Medarbejdere på rusmiddelcenter: Regeringen kan have skidt i nælderne i aftale om nyt regionalt tilbud

Kuglerammen kan tælle forkert

I de kommunale rusmiddelcentre er vi dog begyndt at blive stærkt bekymret for, om den nye aftale nu også er så god som lovet.

For finansieringen af den sker delvist gennem nedskæringer i den kommunale rusmiddelbehandling.

Kommunerne skal ifølge aftalen frigive 61 millioner til regionerne i perioden 2024 til 2026. Konsekvensen bliver uden tvivl, at kompetente behandlere i de kommunale rusmiddelcentre kommer til at miste deres arbejde. 

Vi spår nemlig, at forringelsen i rusmiddelcentrerne vil få alvorlige menneskelige konsekvenser. 

Pernille Bødker Andersen og Helene Havemann Bager
Alkoholbehandler og sygeplejerske

Helt konkret har Forening for Ledere af Offentlig Rusmiddelbehandling (Flor) udregnet, at konsekvensen ved økonomiflytningen i en mellemstor kommune vil være en personalereduktion på 27 procent. Det svarer til fem fuldtidsstillinger. 

Vi kan derfor ikke lade være med at tænke, at regeringens og dens aftalepartnere har skidt i nælderne.

For har regeringen, KL og Danske Regioner nu også lagt tallene rigtigt sammen, da de stod med den store kugleramme foran sig?

For eksempel antages det i aftalen, at 9.200 personer har behov for dobbeltdiagnosetilbud. Vi vil på ingen måde anfægte, at dette tal kan være korrekt. Men vi tvivler stærkt på, at aftalen vil betyde, at de kommunale rusmiddelcentre får færre i behandling.

Med andre ord vil der fortsat være brug for de medarbejdere i den kommunale rusmidddelbehandling, som grundet aftalen mellem regeringen, KL og Danske Regioner står til at blive sparet væk.

Borgere i kommunal behandling bliver ramt

Lad os forklare: I de kommunale rusmiddelcentre er der for nuværende en stor gruppe mennesker med dobbeltdiagnose og komplekse problemer såsom angst, depression, ptsd, adhd og personlighedsforstyrrelse.

Størstedelen af dem vil ikke komme ind under det nye dobbeltdiagnosetilbud i regionerne. De opfylder simpelthen ikke de snævre målgruppekriterier om moderat til svær grad af en psykiske lidelse og yderst dårlig funktionsevne.

Og opfylder borgerne kravene, kan de fortsat frit vælge, hvor de ønsker, at deres behandling skal foregå. Med andre ord vil de fleste af dem formentlig vælge at blive i de kommunale tilbud, de hidtil har været i. 

Virkeligheden er derfor også, at der i fremtiden fortsat vil være langt flere mennesker med mellemalvorlig dobbeltdiagnose i de kommunale rusmiddelcentre, end der vil være mennesker med meget svære dobbeltdiagnoser i det regionale system.  

Konkret har Flor beregnet, at en gennemsnitlig mellemstor kommune fratages penge til 125-150 borgerforløb, men reelt kun vil få 40 færre borgerforløb.

Altså fjerner man penge fra borgere, der fortsat vil være til stede i den kommunale rusmiddelbehandling og fortsat har de samme behov for en højtkvalificeret behandling.

Færre ansatte giver mindre tid til pårørende 

Vi er derfor også gevaldigt bange for, at man gentager den samme fejl, som da man lavede loven om særlige pladser på psykiatriske afdelinger.  

Den skabte i mange år meget stor frustration hos kommunerne, da man på grund af målgruppekriterierne ikke kunne få de tomme sengepladser i psykiatrien fyldt ud.

Igen blev det et regnestykke, hvor kommunen skulle betale en pris, uden at disse mennesker fik det udbytte, som var hensigten.

Pernille Bødker Andersen og Helene Havemann Bager
Alkoholbehandler og sygeplejerske

En lovgivning med den rigtige intention om at hjælpe mennesker, som havde brug for en særlig tilrettelagt hjælp.

Men igen blev det et regnestykke, hvor kommunen skulle betale en pris, uden at disse mennesker fik det udbytte, som var hensigten.

Regionerne får med det nye tilbud udelukkende ansvar for at etablere et nyt samlet integreret tilbud til målgruppen. Men pengene kommer ikke til at følge borgerne.

Så det bliver svært at leve op til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhdes udtalelse om at give de mest udsatte i det danske samfund den nødvendige hjælp.

Vi spår nemlig, at forringelsen i rusmiddelcentrerne vil få alvorlige menneskelige konsekvenser. Og det er ikke kun for mennesker med dobbeltdiagnoser, men også for alle de andre, der søger behandling i de kommunale rusmiddelcentre.

Vores bekymringer gælder ikke mindst de børn, ægtefæller, forældre og søskende, som kommer som pårørende i familieorienterede behandling. For dem er der nemlig ikke noget lovkrav om at blive inkluderet i behandlingen.

Med færre ansatte er der derfor udsigt til, at der vil blive langt mindre tid til at tale med de pårørende, der i sidste ende ofte er afgørende for om behandlingen bliver en succes.