Socialdirektør: Borgere bør kunne søge retfærdighed i et klagenævn for sociale sager

Børn der har oplevet svigt på svigt. Som unge og voksne står de tilbage med traumer og forringede livsvilkår, for vi ved, at massivt omsorgssvigt i barndommen oftest giver et dårligt voksenliv.

Et klagenævn skal sikre lige adgang

Det bør være en lige ret for alle, at vi som borgere kan søge retfærdighed, hvis vi føler os urimeligt behandlet.

Og som myndigheder skal vi naturligvis stå på mål for afgørelser og handlinger. Desværre har borgerne reelt ikke en lige retsstilling i dag, for det kræver mental styrke og nogle gange en stærk økonomi at føre en sag ved domstolene.

Samtidig er der en grad af tilfældighed over, om man får kontakt til en advokat, der kan søge fri proces og føre sagen, eller om man aldrig kommer så langt, fordi man ikke ses af andre.

På socialområdet taler vi om grupper, som ikke altid har overskuddet, økonomisk og psykisk, til aktiv handling. Så vi har brug for et klagenævn på socialområdet, der reelt sikrer lige adgang for borgerne.

Erik Kaastrup-Hansen
Direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune

Netop på socialområdet taler vi om grupper, som ikke altid har overskuddet, økonomisk og psykisk, til aktiv handling. Så vi har brug for et klagenævn på socialområdet, der reelt sikrer lige adgang for borgerne.

Det vigtigste argument handler netop om den sociale ulighed. Vi skal gøre det administrativt lettere, billigere og mere skånsomt at klage, så alle med en berettiget sag kan være med.

Tiden er også en faktor i den forstand, at de sager, der rejses, ofte handler om forhold, der ligger flere år tilbage. Det kan være vanskeligt at afdække et historisk sagsforløb og årsagerne bag de sagsskridt, afgørelser og konkrete handlinger, der blev foretaget i sin tid.

Og det bidrager kun til kompleksiteten, hvis de daværende, ansvarlige myndigheder – som for eksempel amterne – ikke længere eksisterer.

Dette vil naturligvis også gøre sig gældende for et klagenævn. Men det er forventeligt, at den specialviden, som et klagenævn vil oparbejde, vil styrke ekspertisen i disse sager.

Tiden er til politisk handling

Endelig er det også et argument, at domstolene i forvejen er pressede af store sagsmængder og lange ventetider.

Så I min bog vil det give mening at aflaste ved at flytte sagsbehandlingen over i et klagenævn.

Det har vi gjort med diverse klage- og erstatningsnævn på mange andre områder i samfundet, netop fordi det er til fordel for både parterne og samfundet.

Her vil det være naturligt at hente inspiration fra sundhedsområdet, hvor vi har en velfungerende ordning i Patienterstatningen, der vurderer og afgør sager om behandlingsskader og medicinskader.

Spørgsmålet er så, om et klagenævn vil åbne en ladeport for sager og dermed pålægge kommunerne nye, ikke-styrbare udgifter til erstatninger på et socialområde, der i forvejen er presset på økonomien?

Det er ikke min vurdering.

Vi har generelt en meget høj kvalitet inden for både det pædagogiske arbejde og myndighedsarbejdet på det sociale område. Men der sker fejl, og der sker svigt.

Når der beviseligt er grund til kritik og erstatning, skal kommunerne naturligvis stå til ansvar.

I så fald skal udgiften holdes op imod de store sagsomkostninger, som kommunerne i dag betaler i forbindelse med retssager. Det er penge, vi hellere vil bruge på borgerne.

Så jeg synes, tiden er til, at politikerne ser på, hvordan et klagenævn for sociale sager kan etableres.