Underdirektør om kommunernes fritidspas: Den systematiske berøringsangst overfor private er skræmmende

Der er mange hverdagseksempler på, når bureaukrati spænder ben for gode tiltag,

Men fra tid til anden støder man på eksempler, der er så underlige, at man helt og aldeles undrer sig over, hvilken proces, som ligger til grund for det bureaukratiske benspænd. For dansk erhvervsliv er hverdagseksemplerne alt for mange.

Én ting er, at man forskelsbehandler imellem offentlige og private tilbud, en anden er, at man lader det gå udover udsatte børn og unge, som får færre valgmuligheder.

Alexander Søndergaard
Underdirektør, SMVdanmark

Denne gang er den helt gal med den kommunale anvendelse af fritidspasordningen.

Igennem aktindsigter har vi i SMVdanmark lavet en oversigt, som viser, at man i over halvdelen af landets kommuner konsekvent udelukker private aktører fra at tage del i fritidspasordningen.

Fritidspasset er til for, at udsatte børn og unge kan få tilskud eller helt dækket kontingent til en fritidsaktivitet. Desværre viser det sig, at selvom 81,6 procent af kommunerne har ordningen, så er det kun 27,6 procent af kommunerne, som lader fritidspasset dække private fritidstilbud. Hele 54,1 procent af kommunerne udelukker eksplicit private aktører fra ordningen.

Danseskoler og fitnesscentre rammes

Desværre rammer den kommunale forfordeling mange forskellige slags virksomheder. Rundt om i landet er der for eksempel danseskoler og fitnesscentre.

Drevet af engagerede mennesker, som bidrager til et aktivt lokalsamfund, bidrager til folkesundheden og ikke mindst sunde fællesskaber.