Socialborgmester: Anbragte børn bliver unge hjemløse

DEBAT: Når de anbragte unge flytter fra deres anbringelse, har de ofte ingen forældre eller voksne at spørge til råds. Det kan være en direkte trædesti til både hjemløshed og en tilværelse uden for fællesskabet, skriver socialborgmester Mia Nyegaard.

Vi er ikke gode nok til at hjælpe de anbragte børn til et bedre liv end deres forældre, mener Mia Nyegaard (R).Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sofie Hvemon

Redaktionsassistent

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mia Nyegaard (R)
Socialborgmester, København

Anbragte børn har en højere risiko for at blive hjemløse unge.

'Hjemløshed i ungdommen', en dugfrisk rapport fra Vive, viser, at ét ud af ti anbragte børn ender som ung hjemløs.

For få uger siden viste DR-dokumentaren 'Børnene fra bagerste række', at hele syv ud af ti anbragte børn ikke får et afgangsbevis med ud af Folkeskolen.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vi skal bryde de sociale mønstre
Der er 14.000 anbragte børn i Danmark. Og de er i højere risiko for at få en sværere tilværelse end børn, der vokser op under almindelige forhold.

Og selvom vi skriver 2020 og bryster os af at have et af verdens bedste velfærdssamfund, er vi ganske enkelt ikke gode nok til at hjælpe de anbragte børn til et bedre liv end deres forældre.

Lige nu accepterer vi som samfund, at 6.500 borgere lever uden et fast tag over hovedet og en dør, de kan låse indefra.
Mia Nyegaard (R)
Socialborgmester, København

Vi er for dårlige til at bryde deres sociale mønstre. Og det er dér, skoen trykker. Det er uacceptabelt, at vi som samfund ikke er bedre til at hjælpe anbragte børn igennem livet.

Set i lyset af det store arbejde, der gøres i plejefamilier, på døgninstitutioner og opholdssteder for at få de unge godt på vej i livet, vidner tallene om, at vi både skal sætte tidligere ind og gå nye veje med efterværnsindsatsen, hvis vi vil forebygge, at de unge havner i hjemløsesituationer.

Mangler voksne at spørge til råds
De unge hjemløse er kendetegnet ved at have komplekse udfordringer, der blandt andet kan dække misbrugsproblematikker, psykiatriske udfordringer, udfordringer med ensomhed og manglende eller spinkelt netværk samt unge, der mangler færdigheder eller mestringskompetencer til at varetage et selvstændigt voksenliv.

Så når de unge flytter fra deres anbringelse og skal stå på egne ben som unge mennesker, har de ofte store udfordringer. De kender ikke nogen, der kender nogen, som kan formidle et job eller en bolig. Mange unge kender ingen.

De har ingen forældre eller voksne til at guide eller spørge til råds. Det kan have store konsekvenser og være en direkte trædesti til både hjemløshed og en tilværelse uden for fællesskabet. Og når man først står på kanten og kigger ind på samfundet, er det svært, rigtig svært at komme tilbage.

Læs også

Coronakrise forsinker bekæmpelse af overgreb og svigt

Investér i det enkelte barn
Tallene fra dagens Vive-rapport er desværre ikke overraskende. Vi har kendt udfordringerne i mange år, og vi ved derfor også, at der ikke findes et quickfix eller en one size fits all. Men de vidner også om, at vi skal gøre noget andet.

Jeg tror på, at vi i langt højere grad end i dag skal se på "én ad gangen". At vi skal investere i det enkelte barn og den enkelte unge præcist så massivt, som vedkommende har brug for.

Vi skal ikke nedjustere indsatsen, når unge overgår fra anbringelse til voksentilværelse, men derimod over en periode intensivere den. Det afprøver vi lige nu i København. Og de begyndende resultater fra denne indsats tyder på, at den systematiske, intensive støtte har en positiv virkning i forhold til at forebygge hjemløshed blandt tidligere anbragte unge, samt at den øger de unges mestringskompetencer.

Set over et helt livsforløb er den investering i mennesker et fremragende regnestykke for den enkelte og for samfundet.

Vil ikke acceptere ufrivillig hjemløshed
Kombinationen af målrettet støtte, krav og forventninger samt opbyggelse af netværk er en af de centrale nøgler til at bryde med de mønstre og svære overgange.

Lige nu accepterer vi som samfund, at 6.500 borgere lever uden et fast tag over hovedet og en dør, de kan låse indefra. Her siger jeg, at Danmark er for rigt et land til, at vi overhovedet skal acceptere ufrivillig hjemløshed.

Det store politiske spørgsmål er selvfølgelig, om vi er klar til at prioritere og for alvor investere, så anbragte børn ikke bliver hjemløse unge.

Politik har aldrig været vigtigere