Som 19-årig fik hun en ADHD-diagnose, nu er hun rasende på socialområdet

En januarmorgen i 2019 venter Cille Hald Egholm afkræftet i sin seng. Hendes i forvejen spinkle krop vejer ti kilo mindre end normalt denne dag.

De seneste par dage har hun nærmest kun sovet. 20 timer om dagen. Hendes mor er på vej med dagens måltid, som hun håber, at hendes 19-årige datter denne gang holder i sig.

“Jeg følte mig magtesløs. Jeg havde virkelig brug for hjælp og ventede bare. Min mor holdt mig oven vande og strukturerede min hverdag,” siger Cille Hald Egholm.

Ventetiden var den værste. Ikke på, at hendes mor kom med mad. Men at hendes mobil ringede.

Seks måneder forinden fik Cille Hald Egholm stukket en pamflet i hånden af sin psykiater. På pamfletten stod et nummer til Center for Specialundervisning for Voksne (CSV).

Et behandlingstilbud, der skulle give hende værktøjer til at fungere med den ADHD-diagnose, hun lige var blevet diagnosticeret med.

"Jeg var lige flyttet hjemmefra og startet studie. 19 år, pisseforvirret og nu med en diagnose oven i hatten. Der skete en masse nye ting, som også for almindelige mennesker var rimeligt vilde," siger hun.

Hun ringede med det samme til behandlingstilbuddet, men stemmen i røret fortalte, at der først var plads et halvt år senere.

Og denne morgen i starten af januar, lidt over et halvt år senere, forblev Cille Hald Egholms mobil tavs som sædvanlig.

Opkaldet fra behandlingstilbuddet tikkede først ind ni måneder efter, hun fik sin ADHD-diagnose. Behandlingen var effektiv, men havde stadig ikke glemt den afmagt og frustration, som opstod i den månedlange ventetid.

Hendes familie blev sikkerhedsnettet, der ifølge hende gjorde, at hun klarede sig.

Men det var ikke alle, der var lige så privilegerede som hende selv, mente hun.

"Det er ikke de socialt udsatte, der laver kæmpe-demoer nede foran Christiansborg eller har råd til at hyre et lobbybureau til at kæmpe deres sag,”

"Jeg var rasende på kommunen over, at man ikke kunne få den hjælp i tide, som der er brug for. Og det kunne jeg gøre noget ved, ved at stille op."

Så det gjorde hun.

På et mandat, der flippede til Venstre i sidste øjeblik, blev hun valgt til Københavns Borgerrepræsentation ved kommunalvalget i 2021. Med en plads i socialudvalget.

Rådhusraseri

Et år senere står Cille Hald Egholm på de bonede rådhusgulve med en stor stak papirer. Så stor, at hun i sin iver efter at vise tal frem, taber dem på gulvet. Den vigtigste side finder hun dog hurtigt frem fra bunken.

"Jeg kan ikke vise dig det hele, men du må gerne se, hvad det koster at få ventetiden til psykiatrisk behandling ned," siger hun.

I dag er det fire år siden, Cille Hald Egholm fik sin diagnose.

“Jeg blev drevet herind af vrede. Det er ikke, fordi jeg altid er sur, men vreden er en ret god drivkraft for det, jeg laver i politik,” siger hun.

Og der er tilsyneladende rigeligt at være vred over.

“Er det ikke sindssygt, at ventetiden er tre gange længere ved psykiske problemer, end hvis man har brækket et ben?”.

Da Altinget møder hende, er hun midt i sin første budgetforhandling som politiker på Københavns Rådhus. Og hun “fatter simpelthen ikke” prioriteterne.

“Vi bruger rigtig meget tid på rådhuset til at tale om byggesagsbehandlinger. Og jeg kan også godt se, det er fucking irriterende, at man skal vente et år på en byggetilladelse,”

“Men folk dør ikke af en manglende carport, mens en stofmisbruger, der venter på at komme på bosted, kan ende i en overdosis.”

Hvad er du mest vred over lige nu?

“Når der er et skyderi i Field's, så vil man gerne tale psykiatri. Men lige så snart det er kommet lidt på afstand, så glemmer man alt om det igen,” siger Cille Hald Egholm.

Hvordan vil du beskrive Venstre i Københavns fokus på socialpolitikken inden for de seneste par år?

"Nærmest ikke-eksisterende. Og det er skuffende. Men det er klart, når man er en lille gruppe i Venstre, så er det svært at nå det hele. Det kan være svært for fem mandater at have styr på syv forvaltninger." 

De røde partier bringer traditionelt set bragt socialpolitik til forhandlingsbordet. Er det ikke en gratis omgang for dig at slå dig så meget op på socialpolitik, når det er de andre partier, der prioriterer det for jer ved forhandlingsbordet?

"Jo, og jeg er også generelt ikke så tilfreds med mit eget parti på det område. Venstre har ikke prioriteret det særligt meget - i hvert fald ikke før jeg blev valgt ind," siger Cille Hald Egholm.

Venstres manglende fokus på socialområdet i København blev tydelig, da Cille Hald Egholm fik stukket en liste over partiets budgetsejre fra sidste års forhandlinger i hånden.

"Der var rigtig meget på kultur, klima, beskæftigelse og alt muligt. Men der var ingen budgetsejre på socialområdet, for Venstre havde ikke taget noget med til bordet på socialområdet," siger hun.

Usexet og underprioriteret

Da budgetforhandlingerne på rådhuset er overstået, fanger Altinget Cille Hald Egholm på telefonen. Hun fik ikke sin kæphest om kortere ventetider ved Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) igennem.

“Det er svært at fixe et område, der i så lang tid har været underprioriteret og usexet,” siger Cille Hald Egholm. 

Ventetiden til behandlingstilbuddet Center For Specialundervisning for Voksne (CSV) er i dag tre gange længere end i 2019, da Cille Hald Egholm blev tilknyttet stedet, fortæller hun.

“Det allerstørste problem er de ventetider. Hvis jeg kunne udslette dem i morgen, så gjorde jeg det,” siger hun og fortsætter: 

“Absurd mange med ADHD, som ikke får hjælp, får ikke en ungdomsuddannelse og slet ikke en videregående uddannelse. Helt vildt mange ender i stofmisbrug.”

Ifølge hende er det dog de ressourcestærke grupper, der afgør valgene – og de interesserer sig ikke for socialområdet.

“De går mere op i gode børnehaver, at de kan parkere deres bil et sted, og at der sker noget for klimaet,”

“Så det er lidt en kattepine, for socialområdet er klart det område, jeg brænder allermest for. Men det er jo ikke det område, jeg bliver genvalgt på,” siger hun.

Cille Hald Egholm beskriver sågar sin egen vælgerskare som den klassiske borgerlige med bil, ejerlejlighed og høj indkomst.

Skal Venstre i København have mere fokus på socialpolitikken fremover?

"Venstre skal have mere fokus på kernevelfærden og socialområdet. Vi skal ikke bruge kommunens penge på tant og fjas, hvis vi ikke først og fremmest holder folk i live i socialforvaltningen,"

Bliver Venstre så ikke straffet af Venstre-vælgeren med bil, ejerlejlighed og høj indkomst, som du beskriver?

"Nej, for jeg tror godt, man kan det hele. Man kan godt både kæmpe for, at der skal være gode vilkår for erhvervsdrivende, at man kan komme rundt i byen, og samtidig kæmpe for kernevelfærden," siger Cille Hald Egholm.

I hendes perfekte verden skal ventetiderne til behandling væk. Alle sagsbehandlere skal have så få sager, at de kan huske borgernes navne og udfordringer. Og der skal - modsat nu - være nok bosteder og fixerum til byens mest udsatte, mener Cille Hald Egholm.

"Mange ting er ligegyldige, hvis vi ikke kan finde ud af at passe på vores udsatte. Og jeg tror godt, man kan sige, socialområdet er noget lort lige nu," siger hun.

Boldene i luften

Cille Hald Egholm er i dag ikke længere tilknyttet Center for Specialundervisning for Voksne. Nu vil hun arbejde for, at flere kan få samme tilbud som hende – med kortere ventetid.

"Det har hjulpet mig helt sindssygt meget, at jeg fik de værktøjer med mig. Jeg gik i 19 år og troede, at jeg var dum og doven,” siger hun.

ADHD spiller stadig en rolle i hendes hverdag. Men efter at lært om, hvordan hendes diagnose fungerer, har hun vendt den til sin fordel.

“Jeg tror ikke, der er mange andre, som kan være så effektive, som når jeg får det, jeg kalder hyperfokus,”

“Der sker hele tiden noget i politik, og det er meget meningsfuldt for mig at have flere bolde i luften. Man skal hele tiden være på dupperne og tænke nyt. Folk forventer noget af dig,” siger hun.

Cille Hald Egholm har svært ved at forestille sig et liv uden for politik. De mange bolde på rådhuset er for vigtige for hende.

Hvorfor er det din opgave som Venstre-politiker at sætte fokus på socialpolitikken?

"Hvem skulle ellers gøre det? Det er min opgave, fordi jeg brænder for det. Jeg har haft problematikkerne helt tæt på kroppen og føler, jeg kan gøre en forskel. Som Venstre-kvinde ser jeg det som min pligt at sørge for, at partiet også husker kernevelfærden."

Når du engang om mange år stopper i politik, hvad bliver du så husket for?

"At jeg ikke kunne holde min kæft."

Hvilken politik bliver du husket for?

"Jeg vil gerne blive huske som en, der ikke var bange for at gøre sig upopulær, hvis jeg troede, jeg gjorde det rigtige. Jeg vil hellere gøre det rigtige end at være populær,”

"Hvis jeg nogensinde er politiker for magtens skyld, så skal du slå mig.”