Debat

SIND: Satpuljen bør opdeles i udvikling og drift

DEBAT: Satspuljen bør deles op i to og finansieres af skatteborgerne, skriver Knud Kristensen, formand for Landsforeningen SIND, der vil gentænke satspuljen, når forliget udløber til folketingsvalget.
Pernille Diana Castle Møller
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I forbindelse med en nytænkning af satspuljen bør man ophæve den sociale uretfærdighed og flytte bevillingerne fra en særskat til de almindelige driftskonti på finansloven. På denne måde bliver det alle skatteborgere, der kommer til at bidrage til en særlig indsats for de mest udsatte

Knud Kristensen
Landsformand for Landsforeningen SIND
Fakta

Fra 23. maj og en måned frem handler Socialdebatten om satspuljen.

Mød denne måneds debatpanel.

Socialdebatten på Altinget | Social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget l Social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område.

Emnet for den første udgave af Socialdebatten, der startede i november måned, var anbringelser af udsatte børn. Det er nu syvende gang, Socialdebatten kører.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til kafr@altinget.

Af Knud Kristensen
Landsformand for Landsforeningen SIND

Satspuljeforliget er opsagt til udløb samtidig med det kommende folketingsvalg. Det er derfor på tide, at vi får sat gang i diskussionen om puljens fremtid.

Der er to hovedspørgsmål til debat: 1) Hvad skal satspuljen bruges til, og 2) hvor skal pengene komme fra.

Satspuljen bør deles i to
Der synes at være bred enighed om, at det er fint med en satspulje. Der er også bred enighed om, at pengene skal bruges til gavn for “de udsatte”. Men hvad betyder det?

En stor (og stigende) del af satspuljen går til at sikre driften af sociale og sundhedsmæssige tilbud til udsatte borgere. Ifølge socialordfører Eyvind Vesselbo (V) går en stor del af midlerne endda til embedsmændene i Socialministeriet.

Uanset om midlerne til drift bruges fornuftigt i psykiatrien (som anført af Simon Feilberg den 22. maj) eller ufornuftigt i Socialministeriet (som anført af Eyvind Vesselbo den 29. maj), så var det ikke det oprindelige formål med puljen.

Satspuljen har gennem årene finansieret en lang række initiativer og udviklingsprojekter på udsatteområdet. Oprindeligt var tanken, at vellykkede projekter skulle finde vej til ordinær drift, når puljeperioden udløb. Sådan er det desværre ikke altid gået. I stigende omfang har vi set, at lovende projekter har måttet indstilles – samtidig med, at nye projekter kunne starte for nye puljepenge.

Løsningen har ofte været, at man har permanentgjort satspuljebevillingen, så driften har kunnet sikres langsigtet.

Når en større og større andel af midlerne er bundet til drift, bliver der færre og færre penge til udvikling og afprøvning af nye tiltag og metoder til gavn for de udsatte. Når der så i en periode ikke kommer nye midler til satspuljen, så bliver konsekvensen, at udviklingen af nye tiltag og metoder går i stå.

Det vil være min anbefaling, at satspuljen fremadrettet deles i to. En del forbeholdes projekter med udvikling og afprøvning af nye tiltag og metoder og en anden del forbeholdes fortsat drift af de initiativer, der viser sig bæredygtige.

Jeg så meget gerne, at begge puljer forbeholdes projekter, hvor der er et vist islæt af frivilligt arbejde. Civilsamfundet bør også fremadrettet spille en stor rolle i udviklingen af indsatsen på udsatteområdet.

Den daglige drift af den offentlige sektor bør primært finansieres over andre konti på finansloven.

Den kommunale og regionale drift (på for eksempel social- og psykiatriområdet) bør tilrettelægges således, at der i forbindelse med den daglige drift bliver økonomisk luft til kvalitetsudvikling og afprøvning af nye metoder - uden at kommuner og regioner skal bruge tid og kræfter på at søge statslige puljer.

Skatteborgerne skal bidrage til indsats
En af de alvorligste indvendinger mod satspuljen er, at den får sine midler via en særskat på overførselsindkomster. Det har vi fra interesseorganisationerne protesteret imod i årevis.

Politisk har Enhedslisten og Dansk Folkeparti også vendt sig imod denne uretfærdige finansiering. Fra de øvrige politiske partier, er holdningen nærmest 'larmende tavshed'. I en debat udtrykte en af ordførerne for et af regeringspartierne det på den måde: "Ja, men det er jo der, pengene er.” Tydeligere kan det vist ikke siges.

I forbindelse med en nytænkning af satspuljen bør man ophæve den sociale uretfærdighed og flytte bevillingerne fra en særskat til de almindelige driftskonti på finansloven. På denne måde bliver det alle skatteborgere, der kommer til at bidrage til en særlig indsats for de mest udsatte.

Hvad skal 'barnet' hedde?
Det følger af ovenstående, at det ikke vil give mening at opretholde navnet satspuljen. Jann Sjursen taler om Fonden for Socialt Udsatte - dette lyder som et udmærket forslag - delt op i en udviklingsfond og en driftsfond.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Knud Kristensen

Fhv. borgmester (K), Vesthimmerland Kommune
Jyske Trænregiment (1973), murermester (1975)

0:000:00