”Vi vil ikke frivilligt bruge det fælles børneregister”

INTERVIEW: Flertallet af politikere er enige om, at kommunerne bør bruge det fælles børneregister, DUBU, for at forebygge nye børnesager. Men Københavns Kommune holder fast i sit eget it-system: "Det er bedre og rammer bredere," lyder det fra socialborgmester Mikkel Warming.
Kasper Frandsen

Med DUBU ville vi have fået en Kia, men i stedet har vi fået en Opel.

Mikkel Warming
Socialborgmester i Københavns Kommune

Efter en udviklingsproces på 5-6 år mistede man på Københavns Rådhus interessen for det fælleskommunale it-register, DUDU.

Blandt andet derfor besluttede kommunens socialudvalg at gå andre veje, da man i 2011 købte it-systemet 'CSC Social', der både kan bruges af sagsbehandlere på myndighedssiden og af forvaltningens institutioner og bosteder på både voksen- og børneområdet.

Og det valg fortryder socialborgmester Mikkel Warming (EL) ikke.

"På et tidspunkt måtte vi videre. Vi ikke kan leve med at have sådan et forældet it-system, som vi har haft. Derudover har vi fået et it-system, der er både bedre og bredere end DUBU, der kun fokuserer på børneområdet. Vi vil have tingene til at hænge sammen mellem børne- og voksenlivet og forskellige fagområder.

Kommunens børn bliver 18 år på et tidspunkt. Nogle er måske i psykiatrien, mens andre er på handicapinstitutioner, og de ting skal også hænge sammen.

Med DUBU ville vi have fået en Kia, men i stedet har vi fået en Opel."

Hvad mener du, om De Konservatives forslag om at gøre DUBU obligatortisk i kommunerne? 

"Det er hat og briller. At nogen kan forestille sig, at et computersystem kan udrydde ondskab og psykopati, er langt ude. Man stikker folk blår øjnene ved at lade dem tro, at et fælles computersystem kan udrydde ondskab og psykopati. Det har intet med socialfaglighed at gøre at spille med på den bane.

Men et af argumenterne for at indføre DUBU er, at blandt andet nomadefamiliers sagsakter ikke er fuldt med, når de er flyttet. Hvordan forholder du dig til det?

"Det er typisk symbolpolitik. Allerede i dag er det et lovkrav at sende sagsakter videre, hvis en familie flytter kommune. Det handler i stedet om, hvad man gør ved de familier, der er i eller kommer til kommunen. Socialministeriet har så sent som i 2010 kigget på loven, og der er ikke behov for ændringer på det her punkt.

Men alt andet lige vil det vel være nemmere at overføre en sag mellem to kommuner, hvis begge har DUBU?

"Der er selvfølgelig fordele ved DUDU. Jeg siger bare, at det ikke er et fix, der redder det hele.

Er du ikke bange for, at jeres samarbejde med andre kommuner, der har DUBU, bliver besværliggjort og efterlader jer på sidelinjen?

"Vi samarbejder meget med andre kommuner om hvad som helst. Og det gør vi allerede nu. Siden 2007 har vi forsøgt at dele sagsbehandlingen op, så der først er en undersøgelsesgruppe, der senere giver sagen videre til folk, der er eksperter i at handle på forskellige typer af sager. Derudover har vi sagsbehandlere på skole og daginstitutioner, der kan være med til at opdage problemer tidligere i familierne. Det er ægte socialpolitik, hvor vi prøver at identificere og afhjælpe problemer."

Har I har sager, hvor I forestiller jer, at børnesager ville være kunne undgået med jeres nuværende it-system?

"Ikke mig bekendt. Vi laver også fejl, men vi forsøger at undgå fejl ved at være så meget til stede i det normale system som muligt.

I forhold til at opdage sager, som mange af mediesagerne har handlet om, så tror jeg, at vi ved at være til stede med sagsbehandlere på skolerne kommer længst. F.eks. kan lærerne spørge socialrådgiveren ud på skolen, hvis de er i tvivl om noget. Derved kan vi opfange mistrivsel i opstartsfasen."

Kan man forestille sig, at I frivilligt ville benytte DUBU inden for en horisont på eksempelvis tre år?

"Jeg har svært ved at se, vi skulle skifte til DUBU-systemet, når har vi investeret i noget, der gerne skulle være bedre og bredere end DUBU. Men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig i politik."

0:000:00