Debat

Vidensråd for Forebyggelse: Sygdomsforebyggelse mindsker både social ulighed og presset på sundhedsvæsenet

En del af løsningen på sundhedsvæsenets udfordringer er forebyggelse af folkesygdomme. Det vil også mindske den store sociale ulighed i sundhed, skriver rådsmedlemmerne i Vidensråd for Forebyggelse.

Hver tredje dansker lever i dag med mindst én kronisk eller længerevarende sygdom, og de mest socialt belastede borgere er hårdest ramt. De får flere sygdomme, bliver tidligere syge, mærker større konsekvenser af sygdom og dør tidligere, skriver Morten Grønbæk, Naja Hulvej Rod m.fl.
Hver tredje dansker lever i dag med mindst én kronisk eller længerevarende sygdom, og de mest socialt belastede borgere er hårdest ramt. De får flere sygdomme, bliver tidligere syge, mærker større konsekvenser af sygdom og dør tidligere, skriver Morten Grønbæk, Naja Hulvej Rod m.fl.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vores sundhedsvæsen er under pres. Ventelisterne vokser, hospitalerne mangler personale, og antallet af borgere med brug for hjælp bliver flere og flere. Det kalder på løsninger. Nu.  

En del af løsningen er åbenlyst at tilføre sundhedsvæsenet flere midler, men vi skal også sætte ind langt tidligere og forebygge så mange sygdomstilfælde, som vi overhovedet kan. 

Effektiv forebyggelse betaler sig nemlig. Både i kroner og ører for samfundsøkonomien, fordi færre får behov for hjælp i sundhedsvæsenet, og for borgerne, som får flere leveår med høj livskvalitet, færre sygdomstilfælde og færre for tidlige dødsfald.  

Oversigt over afsendere

Afsenderne af kronikken er alle medlemmer af Vidensråd for Forebyggelse:

  • Morten Grønbæk, forperson, læge, direktør i Statens Institut for Folkesundhed 
  • Naja Hulvej Rod, næstforperson, professor i epidemiologi, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 
  • Anders Grøntved, professor, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet 
  • Bente Klarlund Pedersen, professor, Københavns Universitet, leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet 
  • Dorte Gyrd-Hansen, centerleder, Danish Centre for Health Economics, Syddansk Universitet og professor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet 
  • Henriette Svarre Nielsen, professor, Institut for klinisk medicin, Københavns Universitet og overlæge, gynækologisk obstetrisk afdeling og leder af enhed for gentagne graviditetstab Hvidovre Hospital 
  • Inge Tetens, professor i ernæring og aldring, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 
  • Janne Tolstrup, professor i epidemiologi, Statens Institut for Folkesundhed, SDU 
  • Jens Meldgaard Bruun, Professor og overlæge, Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet 
  • Jørgen Vestbo, professor i lungemedicin, University of Manchester 
  • Kjeld Hermansen, adjungeret professor, dr.med., Institut for klinisk medicin, Aarhus Universitet 
  • Kristian Overgaard, professor i idrætsbiologi og sundhed - Idræt, Aarhus Universitet 
  • Merete Nordentoft, professor, Psykiatrisk Center København, Institut for Klinisk Medicin, det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 
  • Tine Brink Henriksen, professor, ledende overlæge, Børn og unge, Aarhus Universitetshospital og Klinisk Institut, Aarhus Universitet 
  • Zorana Andersen, professor i miljøepidemiologi, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 

Dertil kommer, at effektiv forebyggelse vil medvirke til at imødegå den urimeligt store sociale ulighed i sundhed, som vi har.  

Selvom Danmark har et af verdens bedste velfærdssamfund, hvor vi bryster os af fri og lige adgang til sundhedsydelser, så har vi en stor og stigende social ulighed i sundhed. Som det er nu, lever en kvinde med lav indkomst 5,5 år kortere, end en kvinde med høj indkomst. For mænd er forskellen næsten 10 år.  

En væsentlig del af årsagen til den store forskel i levealder mellem høj og lav skal findes i forekomsten af de store folkesygdomme som diabetes, lungesygdom, hjertekarsygdom, kræft og psykisk sygdom.  

Uligheden rammer socialt belastede borgere hårdest  

Hver tredje dansker lever i dag med mindst én kronisk eller længerevarende sygdom, og de mest socialt belastede borgere er hårdest ramt. De får flere sygdomme, bliver tidligere syge, mærker større konsekvenser af sygdom og dør tidligere. 

De har ikke valgt at få en kronisk sygdom. Nej, de er blevet ramt af kronisk sygdom, blandt andet fordi deres levevilkår øger risikoen for disse sygdomme. Netop derfor vil effektiv forebyggelse især gavne de mest socialt belastede. Men det kræver politikere, der tager ansvar for at prioritere forebyggelsen.  

Der er masser af gode enkeltstående indsatser, som kan være effektive i forebyggelsen af kronisk sygdom. Men det, der virker allerbedst, er at skabe overordnede rammer, som sikrer alle borgere de bedste betingelser for at leve et godt og sundt liv.  

Gør forebyggelse til din mærkesag. Så kan du være med til at sætte et langvarigt aftryk på folkesundheden og bidrage til at gøre op med den udtalte sociale ulighed i sundhed.

Morten Grønbæk, Naja Hulvej Rod m.fl.
Rådsmedlemmerne, Vidensråd for Forebyggelse

At leve sundt og på en måde, så man bedst muligt mindsker risikoen for at udvikle kronisk sygdom, er nemlig ikke et frit valg for den enkelte.  

Det er ikke udelukkende et frit valg, hvad vi putter i indkøbskurven og sætter på middagsbordet. Det er ikke udelukkende et frit valg, om vi drikker for meget alkohol eller ryger. Det er ikke et frit valg, om man er vokset op i en kultur, hvor fysisk aktivitet er en naturlig del af hverdagen. Det er ikke et frit valg, om man er udsat for luftforurening. Og frem for alt er det ikke et frit valg, om man er født ind i og vokser op i rammer, der fremmer god mental sundhed. 

Vi er nemlig oppe imod stærke kræfter i form af kommercielle aktører som tobaksproducenterne og junkfood-industrien og deres gigantiske markedsføringsbudgetter. Stærke kræfter som genetik og biologi, når det gælder svær overvægt og afhængighed af nikotin og alkohol, samt stærke kræfter som normer, kultur og indgroede vaner, der går i arv fra generation til generation.  

Der bør sættes ind på samfundsplan 

Det, der virker, er basalt set at øge mulighederne for og friheden til at træffe gode og sunde valg. Og at skabe rammer, som gør det sunde valg til det nemme valg. Så er der større sandsynlighed for, at alle – uanset forudsætninger og baggrund – træffer dem. Det er det, man kalder strukturel forebyggelse.  

Det handler ganske enkelt om at indrette samfundet anderledes. 

Læs også

Det vil for eksempel sige at indføre højere aldersgrænser for salg af alkohol, der håndhæves, højere priser og håndhævelse af aldersgrænser for salg af nikotinprodukter, at reducere afgifter på sunde fødevarer, indrette byrum, der ansporer til bevægelse, vedtage lovgivning, der medfører renere luft, skabe trygge boligområder og et stærkt sikkerhedsnet til dem, der ikke er i job samt at sikre, at børn ikke vokser op i fattigdom. 

Børn og unges mentale trivsel bør få et særligt fokus, for den er faldende, mens forekomsten af mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom er stærkt stigende. Der skal sættes massivt ind, hvis vi skal forebygge og vende den udvikling.  

Overordnet bør der indføres evidensbaserede metoder i hele landet, og indsatsen skal forskningsmæssigt evalueres, så vi hele tiden bliver klogere og får ny viden om, hvad der virker.   

Alle, uanset baggrund og forudsætninger, har gavn af gode rammer for et sundt liv.  

Derfor en klar opfordring til alle jer, der stiller op til valget: Gør forebyggelse til din mærkesag. Så kan du være med til at sætte et langvarigt aftryk på folkesundheden og bidrage til at gøre op med den udtalte sociale ulighed i sundhed. Du kommer formentlig ikke til at tale for døve øren, for sundhed topper suverænt listen over emner, der optager vælgerne. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Grønbæk

Direktør, Center for Sundt Liv og Trivsel, formand, Karen Elise Jensens Fond
cand.med. (Københavns Uni. 1988), ph.d. (Københavns Uni. 1996), dr.med. (Københavns Uni. 2000)

Anders Grøntved

Professor (mso) i fysisk aktivitet og sundhed, Syddansk Universitet
cand.scient. i idræt og sundhed, ph.d. (Syddansk Uni. 2013)

Bente Klarlund Pedersen

Klinisk professor, overlæge og centerleder, TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet
cand.med. (Københavns Uni. 1983), dr.med. (1988), specialiæge i infektionssygdomme (1995), specialiæge i intern medicin (1996)

0:000:00