Debat

Ulykkespatientforeningen: Folkeskolens fællesskab er lukket land for børn med fysiske handicaps

Folkeskolen er vigtig for hele den livsbane, der ligger foran et barn. Derfor er det bekymrende, at børn med fysiske handicaps systematisk bliver afskåret fra folkeskolens fælleskab, skriver Ulykkespatientforeningens formand.

Politikerne bør have langt mere fokus på folkeskolernes fysiske tilgængelighed, skriver Janus Tarp.
Politikerne bør have langt mere fokus på folkeskolernes fysiske tilgængelighed, skriver Janus Tarp.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Janus Tarp
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I sidste uge præsenterede Børne- og Undervisningsministeriet hele syv rapporter, som til sammen evaluerer inklusionen i den danske folkeskole. Rapporterne peger på, at der er sket forbedringer på inklusionsområdet, men også at der er behov for at styrke lærerne fagligt for at kunne hjælpe alle børn bedst muligt.

Som vi læser de samlede rapporter, så mangler inklusionsområdet fortsat økonomiske midler, for det er vigtigt, at inklusion af børn og unge med udfordringer ikke ender som en spareøvelse. Det kan og skal kunne betale sig at investere i mennesker, herunder i børn og unge med udfordringer. Det må være en af konklusionerne, der kan drages på baggrund af rapporterne.

Når undersøgelsens resultater derfor kan forekomme bekymrende på nogle områder, er det fordi, at folkeskolen er vigtig for hele den livsbane, der ligger foran et barn med et handicap. Uanset typen af handicap.

Efter gennemlæsning af rapporterne er der dog en ting, der mangler, og det er, at man ikke forholder sig til det fysiske rum. Uanset om man vil det eller ej, så er lavpraktiske ting som adgang til handicaptoiletter og legepladser, tilgængelige faglokaler med videre også vigtigt, hvis vi skal have folkeskolen til at være for alle børn og deres forældre.

Den utilgængelige folkeskole

Det er ærgerligt, at denne problematik ikke er en del af evalueringen af inklusionsområdet. For det er en problematik, som er velkendt. Udfordringerne med den manglende tilgængelighed er blandt andet tidligere belyst i en rundspørge foretaget af Ulykkespatientforeningen blandt alle landets kommuner i sommeren 2019.

Fysiske rammer er en forudsætning for at kunne indgå i den fælles leg eller modtage den samme undervisning

Janus Tarp
Formand, Ulykkespatientforeningen

Når vi taler om inklusion, kommer debatten nemlig ofte til at handle om den voksende gruppe af børn, som kæmper med udviklings- og adfærdsforstyrrelser samt psykisk sårbarhed. Men der er faktisk også en anden børnegruppe, som kan have det svært i folkeskolen, og som sjældent bliver nævnt i den offentlige debat, nemlig de børn, som har fysiske funktionsnedsættelser.

Det er også svært for dem at blive en del af skolen, hvis de ikke kan komme ind på skolen, deltage i undervisningen på lige fod med deres venner eller være en del af det sociale fællesskab i frikvartererne.

Ulykkespatientforeningen rundspørge fra 2019 viste, at der var betydelige udfordringer med den fysiske tilgængelighed på en række parametre. Problemerne er særligt omfattende i forhold til adgangen til faglokaler, legepladser og muligheden for at parkere tæt på skolens indgang.

Kun én kommune (med en enkelt folkeskole) er fuldt tilgængelig efter vores parametre. Den gennemsnitlige tilgængelighed for alle de målte kommuner er på 45 procent. Det svarer til, at skolerne i gennemsnit kun har kunnet svare positivt på lidt under halvdelen af de stillede spørgsmål. Kun fire af landets kommuner har skoler, hvor tilgængeligheden er rigtig god.

Børn bliver afskåret fra fælleskabet

Det er forståeligt, at kommunerne har vanskeligt ved at tilbyde handicapadgang på alle deres skoler. En stor del af de danske skoler er bygget i en tid, hvor der ikke fandtes krav om tilgængelighed, men det gør der i dag.

Vi ser heldigvis, at mange kommuner er opmærksomme på adgangen for elever med handicap i både nybyggeri og ved renovering af eksisterende skoler, men vi kan kun anbefale, at de kommuner, hvor man ikke har et overblik over skolernes tilgængelighed, får foretaget en gennemgang af dem.

Læs også

De fysiske rammer er en forudsætning for at kunne indgå i den fælles leg eller modtage den samme undervisning og have de samme muligheder. Når næsten to-tredjedele af de danske skoler ikke har kørestolsadgang på legepladsen, betyder det eksempelvis, at en gruppe børn på grund af et handicap er afskåret fra at kunne indgå i frikvarterernes fællesskab. Social isolation er farlig, og den skal ikke begynde i skolegården.

Fra Ulykkespatientforeningen side anbefaler vi derfor, at politikerne har fokus på den fysiske tilgængelighed, så også børn eller forældre med fysiske funktionsnedsættelser kan være en del af folkeskolen på lige fod med andre børn og forældre.

Siden vi præsenterede vores rundspørge, har vi været i dialog med flere kommuner omkring udfordringerne med den fysiske tilgængelighed. Og vi kan kun opfordre de kommuner, der er i tvivl om, hvorvidt deres skoler er tilgængelige til at se nærmere på tilgængeligheden på deres skoler.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Janus Tarp

Formand, PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen, chefjurist i Slagelse Kommune
cand.jur. (Københavns Uni. 1996)

0:000:00