Socialchefer om psykiatriplan: Vi skal sætte barren højere

Af Kate Bøgh
Direktør i Favrskov Kommune og næstformand i Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)

I udspillet "Vi løfter i fællesskab", som netop er lagt frem, giver regeringen sit bud på en samlet handlingsplan for psykiatrien frem mod 2025. Udspillet er et skridt på vejen i retning af at mindske den grundlæggende forskelsbehandling, der er mellem en kræftpatient og en borger med psykiske problemer. Men der er fortsat lang vej igen.

I de senere år har vi set en voldsom – og ukontrollabel – vækst i antallet af børn og unge med psykiatriske diagnoser. Og langt flere danskere vurderer selv at have dårlig mental sundhed. Det er en meget bekymrende udvikling, som FSD i flere sammenhænge har gjort opmærksom på. Og som nu heldigvis også sættes på dagsordenen af regeringen med udspillet til en psykiatrihandleplan. Men vi efterlyser højere ambitioner.

Vi mangler svar på mange spørgsmål
Vi har, som regeringen pointerer, brug for en grundig debat om, hvad der driver denne negative udvikling fremad. Hvorfor er så mange børn og unge psykisk sårbare? Hvad er det i vores samfund i dag, som påvirker og skaber dårlig trivsel hos både børn og voksne? Hvorfor har så mange svært ved at klare overgangen fra ungdoms- til voksenlivet?

Regeringen anbefaler blandt andet, at personalet i kommunerne bliver kompetenceudviklet, og at samarbejdet med civilsamfundet om nye løsninger bliver bedre. Det mener vi er for uambitiøse bud på løsninger.

Kate Bøgh
Direktør i Favrskov Kommune

Det er blot nogle af de vigtige spørgsmål, vi mangler svar på for at kunne komme på forkant med problemerne og dæmme op for den negative udvikling, som er udtryk for, at rigtig mange danskere trives dårligt.

Regeringen anbefaler blandt andet, at personalet i kommunerne bliver kompetenceudviklet, og at samarbejdet med civilsamfundet om nye løsninger bliver bedre. Det mener vi er for uambitiøse bud på løsninger. Området kræver en langt større prioritering, også økonomisk, hvis vi skal bremse den udvikling, vi har været vidne til i en årrække nu.

Blot at justere taksten for færdigbehandlingsdage og den "pisk", som det er udtryk for, bidrager ikke til at løse problemerne med svingdørspatienter og afbrudte behandlingsforløb.

Kate Bøgh
Direktør i Favrskov Kommune

Pisken er ikke den rigtige
I udspillet betoner regeringen, hvor vigtigt det er, at flere borgere skal gribes med en tidligere og lettilgængelig indsats. En indsats, som heldigvis allerede er godt forankret i kommunerne, som det er nu. Det er også regeringens ambition at støtte kommunerne i at styrke socialpsykiatrien. Igen – positivt, men prioriteringen er ikke markant nok. Hverken når vi taler om det tidlige og forebyggende arbejde, eller hvad angår håndteringen af borgere med langvarig psykisk sygdom.

De mest syge borgere prioriteres med midler til at oprette intensive sengeafsnit i voksenpsykiatrien. På tilsvarende vis vil regeringen ændre på visitationskriterierne for de særlige pladser i psykiatrien. Men her er langt hen ad vejen tale om to indsatser til den samme borgergruppe.

Sæt barren højere
Derfor ser vi hellere, at pengene til de særlige pladser i stedet bruges på at styrke sengeafsnittene på de psykiatriske hospitaler endnu mere. På den måde vil de borgere, der har behov for psykiatrisk behandling, kunne blive færdigbehandlet, inden de bliver udskrevet. Blot at justere taksten for færdigbehandlingsdage og den "pisk", som det er udtryk for, bidrager ikke til at løse problemerne med svingdørspatienter og afbrudte behandlingsforløb.

Det bidrager alene med et yderligere økonomisk pres på den i forvejen trængte økonomi i kommunerne. Vi kunne ønske os, at regeringen ville sætte barren langt højere.