Socialrådgiver: En forvaltningsdomstol giver mere kontrol og mindre tillid til systemet

Der vil komme lange ventetider på oprettelse af sager og bureaukratiske analyser, og her kommer mennesker og familier i udsatte situationer til at tabe endnu mere. Vi vil få mere kontrol og endnu sværere vilkår for at tiltrække dygtige medarbejdere, som vi har desperat behov for.

Når socialordførerne foreslår det, ser jeg det som et hurtigt plaster, desværre uden meget forståelse for, hvad der foregår i kommunerne hver eneste dag.

I dag mister borgerne tilliden, medarbejderne brænder ud, og sagerne hober sig op. 

Malene Thackrah

I dag mister borgerne tilliden, medarbejderne brænder ud, og sagerne hober sig op. I nogle kommuner bliver over halvdelen af afgørelserne på socialområdet omgjort i Ankestyrelsen efter lange ventetider. Det er hverken effektivt, retfærdigt eller menneskeligt – og det skaber ikke reel forandring.

Min egen erfaring er desuden, at Ankestyrelsens afgørelser ikke inddrager praksis-perspektiver eller skaber grobund for udvikling af denne praksis – desværre.

Pisk løser intet – men stilstand er værre

Løsningen er derfor ikke flere bøder, domstole og lag af kontrol. Det sluger ressourcer og skaber mere frygt end forbedring.

Men det hjælper heller ikke at gentage, at "systemet er komplekst". Det ved vi godt – og det er vi mange, der har råbt op om i årevis.

Vi skal rykke os fra hvert vores ekkokammer. Vi mangler et sted, hvor fejl bliver brugt til at lære – ikke til at skælde ud. 

Derfor foreslår jeg, at kommunerne opretter forældre- og pårørenderåd på det specialiserede område. Et simpelt forum, hvor forældre, fagfolk og lokalpolitikere kan mødes og finde løsninger sammen på de temaer, vi ved, er sårbare og potentielt konfliktfyldte:

Hvordan sikrer vi god kommunikation, når rådgiveren skifter?
Hvordan formidler man et afslag på en ordentlig måde? Hvad gør vi, når skoletrivslen halter, eller der mangler daginstitutioner?

Et forum, hvor vi kan se hinanden i øjnene og sige "dét her kan vi ændre fra i morgen". Ikke den traditionelle tilgang med høringsperiode, borgersvar, og en flad følelse af: "ja, du fik buddet, men hvordan blev det taget imod, kunne dine input bruges?"

Min ambition er, at du som borger kan se dine input taget imod, responderet på og blive til praksis. Ikke kun et "tak for din henvendelse". Jeg ser det som en model, der på sigt kan bruges bredere – som et fast element i lokalpolitiske beslutninger. For når man inviterer borgerne ind i maskinrummet, vokser forståelsen og tilliden.

Tillid kræver handling

Gennemsigtighed og inddragelse er ikke en luksus men en nødvendighed for at styrke vores demokrati. Epinions seneste undersøgelse viser, at kun 41 procent af borgerne er tilfredse med, hvordan kommunen drives, 44 procent har tillid til politikerne, og kun 30 procent føler sig godt informeret.

At lære af sine fejl er ikke svaghed, at tage andre med på råd gør beslutninger mere robuste.

Malene Thackrah

Tillid bliver ikke bygget i et regneark. Den bliver bygget i møder mellem mennesker – i de samtaler, hvor man tør indrømme fejl og finde nye veje sammen.

Vi har brug for ledelser, der tør slippe kontrollen, og politikere, der tør stå fast på, at velfærd ikke kan styres gennem frygt.

For velfærd handler om mennesker – ikke systemer.

Og at lære af sine fejl er ikke svaghed, at tage andre med på råd gør beslutninger mere robuste. Det er det stærkeste, vi kan gøre, hvis vi vil genopbygge et samfund, hvor tilliden igen er større end mistroen.