Özlem Cekic irettesat af sin egen kreds

INTERNT: SF's socialordfører er blevet kritiseret af bestyrelsen i sin opstillingskreds på Nørrebro, der indskærper, at hun fremover bør overholde de aftaler, der er indgået i folketingsgruppen.
Özlem Cekic er en slagkraftig og medievant socialordfører for SF, men ikke alle anser hende for en holdspiller. Det har nu ført til kritik fra eget bagland.
Özlem Cekic er en slagkraftig og medievant socialordfører for SF, men ikke alle anser hende for en holdspiller. Det har nu ført til kritik fra eget bagland.
Erik Holstein
Fakta

Özlem Sara Cekic (SF)
34 år, født i Ankara, Tyrkiet, uddannet sygeplejerske.
Medlem af Folketinget siden 2007, partiets socialordfører.
Blev nummer 3 - efter Villy Søvndal og Ida Auken - i den seneste urafstemning blandt SF's folketingskandidater i Hovedstaden.

Udover sit eget socialområde har Cekic markeret sig på områder som udlændingepolitik og integration, hvor hun har forsøgt at fastholde partiets traditionelle linje. Cekic har ved flere lejligheder vist sig som den skarpeste kritiker af Villy Søvndals parløb med Social-demokraterne, senest i diskussionen om pointsystemet.   


Kilde: Altinget.dk

Bestyrelsen for SF-Nørrebro har givet en løftet pegefinger til kredsens folketingskandidat, partiets højprofilerede socialordfører Özlem Cekic. Beskeden er ikke til at tage fejl af: Cekic skal fremover respektere de aftaler, der indgås af SF's folketingsgruppe. Bestyrelsen indskærper over for Cekic, at når man er del af et hold, så skal man også optræde som holdspiller.

Uenighed luftet offentligt
Bestyrelsens kritik kommer som en direkte følge af Cekics optræden i sagen om et pointsystem for familiesammenføringer. Kritikken går ikke på, at Cekic modsatte sig enhver form for pointsystemer. Det var der så mange andre SF'ere, der gjorde, og den del tager bestyrelsen for SF-Nørrebro ikke stilling til i den mail, der blev tilsendt Cekic.

Problemet var derimod, at Özlem Cekic fortsatte med at udtale sig om sagen - selvom SF's folketingsgruppe netop havde besluttet, at integrationsordfører Astrid Krag og gruppeformand Ole Sohn som de eneste skulle stå for den opgave. En beslutning, der blev taget for at undgå, at de interne uenigheder i SF blev stillet offentligt til skue dag efter dag.

Altinget logoSocial
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget social kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00