Thorkild Olesen: Lad mig præsentere de 49.000 mennesker med handicap, der mangler et arbejde

Vi står med en enormt god mulighed. 

I mange år har vi i handicapbevægelsen haft det som en høj prioritet at få flere mennesker med handicap i job. For selvom man har gigt, adhd eller nedsat hørelse, kan man stadig have ønsket om at være på arbejdsmarkedet.

Lige nu råber erhvervslivet og den offentlige sektor på arbejdskraft. Det er svært at åbne avisen eller de sociale medier uden at høre om rekrutteringsproblemer. Virksomhederne mangler hænder. 

Nu mangler vi bare at se, at mennesker med handicap også bliver set som en del af løsningen på det problem. For vi giver hellere end gerne en hånd med – selvom nogle af os måske mangler en.

Klar til arbejde inden for to uger

Der står omkring 49.000 ledige med handicap klar til at tage et arbejde inden for to uger, viser vores beregninger fra november på baggrund af tal fra en VIVE-undersøgelse om handicap og beskæftigelse.

De 49.000 består af mennesker med forskellige handicap og arbejdsvilkår. Nogle kan arbejde fuld tid på almindelige vilkår, mens andre kan arbejde fem timer om ugen med noget støtte. Nogle har for eksempel et synligt og fysisk handicap, imens andre har et psykisk og usynligt handicap.

Fælles for dem er, at de brænder for at komme ind på arbejdsmarkedet og bidrage med det, de kan. Men hvis vi skal have så mange som muligt i job, kræver det forskellige tiltag. Dem vil jeg folde ud her. 

Hvem er de 49.000?

1. Der er ledige på dagpenge og jobparate på kontanthjælp, som har et handicap.

Det er eksempelvis Signe, der er kandidatuddannet. Selvom hun har cerebral parese, søger hun fuldtidsstillinger, fordi hun kan og vil arbejde 37 timer om ugen og bruge de kompetencer, hun har.

Vi giver hellere end gerne en hånd med – selvom nogle af os måske mangler en.

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

Nogle af de ledige som Signe vil have brug for tilpasninger, hjælpemidler eller støtte, imens andre vil kunne klare sig uden. Og det er tit fordomme og ubegrundede bekymringer, der skræmmer arbejdsgivere.

Den barriere skal fjernes.

Løsningen for at få flere i den her gruppe i arbejde, er blandt andet at få kommuner og jobcentre til at prioritere indsatsen med at få ledige med et handicap i arbejde. Samtidig skal vejen for arbejdsgiveren også lettes, når de ansætter personer med handicap med behov for støtte. Det kunne for eksempel være ved at kommunerne garanterer arbejdsgiveren, at hjælpemidler, støtte eller tilpasninger på arbejdspladsen nemt falder på plads for dem.

2. Der er mange personer visiteret til et fleksjob, der forsøger at komme ind på arbejdsmarkedet.

I øjeblikket er fleksjobledigheden meget højere end den almindelige ledighed. Ledigheden blandt landets fleksjobbere ligger på hele 14,7 procent, viser tal fra august 2021. 

En fleksjobber, der er kommet i arbejde, er eksempelvis Lene. På grund af sin blødersygdom bliver hun nemt udtrættet og må nogle gange hvile sig over 12 timer i døgnet. Men i ni timer om ugen arbejder hun i hjemmeplejen på præcis samme præmisser som sine fuldtidsansatte kolleger. Her kører hun blandt andet ud til de ældre med medicin og for at hjælpe. 

Selvom arbejdsevnen ikke er til 37 timer om ugen, er kolleger og ansatte som Lene alligevel en kæmpe ressource. Og derfor vil alle vinde på, at flere som hende kom i job.

Det kan blandt andet ske ved, at det gøres til et politisk mål i de nye byråd og beskæftigelsesudvalg at få flere af sine borgere visiteret til et fleksjob i arbejde.

På kommunalt niveau er der enorme forskelle på fleksjobledigheden. Derfor er det også oplagt, at kommunerne med høj ledighed kigger til de kommuner, der er gode til at få fleksjobbere i arbejde. Hvilke konkrete indsatser gør de for eksempel vest på i Middelfart? Det kunne Nyborg Kommune undersøge, der har en tæt på dobbelt så høj ledighed som Middelfart på fleksjobområdet.

På kommunalt niveau er der enorme forskelle på fleksjobledigheden. Derfor er det også oplagt, at kommunerne med høj ledighed kigger til de kommuner, der er gode til at få fleksjobbere i arbejde. 

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

Samtidig kunne det også være et godt tiltag, hvis man gav ledige fleksjobbere ret til en personlig jobformidler. Altså en person med særlig viden om handicap, fleksjob og det lokale arbejdsmarked, som den ledige kunne få hjælp og sparring af. 

Desuden vil en holdningsændring samt øget viden om fleksjobbere hos arbejdsgiverne også hjælpe ledighedsprocenten ned. Det kunne nævnes eksplicit i stillingsopslag, at fleksjobbere kunne søge. Og man kunne se mulighederne i at dele stillinger ud på tre personer i stedet for en enkelt.

3. Førtidspension kan også være en vej ind på arbejdsmarkedet for nogle mennesker med handicap. Det er en myte, at førtidspension er lig med et liv uden for arbejdsmarkedet. Der findes mange, der gerne vil bidrage, selv om det kun er et mindre antal timer om ugen på særlige vilkår. 

En af dem er Gert. For nogle år tilbage blev han tildelt førtidspension på grund af bipolaritet. Men da det er blevet bedre de seneste år, føler han sig nu klar til at arbejde nogle timer om ugen. Lige nu er det omkring ti.

Vi mener, at der skal gøres en aktiv indsats for at få flere på førtidspension i mindre job.