er det rigtige. Vores beregninger viser, at det nærmere er 5.000-6.000 job, som skal oprettes," siger Eigil Andersen.

Ifølge ordføreren bliver der skåret en del af tallet, fordi en del som nævnt allerede er i aktivering, og en del vil benytte sig af de uddannelsestilbud med mulighed for enten en ydelse på dagpenge-niveau eller en forhøjet SU til unge forsørgere, som S-SF også foreslår at oprette. Ydermere vil en del finde job af sig selv, forklarer han.

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026