Vi skal finde en løsning - ikke et forbud

Når mere end 60 procent af befolkningen støtter sexarbejdernes krav om samme rettigheder som andre arbejdere, så har et massivt flertal i befolkningen udstukket den nye kurs: Sexarbejde er ikke et socialt problem, men et arbejde. Hvis man anser sexarbejde for et arbejde, så er det moralsk og juridisk uacceptabelt, at samfundet lægger hindringer i vejen for udøverne af dette erhverv, som ikke gælder for andre fag eller brancher.

Bo Jensen
Cand.comm

Af Bo Jensen
Cand.comm.

Grammofonpladen kører i den samme rille. Der er intet nyt i de indlæg, som man kan læse i Altinget.dks debat om prostitution.

Tilhængere af forbud er ikke kommet sig over deres nederlag endnu, og som i trance gentager de blot de samme argumenter, som de har brugt de sidste 10 år:

Ligestillingen er truet af prostitution, der er skadesvirkninger, mennesker skal ikke være til salg, sex er ikke en menneskeret, prostituerede er skrøbelige og sårbare ofre, som ikke ved, hvad der er godt for dem selv.
 
Men der er en helt ny situation. Der er sket det, at sexarbejderne har organiseret sig. De har dannet en forening med 200 medlemmer, og de har - med Susanne Møller i spidsen - argumenteret godt for deres sag. Så godt, at de har fået opbakning fra to ud af tre danskere.

Derefter har regeringen besluttet af følge sexarbejdernes krav om ikke at kriminalisere deres kunder. Regeringen har stukket fingeren i jorden og har på bedste demokratiske vis fulgt en henstilling fra et overvældende flertal i befolkningen. Danmark får ikke en kriminalisering af kunderne.

Loven skal rettes ind
Mikkel Warming har ret, når han skriver, at vi ikke kan fortsætte som nu. Han har ret i, at den nuværende lovgivning er et forvirrende makværk, som kun medvirker til at stigmatisere fagets udøvere.

Når vi har vendt forbuds-Sverige ryggen, har vi dermed også taget første skridt i den modsatte retning. Hen imod en afkriminalisering af købesex.

Når mere end 60 procent af befolkningen støtter sexarbejdernes krav om samme rettigheder som andre arbejdere, så har et massivt flertal i befolkningen udstukket den nye kurs: Sexarbejde er ikke et socialt problem, men et arbejde.

Hvis man anser sexarbejde for et arbejde, så er det moralsk og juridisk uacceptabelt, at samfundet lægger hindringer i vejen for udøverne af dette erhverv, som ikke gælder for andre fag eller brancher.

Derfor har Danmark nu vendt sig mod lande som Tyskland og New Zealand, som har gjort, hvad de kunne, for at købesex skal blive et ganske almindeligt arbejde som alle mulige andre fag og brancher. Hvilke erfaringer kan vi bruge fra disse lande? Hvordan skal lovgivningen indrettes? Det skal debatten handle om nu. De to fløje i den lange debat om forbud må i fælleskab begynde at kigge fremad.

Sexarbejdere skal inddrages
Begge fløje må lægge de gamle argumenter bag sig. Sexarbejderne må inddrages i arbejdet, og Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO) må anerkendes som deres talerør. Det er deres demokratiske ret. De skal sidde med ved bordet, når der diskuteres noget som helst, der har med købesex at gøre.

SIO skal have indflydelse på den fremtidige lovgivning, og SIO skal være med, hvis der bevilges penge til for eksempel exit-programmer og sociale tiltag for nuværende og tidligere sexarbejdere.

Der skal fastlægges regler for, hvordan man fuldt lovligt kan drive et bordel eller et escortbureau. Det er uacceptabelt, at man kan komme i fængsel for at drive et bordel, og det er uacceptabelt, at politiet driver klapjagt på bordellernes telefondamer.

Desuden er et af de store problemer, hvordan vi kan hjælpe alle de udenlandske sexarbejdere, der kommer til Danmark.

Et nationalt råd
En måde at komme videre på kunne være at nedsætte et nationalt råd vedrørende købesex med den primære opgave at afkriminalisere og normalisere faget sexarbejde. Der er brug for alle gode kræfter. Derfor skal de danske forskere, der har beskæftiget sig med købesex også inviteres med. De skal blandt andet hjælpe med at rydde op efter skyttegravskrigen om forbud, hvor der var alt for mange falske myter og misinformation i omløb.

I 10 år er der ikke gjort nogen alvorlige forsøg på at løse branchens problemer. Alt for mange har haft tiltro til, at et forbud ville komme og løse alle problemer. Nu skal vi finde ud af, hvordan vi i fællesskab løser problemerne uden et forbud. Lad os se, hvem der har noget at byde på.

Der er masser af problemer at tage fat på. Men de, som bliver ved med at brokke sig over, at de ikke fik et forbud, risikerer at sætte sig selv uden for indflydelse.