Underdirektør om kommunernes fritidspas: Den systematiske berøringsangst overfor private er skræmmende

Der er mange hverdagseksempler på, når bureaukrati spænder ben for gode tiltag,
Men fra tid til anden støder man på eksempler, der er så underlige, at man helt og aldeles undrer sig over, hvilken proces, som ligger til grund for det bureaukratiske benspænd. For dansk erhvervsliv er hverdagseksemplerne alt for mange.
Én ting er, at man forskelsbehandler imellem offentlige og private tilbud, en anden er, at man lader det gå udover udsatte børn og unge, som får færre valgmuligheder.
Alexander Søndergaard
Underdirektør, SMVdanmark
Denne gang er den helt gal med den kommunale anvendelse af fritidspasordningen.
Igennem aktindsigter har vi i SMVdanmark lavet en oversigt, som viser, at man i over halvdelen af landets kommuner konsekvent udelukker private aktører fra at tage del i fritidspasordningen.
Fritidspasset er til for, at udsatte børn og unge kan få tilskud eller helt dækket kontingent til en fritidsaktivitet. Desværre viser det sig, at selvom 81,6 procent af kommunerne har ordningen, så er det kun 27,6 procent af kommunerne, som lader fritidspasset dække private fritidstilbud. Hele 54,1 procent af kommunerne udelukker eksplicit private aktører fra ordningen.
Danseskoler og fitnesscentre rammes
Desværre rammer den kommunale forfordeling mange forskellige slags virksomheder. Rundt om i landet er der for eksempel danseskoler og fitnesscentre.
Drevet af engagerede mennesker, som bidrager til et aktivt lokalsamfund, bidrager til folkesundheden og ikke mindst sunde fællesskaber.
Det som danseskolerne og fitnesscentrene har til fælles i over halvdelen af landets kommuner er, at den kommunale praksis spænder ben for, at de kan bidrage til udsatte unges fællesskaber.
Én ting er, at man forskelsbehandler imellem offentlige og private tilbud, en anden er, at man lader det gå udover udsatte børn og unge, som får færre valgmuligheder.
Systematisk berøringsangst
Det er skræmmende, at det ikke er enkelte tilfælde, men helt systematisk silotænkning og berøringsangst overfor private aktører, som skal spænde ben for børn og unges frie valg. Det er ikke bare uovervejet, men et unødvendigt benspænd, som ingen nytte har.
Den 18. november går vi til stemmeurnerne, og når de nye kommunalbestyrelser sætter sig til rette i det nye år, så er der i sagens natur mange ting, som er højt oppe på dagsordenen.
En oplagt sag bør være at sætte vores børn og unge fri fra den kommunale silotænkning, og inddrage de lokale fritidsaktører - uagtet, hvordan de er organiseret.
Det er ikke ideologiske kæpheste, som skal afgøre, hvorvidt dans eller fitness er på bordet, når man snakker fritidsaktiviteter. Fællesskaber er fællesskaber.
De trives og bliver skabt i lokalsamfundet med passionerede mennesker. De kan ikke defineres på kommunekontoret.
Artiklen var skrevet af
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Ngo: Private bosteder præsterer bedre end offentlige. Alligevel frygter de lukning
- Kommunalpolitiker om DR-dokumentar: Ressourcesvage forældre har også omsorg at give
- Socialrådgiver til DH: Hvordan kunne det tage jer så lang tid at reagere på omstridt radioprogram?
- Ny DD-ordfører vil kulegrave anbringelser og bortadoptioner efter ”kradsbørstig” rapport
Nyhedsoverblik

Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager

Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om lovbrud på børneområdet

Nogen må undersøge, hvad der stjæler socialrådgivernes tid i anbringelsessager

Fagforening om lovbrud i anbringelsessager: Socialrådgivere har ikke tid til at overholde kravene

Anbragte børn har været udsat for et systematisk politisk svigt i flere år

Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang























