Struer Byråd har godkendt ansættelsen af Hanne Beyer som direktør for børn, uddannelse og familier. Hanne Beyer kommer senest fra en stilling som social- og beskæftigelseschef i Syddjurs Kommune. Her har hun haft det overordnede ansvar for kommunens voksne borgere samt indsatsen for udsatte børn og deres familier.
Det skriver Struer Kommune i en pressemeddelelse.
”I Struer er der med garanti en masse, der allerede bliver gjort godt på området, og det skal vi være stolte over og fortælle andre om, men der vil også være børn og unge, der kæmper med nogle ting, som vi skal have fokus på at løse for at sikre børnenes fremtid,” siger Hanne Beyer ifølge pressemeddelelsen.
Hanne Beyer skal indledningsvist indgå i en direktion, der i en overgangsfase bliver på fire direktører. Kommunens direktion er midt i et generationsskifte, hvor de nuværende direktører, Jørgen Jensen og Kjeld Berthelsen, går på pension ved henholdsvis årsskiftet og den 30. oktober 2018. Hanne Beyer overtager Kjeld Berthelsens direktørpost og får således 11 måneders overlap, hvor en opgaveoverdragelse vil finde sted.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Se kortet: 79 kommuner bruger knap tre milliarder kroner mere på socialområdet
- Alle sociale tilbud bør arbejde med bæredygtighed. Sådan har vi gjort på Kofoeds Skole
- Socialrådgiver til DH: Hvordan kunne det tage jer så lang tid at reagere på omstridt radioprogram?
























